Af Peter Rahbek
Stilfærdig, intens og melodiøs etno-rock fra Berlin, med en god sanger og multi-instrumentalist som den bærende kraft. Roland Satterwhite er navnet og hans stemmeklang giver i den grad mindelser om Richard Page (fra Mr. Mister) selvom mandens stemmeregister er mindre
Det bedste ved dette album er de luftige og vældigt musikalske arrangementer som underbygges med en yderst velfungerende rytmegruppe, der ofte spiller veldefinerede afrikanske mønstre. Her er et rigtig fint soundscape og betydelig spilleglæde opnået gennem superbt basspil, afro-trommer og percussion, der underbygger med et fedt fremaddrivende drive og nogle få sublime, men også lidt tilbageholdte soloudbrud. Virkelig groovy og ikke uligt det, vi kender via især Salif Keita, Youssou N’Dour og Paul Simon. Blot mere mådeholdent og cool.
Sangteksterne holder 100 procent. Læg dertil fine 4-stemmige korarrangementer, diskrete blæsere og en super determineret produktion med superb lydmiksning og en høj detaljeringsgrad, der her opnås uden overdreven brug af boosted diskant – snarere gennem brug af gode mikrofoner og sikker smag. Selv coveret er over-gennemsnitligt, så hele produktet er som sådan værdigt til store plusser på karakterskalaen.
Hvad der derimod kan trække lidt ned er en vis monotoni. Det er ikke nok for alle lyttere at kunsten ”bare” leveres stilsikkert og perfektioneret. Lige her levnes der ikke megen plads til improvisation og begejstring. Det er lidt ligesom med Steely Dan: Når det spontane og sprudlende udebliver og musikkens molklang savner sødme, så vil publikum uundgåeligt deles i to lejre: De som er begejstrede for den lidt mystiske coolness og så de andre, som savner liv og glæde bag de ellers dansante rytmer….
Roland Satterwhite (voc, el-b, vio, via), Tal Arditi (voc, ac-, el-g), Rafad Mohamad (d, perc), Peter Somos (tr), Pietro Fonara (el-b) med flere.
