Instrumental musik er sjældent noget den brede befolkning interesserer sig voldsomt meget for. Altså medmindre det bruges som underlægningsmusik til film og serier, så vil nok meget få undvære det. Men når instrumentalmusik er bedst, behøver der egentlig ikke billeder til. Så kan man selv skabe dem – især hvis man sætter lidt tid af til at give musikken samme opmærksomhed, som var det en film eller en serie.
”Retroscope” fortjener den opmærksomhed – for det er lyden af en bredtfavnende og velspillet kulisse –som den rutinerede guitarist Uffe Steen sammen med Thomas Sejthen (Bas) og Jesper Bo Knudsen trommer) har skabt. I øvrigt helt samme trio som på det forrige Uffe Steen – også anbefalelsesværdige soloalbum ”Twangz” fra 2010 , der bortset fra to numre med gæstevokalister også var et stærkt billede på hvorfor instrumentalmusik bør kunne blive mere In!
Det altid spændende ved de forholdsvis sjældne Uffe Steen solo udgivelser er at han ikke er en ’pleaser’ – men en bydende og inkluderende ’teacher’ – der generøst giver musikalske ‘teasere ‘på hvad et trioformat kan byde på når det ikke lægger sig fast på kun af tage afsæt i jazz, blues, verdensmusik eller rock. Det udfordrer dig som lytter, men Uffe Steen tager dig aldrig helt ud på dybt vand. For hans mål bunder i noget andet.
Musikken på ”Retroscope” er indspillet live i studiet uden overdubs – men fremstår flot og klart i det endelige mix. Det er med andre ord musik uden sikkerhedsnet – men med sikkerhed for at magi kan opstå i selve nuet.
“Jeg stiler efter, at min tone og frasering er det helt gennemgående, uanset hvilken stil, jeg bevæger mig i. Jeg er fascineret af at bruge alle genrer som afsæt for triospillet. En komposition er for mig et afsæt for improvisationen i sammenspillet, og at denne udgør den manglende tekst i mine instrumentalnumre. Jeg går også efter, at min improvisation bliver en øjebliks-komposition i samspil med Thomas og Jesper,” sagde Uffe Steen i forbindelse med udgivelsen. Det giver mening.
Der er reelt ikke nogle steder det ikke lykkedes for trioen på de 10 numre – hvoraf de 9 er komponeret af Uffe Steen. Det er så en smagssag, hvor man gribes mest. Personligt rammes jeg stærkest når han går mere yderligt – som i det blues-rockende åbningsnummer ”A Call from The Sixties MK II”, eller groover for groft ’the Marley vibe’ way på ”Reggaedit” eller er forførende funky på ”Moon Glow MK II”. Men også når han er sublim inderlig som i titelnummeret, der føles som at ride på en blid bølge af gode minder – eller i det afsluttende ”Darn That Dream” (af Jimmy Van Heusen), der burde være tvunget pensum for alle der siger ”narm’ jeg kan altså bare ikke li’ det der Jazz´”. Det er 4.44 i et himmerige uden lige. Man vil kunne sove på en sten til det nummer. Så lindrende er det i sin lyd.
Også et rytmisk velfunderet nummer som ”Walkon” pirrer og spirer for hver gennemlytning, mens numre som ”Skovbrynet” , ”Junkie” og ”So Easy” midtvejs får mig til at tænke på at det måske ikke er helt uforståeligt at mange meget hurtigt får en overdosis af instrumentalmusik. Ikke at det ikke er godt – men det virker som hørt før – selvom der nu stadig er få der rammer tonerne så smukt som Uffe Steen gør på f.eks. ”So Easy”.
At trioen kan noget med øjeblikke og stemninger fremstår måske stærkest på den livgivende drøm af et nummer ”Sweet Little Newborn”, der simpelthen føles som en opdagelsesrejse i nyt liv. Det er kort sagt mesterligt, og giver næsten lyst til at smide hovedtelefonerne – rejse sig fra lytteposten – og bare danse ’impro’, det bedste man endnu ikke har lært.
Og sidder du og tænker – hvad Uffe Steen ellers bruger sin tid og evner på – ja så skulle du tjekke navne som Shades of Blue, Grarup All Stars, Organic 3, og Vestbro Trio ud – for ikke at tale om udgivelser med Suzanne Brøgger, Jens Jefsen og ikke mindst Electric Guitars, hvor han medvirker på dette århundreds foreløbig bedste danske guitarorienterede nummer ”Hero of Mine” – sammen med Franz Beckerlee, Per Møller, Poul Halberg, Billy Bross, Jacob Binzer, Tim Christensen, Jens Runge, Aske Jacoby, Mikkel Nordsø og naturligvis Søren Andersen og Mika Vandborg – og udgør det vel nok stærkeste guitarhold, der har været samlet på et dansk album nogensinde. De er i hvert fald alle gribende guitarhelte – på hver sin måde – og på ”Retroscope” er Uffe Steen det nok engang på sin helt egen facon.
