Man kan med rette spørge sig selv hvilken planet jeg som musikelsker har befundet mig på i de sidste 20 år, når nu gårsdagens koncert i ’Tanken’ (spillestedets gode gamle lokale kendenavn) var første gang jeg oplevede Uffe Lorenzen LIVE!
For han er om nogen en autentisk og ægte kultfigur, en kreativ kæmpe på den danske – især psykedeliske – rockscene, der ifølge en ganske pålidelig kilde (ham selv) har medvirket på omkring 30 albums og 20 singler med egne sange – og nok 30 mere, hvor han bare hjælper lidt til.
Med et musikalsk udtryk, der er drevet af passion, vilje og skabertrang har han i årenes løb fået en stor – og meget loyal – skare af følgere, der har fulgt ham uanset om det har været skævt eller ligefremt i bands som On Trial, Setting Son, Baby Woodrose eller Spids Nøgenhat. De to sidstnævnte band ramte endda en form for mere bred kommerciel succes. Desværre dog ikke på et niveau, der har kunne sikre ham et økonomisk frirum på størrelse med hans ditto musikalske.
Derfor er han mest af alt stadig en hårdt arbejdende sanger, sangskriver og musiker m.v., der heldigvis ufortrødent bliver ved at give og skabe, også når tilværelsen er sværest, som når han sidste sommer stod uden bolig, og på skift måtte søge ly på forskellige matrikler, hvor der var plads i gode venners hjerterum. Det blev der så til gengæld et fremragende album ”Magisk realisme” ud af. Et album, der flytter Uffe Lorenzen – ikke helt væk fra den psykedeliske rock – men tættere på et mere regulært og klassisk rockudtryk.
Denne mærkelige C19 periode har været med til at gøre det klart at det var tid til at trække en streg – og tænke nyt – igen! Derfor har han nu dannet trioen LYDSYN med nogle gode gamle venner. Palle Demant på bas – der står bag diverse video produktioner og også stod dokumentarfilmen ’Born To Lose’ fra 2015 om Uffe Lorenzens liv og karriere , og så Jens Eyde på trommer. En ven han i tolv år stod sammen med bag baren på ”Svejk” uden at vide at han var trommeslager!
Godt han fandt ud af det – for han og Demant udgør bestemt en solid rytmegruppe, der nok skal komme til at sidde endnu bedre i skabet end de gjorde denne aften på Gimle – der var trioens blot femte live optræden sammen. De gør det ikke sværere end det er – og de spiller på kærligheden til den samhørighed som er kernen og klarsynet i LYDSYN. Et ord, som iøvrigt ikke engang er et eksisterende ord i den danske ordbog. Men jeg skal da love for at det eksisterer nu – og Uffe Lorenzen fik endda ganske genialt også listet ordet med ind i teksten til det gamle Spids Nøgenhat nummer ”Jorden Kalder”, der kom som det andet og sidste ekstra nummer.
”Der er kun lydsyn
Men du har to øjne
Nu er dit navn støv
Og din tid er en tanke
Jorden kalder, himlen falder”
sang han – mens den oprindelige første linje er – ”Der er kun et syn”
Af andre Spids Nøgenhat numre fik vi også en tung og tændt udgave af ”Mere lys” og aftenens nok mest psykedeliske indslag ”Hvad har du taget”. Sidstnævnte i syret udtryk reelt kun ’matchet ” af en beskidt fortolkning af det gamle Splask nummer ”Hymne til kroppen” (skrevet af Leif Falk i 1978). Et nummer med den slags meget direkte og saftige lyrik, der i dag nok vil krænke flere end bare de krænkelsesparate. Det havde Uffe Lorenzen iøvrigt en herlig introducerende snak omkring.
I mine ører mere et sjovt indslag end en våd drøm af få lige det nummer genoplevet. Et nedslag i en anden tid, men så heller ikke mere. Tænker at det ryger ud igen, når der er øvet lidt flere nye sange. Men det passede nu alligevel fint ind – for både Lydsyn og publikum var her for at have det sjovt – få en oplevelse med hjem – få et nyt Lydsyn for sagen, på en dejlig torsdag. Og alle fik med garanti lige præcis det!
”Det ikke det sværeste nummer, men det til gengæld sjovt”, sagde Ufe Lorenzen efter en gnistrende version af ”Caminoen”, der havde en strengelegende råstyrke a la den mest elektriske side af Neil Young. Og netop spilleglæden over stadig at være en del af ”Abernes planet” var tydelig og mærkbar. ”Abernes planet” (b-siden til singlen ’Kat ser Kat”) var et af tre nye numre, der blev præsenteret i et sæt, der over 80 minutter, bestod af 11 numre.
Et nummer med power og pondus, der sammen med omtalte ”Kat ser kat” og ikke mindst det endnu ikke udgivne nummer nummer ”Den Eneste vej” i den grad har sat forventningens glæde til det Lydsyn album, der ventes at blive indspillet til vinter – tæt på max niveau. ”Den eneste vej” – kommer dog måske til at hedde ”Tragisk eskapisme” – eller noget helt sjette. I hvert fald kunne Uffe Lorenzen berettet, at den allerede havde haft fem forskellige titler. Fakta var dog at det nummer solgte sit budskab til perfektion med den slående linje – ”fyld tanken med kærlighed”. For det var hvad der lige præcis skete – tanken blev fyldt med kærlighed – og lige lidt flere mindeværdige højdepunkter til min “Uffe dåb”.
Åbningsnummeret ”Lad det gå” skærpede straks opmærksomheden, med en af den slags indlevende, rå og svedige guitarsoloer, der bare er alt for få der leverer anno 2021. “Bare sig at alting er OK, og alting nok skal gå” – sang Uffe Lorenzen, så ingen var i tvivl om at det i det her selskab nok skal gå – og mere end OK!
For når Uffe Lorenzen i venners lag træder i karakter, så gør han det overbevisende – også når han skruer ned for blusset og flytter en i forvejen stærk sang som ”Lille Fugl”(fra ”Triprapport”) nye steder hen – hvor nerve, nærvær og et råb om frihed sitrer i hver en streng og sind fra scenen. Det var svævende og atmosfærisk – med malende psykedeliske anstrøg – der dog mest at alt forstærkede det jordnære og næstekærlige – og gav én et helt lille trip af absolut naturskabt lykkerus.
Lydsyn var lyden af den magi, der kan opstå når man spiller sammen med nogen kan li’ – og et frisk eksempel på at power-rocken i trio format i den grad har noget at byde ind med i takt med tiden – uden behov for trend og tendenser.
Kort sagt – kalder Lydsyn på både genhør og gensyn, og jeg kan kun anbefale, at tjekke dem ud på den videre tur, som med garanti kun gør dem endnu skarpere på vejen. I dag spiller de hos MantziusLIVE i Birkeørd, og i morgen på Paletten i Viborg, og ellers ser turen som følger :
15. september – Posten, Odense
16. september – VoxHall, Aarhus
17. september – Studenterhuset Aalborg
18. september – Tobakken, Esbjerg
23. september – Tobaksgaarden, Assens
24. september – Richters, Søborg
25. september – Fermaten, Herning
02. oktober – Store Vega, København
