Regnen holder sig på afstand, selvom den ligger og truer i horisonten. Det er den første sommerdag. København emmer af liv, trods der er tunge skyer på himlen.
Distortion er lige begyndt, men i Bagerstræde på Vesterbro ligger der en lille perle – Pio Vinbar – hvor der netop på denne første sommerdag er lagt i ilden til en rørende, ærlig og dyb aften i selskab med Tomas Høffding. Jeg har taget to veninder under armen, og selvom jeg er der privat – har mit kamera selvfølgelig kaldt på mig og hoppet med i tasken.
Og netop det konstrastfulde mellem den hektiske byfestival med hamrende ung puls, og en intimkoncert på en hyggelig kvalitetsbevidst vinbar fyldt af mennesker med livserfaring, kan Tomas Høffding vel næppe være en bedre repræsentant for. Som det vil være en del bekendt er han også en del af det internationalt berømmede orkester Who Made Who, som netop har udsendt et nyt album, som der naturligvis skal laves promotion for.
Så han er altså stort set lige landet fra et lille Who Made Who lynvisit i USA, for nu at skulle spille denne lille koncert i eget navn, og næsten i egen baghave. I den grad fra asken til ilden, men som han siger; ”Jeg elsker begge dele og er som altid fyldt af taknemmelighed over at jeg kan få nogenlunde plads til begge”.
Pio Vinbar er et autentisk åndehul for vinelskere og i aften er baren fyldt op med Tomas’ venner, familie og os andre, som er der fordi vi har en forventning om, at det bliver en aften og en intimkoncert vi ikke vil glemme.
Mine veninder kendte ikke musikken, og havde ikke de store forventninger til koncerten. De var lidt ærgerlige over vores samtale skulle stoppe, da Tomas trådte frem til det lille setup, der var lavet i vinbarens hjørne. Men fra første strofe var de begge tryllebundet – ligeså var jeg og resten af publikum.
Høffding starter ud med Darupvej 109, som stort set alle i baren kender. Der bliver sunget stille med, og stemningen er intim, ægte og fyldt med kærlighed. Kærlighed til sangene, kærlighed til livet lige nu, og til tiden, som er passeret. Stemningen fortsætter igennem hele koncerten, og selvom Tomas skifter i tempo, dynamik og udtryk så kan intet rykke os ud af vores lille behagelige bobbel af velvære i selve nuet.
Tomas lover os, at han ikke snakker så meget, som han plejer, da han gerne vil spille en del sange for os. Han har taget tre af sine nye sange med fra det kommende album. Hans første album ”Ild, Drømme, Frihed og Fred” beskriver han selv om en nostalgisk plade, hvor det nye album handler mere om kærlighed – voksen kærlighed.
De nye sange hedder, Farligt, Midsommer i Sverige og Mine Venner, og målgruppen for disse sange (i hvert fald hvis man skal blive lige så ramt af dem som mig) er vel nok et voksent publikum mellem 35 – 60 år. Det lyder ikke så forskelligt i forhold til det første album, men der bliver rørt ved nogle helt andre følelser. Det kan måske være sårbart at lave tekster, som rammer en bestemt målgruppe og så på dansk, men når jeg nu selv er i målgruppen, så føler jeg, at det er en kæmpe gave til netop os, der kan relatere til hans tekster.
Jeg må tørre mine øjne flere gange, særligt under sangene Sommerfugl Bombeskjul og Alle De Kys Jeg Ikke Fik.
Tomas fortæller selv at sangen Sommerfugl Bombeskjul både er blevet sunget til begravelser og bryllupper. Den indrammer så meget sårbarhed, smerte og kærlighed.
Sagen Alle De Kys Jeg Ikke Fik er en sang Tomas har skrevet til sin kone. En sang som faktisk også sagtens kunne passe ind på hans nye album – om den voksne kærlighed. Det er så fin en kærlighedssang, om netop dét kærligheden gør ved os – giver os fred.
Tomas Høffding er en kunstner, som man byde sig selv at opleve. At lytte til hans album er godt – at være til hans koncerter er magi.
