Tre koncerttip der kan løfte enhver tirsdag

405A7764

Fotograf: Maria Fremming

”Varm ører og musikhjerter med B. Joe, Walther eller Krølle Erik”

Vil du pifte en – med overvejende sandsynlighed – kold og koksgrå trist tirsdag op med dansk produceret kvalitetsmusik, så er der god hjælp at hente flere steder rundt om på Sjælland i den kommende uge.

I Roskilde kan man i det intime kælderlokale hos Gustav Wieds Øl og Vinstue opleve albumaktuelle B-Joe med sit brandvarme band kl. 20. Spiller de med bare nogenlunde samme intensitet som til deres release for ”Electric Blue” den 18.10 på Mojo Blues bar så bliver det både lunt og gribende godt. Glæd Jer til rummelig næstekærlig guitarorienteret hippierock.

Ligger Pilegården i Brønshøj bedre på ruten kan man med god grund også søge derhen – hvor det indenfor dansk blues – legendariske orkester Krølle Eriks Blues Band – går på scenen kl. 20. Bandet har altid tiltrukket nogle af de bedste musikere indenfor blues og roots genren, og denne aften er heller ingen undtagelse idet All-star bandet består af:

Morten Wittrock: piano
Kaspar Lindhardt: Kontrabas
John Chipman: Trommer
Jørgen Lang: Mundharmonika
Ronni Boysen: Guitar
Krølle Erik: Vokal og guitar

Oven i det er der endda stillet i udsigt at der bliver præsenteret en del gæstesolister! Der vidst ret klar udsigt til en af de aftener hvor man bare kan konstatere – ”krøller eller ej – vi elsker the blues!”

PRESSEFOTO fra MusicHouse

Walther må til gengæld klare sig på egen hånd når han går solo på scenen kl. 19 og leverer sin historiefortæller-folk for folket med en hjemstavns optræden i Horreby Kirke på Falster. Der er næppe nogen tvivl om at der er lagt op til en helt speciel oplevelse på grund af selve rummet og stemningen i den over 900 år gamle kirke.

FOTO: Ole Toxværd
Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.