Vinterjazz festival, der bliver afviklet på 170 spillesteder i 50 byer landet over fra den 1. – 25. februar, har en god tradition for år efter år at give sit publikum mulighed for at høre nogle af tidens mest interessante nyere jazznavne. Unge aktuelle bandledere/komponister og nystartede bands, der udfordrer rammerne for den allerede gradbøjelige og grænseløse jazz genre.
De præsenteres under temaet New Danish Jazz, og i går gjaldt det debutkoncert med trioen Triatlon på det rustikke spillested H15 midt i Kødbyen i København.
Det nye band er meget passende opkaldt efter en ganske krævende sportsdisciplin, hvor tre store enkeltstående indsatser gerne skal resultere i et godt samlet resultat.
Trioen er så ny, at der ikke foreligger noget udgivet materiale. Til gengæld er alle tre medlemmer kendt fra utallige andre sammenhænge på den danske musikscene igennem mere end 10 år, og senest som en 3/5 af bandet Tabloid, der har to anbefalelsesværdige album bag sig. Så selv om vi stadig kan tale om ‘ny jazz’, så var det altså ganske dygtige, etablerede og rutinerede kræfter, som folk var kommet for at høre. Det forklarer nok også hvorfor der var helt udsolgt.
Ligesom hos Tabloid er guitaristen Johannes Wamberg også den primære komponist i Triatlon, og han bakkes så op af en favnende rytmegruppe, der består af Jonathan Bremer på bas, og Felix Ewert på trommer . To musikere der i uhørt grad evner både det sprudlende, det spændstige og stemningsfyldte.
Fra første tone af åbningsnummeret ”Orange” var der således masser af farver og musikalsk uforudsigeliglig i luften, selvom man selvfølgelig kunne ane at ophavet var det samme som hos Tabloid. Man fornemmede straks synergien og energien i samspillet mellem de tre, der for alvor slap tøjlerne for første gang i det tredje nummer ”Rainbow Twist”, der var et regulært rytmisk sansebombardement, som i sjælden vellykket grad for alvor fik forenet jazzens og rockens drivkraft og dynamik.
Men at de også magter det inderlige var den efterfølgende ”Believe” en flot opvisning i, inden de afsluttede første sæt med en 10 minutter lang, omarrangeret og tydeligvis delvis improviseret udgave af Tabloid nummeret ”Kong Louis”, der havde fået tilsat mere end ‘one spoon of blues’. En cocktail, man bestemt fik lyst til mere af.
Og det kom i andet sæt, der blev mindst ligeså varieret, og man forstod hvorfor Felix Ewert det meste af koncerten var et stort smil bag trommesættet. De to medspillere foran ham var i den grad i sync og skarpe i tanke og handling, alt i mens han selv spillede sin trommer med et nærværende overskud i hvert et slag. Han har vel nærmest alt i sit spil – skiftevis groovy, hurtig, følsom, legende, tight, og ikke mindst top tjekket.
Kompositorisk var ikke alle numre lige mindeværdige, men de tre sidste numre ”Free Bag”, ”Blues” og ”Flow” må meget gerne være med i puljen når de i den kommende weekend, tager til Samsø for at indspille deres debutalbum.
Johannes Wamberg fik i disse numre virkelig understreget hvilken spændvidde han har som guitarist. Mest overraskende var måske hans både intense og indfølte take på blues’en i ”Free bag”, der med lukkede øjne nærmest mærkedes som en genfødsel af Stevie Ray Vaughan.
Det er ikke for meget at kalde den præstation mesterlig!. Sikke en start. Tre stærke instrumentalister, formåede at levere den slags enkeltpræstationer, der løftede de enkelte numre, helheden og ikke mindst samhørigheden. Grænserne blev rykket, og der tegnede sig afgjort et billede, af noget der var mere end skitser til noget større. Det er bare at følge med på deres videre vej.
