Godt at denne koncert – solgt som ståpladser- impulsivt blev lavet om til koncert med siddepladser, for ellers var der nok en del, der var blevet væltet bagover af lige dele begejstring og benovelse.
For at se hele 10 så dygtige musikere og sangere på scenen på en gang, og med så originalt sammenhængende musikalsk udtryk, ser man altså sjældent på disse breddegrader.
Ligesom i orkestret var der en stor aldersmæssig spredning blandt publikum, og især den unge del af sidstnævnte, var med til at LP-salget af det skamroste debutalbum kom i overvældende omdrejninger. Faktisk i et omfang så orkestret måtte melde udsolgt. Men bare rolig, der er flere på lager. Og heldigvis for det. For det kan være ‘årets album’ og/eller åbenbaring for mange nysgerrige ‘musiclovers’ i alle aldre.
Hvorfor vil til dels fremgå af vores anmeldelse her på siden, hvor vi gav albummet 5 ud 6 mulige ’Side 33 skiver’.
Det fornøjelige og forunderlige ved musik er jo ofte at det rører og rammer forskelligt, og det blev dette første møde med albummets 10 numre oplevet LIVE også et godt eksempel på.
Et af de numre jeg på albummet f.eks. havde et lille forbehold omkring ”That kind of Day”, havde således i mine ører en meget bedre dag her i Gladsaxe, og passede veloplagt og berigende ind i helheden.
I forhold til albummet var violinisten Emma Krogh-Elmøe erstattet med Arendse Nordtorp Pedersen, og fra den vokale frontgruppe var Ania Rybacka afløst af Lise Kroner.
Det var det bestemt ikke blevet dårligere af. I det hele taget var der intet, der var blevet dårlige af at opleve Tone of Voice Orchestra (TOVO) i levende live. Nærmest tværtimod. For harmonien, energien, spilleglæden fra scenen smittede fra førse tone, og spredte sig som søde smilehuller rundt om i salen på det særdeles velbesøgte spillested.
Som min gode ven Rene efterfølgende udtrykte sig om oplevelsen, som han fik uden kendskab til albummet forinden:
“Tone Of Voice Orchestra har den!
Formidler levende, dynamiske og smittende farver – på bedste vis.
En harmonisk, groovy og glad fest – i rummet og i hjertet”
Og det er præcis det TOVO har. De har hele pakken. De har evnerne, de kan håndværket og de har den kreative kraft til at konvertere det hele, til et udtryk, der føles som lydsporet til en sanselig åbenbaring.
I front fire kvinder, der med hver deres vokale personligheder og overskud, undervejs får lov til at shine i egen person, men i særlig grad imponerer, når de smelter sammen i en varieret og harmonisk enhed.
Grupper med vokalharmonier har altid været en del af musikkulturen, men på vores breddegrader er det bestemt ikke hverdagskost. Som lytter bliver jeg først og fremmest betaget af sangenes spændstighed og rummelighed. De bevæger sig musikalsk fra inspirationer hentet fra det koldeste nord, til de mest sumpede amerikanske sydstater, via både mellemøstlige og østeuropæiske klange.
TrineLise Væring – der også er sangskriveren i orkestret sammen med Fredrik Lundin – udfylder rollen som ’talskvinde’ imellem numrene, og før det med små hyggelige input om de enkelte sange.
Fredrik Lundin – eneste regulære jazzmusiker i orkestret – på diverse blæseinstrumenter er i en klasse for sig, og træder live klædeligt lige et skridt frem i forhold til sine roller på albummet.
Rytmikken er grundstenen i gruppen, og de to trommeslagere – Anders Provis og Jesper Uno Kofoed – spiller sammen med bassist Joel Illerhag den slags biroller, der bør kunne gives priser for. De er aldrig for meget, de er aldrig for lidt, men er ’blot’ den ’hvilepuls’ der kan og skal mærkes hele tiden.
Christian Mohr Levisen folder sig undervejs ud på især sækkepibe og det vilde og smukke instrument drejelir. Ikke for lirens skyld, men fordi det ud fra gamle dyder skaber nyt og anderledes folkeligt liv i musikken.
At der er mere at komme efter beviste TOVO ved at spille to helt nye numre – som begge fremstod fremragende, iørefaldende og tankevækkende stærke. Først klimasangen ”We Owe It To The Planet” – om at vi i fællesskab NU må tage fælles ansvar om at ’vende skibet’ – og siden åbningsnummeret i andet sæt ”Grown ass woman”, der nok engang understregede at verden et bedre sted når den bliver feminint forstærket.
Alt i alt blev vi i løbet af 2 sæt af cirka 50 minutter hver, taget på tur igennem det mageløse, det mystiske, det meditative, det mangfoldige, det mellemliggende, og det multikulturelle – og det efterlod følelsen af at have været på en mindeværdig og myndig musikalsk rejse.
Afslutningsvis gav bandet en fængende coverversion af Bishop Briggs ”River”, der med barytonsax og et flot fængende omkvæd rent faktisk lød federe end den originale version, der ellers har passeret omkring 383 millioner afspilninger på Spotity. Alligevel var den før koncerten fuldstændig uhørt af denne skribent.
Men sådan er det jo med musik. Der er så meget af det. Der er så meget man glipper. Det en tidskrævende kunst og en svær opgave af finde frem til det bedste.
Men det var altså lykkedes for de tilstedeværende denne dejlige torsdag i Gladsaxe, hvor også der var plads til en lille overraskelse, da elever fra Aurehøj Gymnasium undervejs rejste sig, og var med på kor og dans på ”He Loves Her for It”. TOVO’s første sang nogensinde, og en sang, der ifølge TrineLise Væring afspejler alle kerneværdierne for orkestret.
Jeg tror ikke at jeg efter denne koncert er alene om at konstatere, at de kerneværdier må de meget gerne blive ved med at dyrke. For at sige det lige ud – ”Jeg elsker dem for det!”
