Det bør ikke være til at overhøre – selvom det er let at overskue dette album – eller måske rettere denne EP, som Tuco Brothers har udsendt, her 15 år efter debutalbummet ”The day is done” – der i øvrigt netop for første gang er blevet tilgængeligt digitalt – og 7 år efter albummet ”Minor key”, der blev udsendt under navnet Tuco – og primært var et soloprojekt fra Jesper Andersen – selvom den anden Tuco ”bror” Anders Blomqvist også der var var med på sidelinjen.
På ”Skyggemil” er det Jesper Tuco Andersen, der står for teksterne – på nær ”18 år” som er skrevet af Jens Keis Kristensen – og ellers har ”brødrene” over et par år skrevet, arrangeret og produceret et cirka 29 minutter langt album, hvor de undervejs suppleres effektfuldt af bl.a. guitaristen Michael Mendel Stern på guitar, og Camilla Munck på sang.
Det er der blevet en atmosfærisk omgang elektronisk pop-rock med danske tekster, der rummer både livets skygge- og sol sider. Albummet er resultatet af musikalske og studietekniske eksperimenter, frie jamsessions mellem de to Tuco ”brødre” og lysten til at skabe et originalt og personligt album – og det kommer de langt hen ad vejen i mål med, hvis man da giver sig selv tid til at dykke ned i nogle af de lag, der ligger under den på en gang både pæne og sitrende overflade.
Ordet og titlen ”Skyggemil” stammer fra et gammelt digt af Tom Kristensen. Digtet ”December” fra 1954 har ifølge duoen været en inspiration og stemningsskabende i forhold til tekster og musik.
”Der er skræk i alle skygger – der er fjæs i hver en pil – mens vi trasker disse trange – disse trælse skyggemil” (Tom Kristensen)
Smukke og tankevækkende ord, som TUCO BROTHERS med værdighed og kærlighed bærer med her 66 år efter, hvor de byder på en afslappende – til tider helt hyggelig musikalsk rejse – i en urolig og tvivlende tid, som fint afspejles på tekstsiden.
Titelnummeret åbner med en lys og drømmende lyd – som fans af Gangway, Naïve, og Love Shop – sikkert vil finde ganske attraktiv – og den er et smukt modstykke til den skyggefulde tekst, der synges stilsikkert og med en dejlig mørk glød og stemmeføring af Jesper Andersen – elegant bakket op af Camilla Munch.
Det følges op af nummeret ”18 år” med albummets måske stærkeste tekst om ungdommelig tvivl, tro og håb – et mørkt tema som udgangspunkt – men igen leveret med en lysende melodi, med et godt tænkt og veludført break undervejs med et fængende flot akustisk guitar tema, som igen overtages af et frit svævende – ja næsten – optimistisk lydbillede.
Et nummer der i kvalitet kun overgås af albummets højdespringer på min øregang – ”Sikker sele” – der bryder lidt med den gennemgående tilbagelænede rytmik – og med et lidt andet drive – der undervejs får tilsat lidt mellemøstlige guitarklange, som får nummeret til at syde og boble – selvom det stadig mest at alt er fritsvævende, men denne gang bare på vej et helt andet sted.
Helt samme høje niveau rammer de sidste to numre, der rummer tekst – ”Psykopat” og ”Island” ikke helt, selvom især sidstnævnte nummer musikalsk rammer én, som følelsen af årets første rigtige sommerdag – og den ganske velplacerede og lunende linje ”Gi’ mig nu dit sommersus”.
Det er ellers ikke sus og dus, der præger dette album. Det er voksen afmålt pop med indhold og plads til fordybelse. Desværre får jeg personligt ikke meget ud af de to instrumenalnummer – ”Uro” og ”Støvet liv” – som mest af alt bliver lidt som oplevelsen af en kortfilm, man ikke helt forstår indholdet af , selvom det ligesom resten af pladen er professionelt og lækkert produceret og leveret.
Konklusionen bliver derfor overraskende nok et lidt ujævnt indtryk, selvom de syv numre egentligt emmer af sammenhængskraft, og bestemt bør høres som en helhed. Men mens ”Skyggemil”, ”18 år” og ”Sikker sele” – og til dels ”Island” banker på til den absolut øverste hylde med alternativ voksen dansk popkultur, så halter de tre andre numre lidt efter i kvalitet. Men når man har dokumenteret det talent for at plukke pletskud fra pophimlen og boghylden, så må der bestemt være håb om at denne meget velkomne musikalske rejse med danske tekster ikke skal slutte med denne EP.
