Der er lagt mange kræfter i det fysiske produkt når højtaler fabrikken DALI står bag en udgivelse, som de gør her. Når man sidder med albummet i hånden, emmer det simpelthen af høj kvalitet. Produktet er dødlækkert. Det dobbelte gatefold cover, det detaljerige inder ark og selvfølgelig selve grammofonpladen, der mildt sagt er så gennemført optaget og velproduceret, at det nærmest lyder som om du har fået besøg af bandet i din egen stue.
DALI er da også på en mission her. De kalder det selv en ”Great Sound Mission”, hvor de via deres udgivelser vil vinde vellyden tilbage – vise at der altså er markant forskel på hvordan en musikoplevelse tager sig ud – om du får den via et fysisk format eller via en streamingtjeneste. Derfor er ”Reflector” heller ikke i første omgang ude på nogle streamingtjenester, bortset fra singlen ”Jaffe”.
”Reflector” er ligesom en anden DALI udgivelse – Jacob Dinesens gennemført flotte ”Let the hard times comes” – optaget LIVE i Lundgaard Studios i Vejen ved Ribe. Her boede bandet i fem dage og indspillede albummet. Først de syv instrumentale nyskrevne numre og de sidste to dage kom Bjørn Fjæstad fra Baal forbi, og så indspillede de sammen de fire covernumre han havde udvalgt til albummet.
Der er tale om den sjette udgivelse siden 2012 fra Vestbo Trio – der især med deres forrige album ”Gentlemen…” – optaget i Mark Knopflers berømmede British Grove Studios i London – fik lidt ekstra opmærksomhed omkring deres cool, tilgængelige og tilbagelænede – med alligevel ganske varierede – instrumentalmusik. Musik, der ikke prøver at skjule at trioen har en baggrund, som dækker både jazz, blues, folk og roots. Det er tre musikere – udover guitarist Michael Vestbo, Eddi Jarl på bas og Jesper Smalbro på trommer, der i den grad kan deres kram. Musikere der kender hinanden, og kan navigere uden GPS.
De syv instrumentalnumre på albummet fornemmes at ligge i helt naturlig forlængelse af ”Gentlemen…” udgivelsen. Især de to første numre ”Do It For the Fun” og førnævnte ”Jaffe” gør indtryk – med deres fantastiske rytmiske fornemmelse – og vidt forskellige guitar udtryk. Man tænker allerede her, at DALI har udvalgt de rette til deres ”Great Sound Mission”.
Og det berigende er samtidig, at selvom Michael Vestbo er en fortryllende guitarist, så bliver det aldrig en guitarorienteret plade. På albummets tredje skæring ”Mirror” er det nærmere bassen og hele det rytmiske aftryk, der sætter sig mest, mens guitaren lyrisk blot følger med – og ikke er optaget af hvem der i spejlet er smukkest her. Også den mørkeglødende og mere dybsindige ”Color Burn” brænder igennem, ligesom den mere tempofyldte ”Babylon” gør det med en tidløs jazz felling, der nok engang understreger, hvor mange tonede nuancer og farver denne trio har på paletten.
De fire numre med vokal er fordelt på albummet som nr. 4, 5, 7 og 10 – og smeltes som sådan naturligt ind i helhedsoplevelsen. “My Blue Wave” af Kurt Wagner (Lambchop), ”To Make You Feel My Love” af Bob Dylan, ”If You Go Away” af Jacques Brel og ”The Healing Day” af Bill Fay fortolkes – men med vidt forskelligt resultat.
Bjørn Fjæstad har en af den slags stemmer, der bare gør at man lytter. Til gengæld synes jeg ikke den her er nok til at bære et nummer i sig selv, og på især ”My Blue Way” savner jeg noget mere musikalsk modspil eller mere aktivt medspil fra Vestbo Trio. Det bliver ved en pæn og gedigen fremførelse af et nummer, der ikke flyttes nogle steder i forhold til originalen. Valget af ”If You Go Away” bringer til gengæld udtrykket i en lidt anden retning – bare ikke den rigtige i mine øre. Det er ikke en cabaret agtig stemning man har brug for er lidt over halvvejs, og hos mig efterlader lige det nummer – trods at det både er veludført og godt sunget – mere samme følelse, som var der kommet en ridse i pladen.
Til gengæld vil min begejstring næsten ingen ende tage over endnu en mesterlig Dylan fortolkning på ”To make you feel my love”, der lige præcis via Bjørn Fjæstads mørke og indlevende vokal formår at skabe nye sider af den ellers samme sag. Mesterstykket er dog en nærmest Daniel Lanios-ish udgave af Billy Fay’s ”The Healing Day” – som nuvel er god i original versionen – men som her løftes til det niveau , der gør at selve nuet føles , som en mere end godt begyndt ”Healing Day”.
I det nummer mærker man virkelig hvad Vestbo Trio og Bjørn Fjæstad kan skabe sammen LIVE og i samme rum. Det er tryllebindende og nærmest så magisk, at man slet ikke havde behøvet mere, hvorfor den efterfølgende og afsluttende ”Redscale” blot ender som en neutral parentes på et album, der uomtvisteligt er båret af kvalitet i hver eneste rille.
Allestedsnærværende Lars Skjærbæk har produceret, og jeg tænker at han har svært ved at få smilet af sit ansigt når han hører resultatet. Smukt arbejde under optimale betingelser. Det var dog ikke helt nok til, at det blev det helt perfekte produkt. Men mindre kan gøre det – for Vestbo Trio fik udvidet deres univers, og konstateret af samarbejdet med Bjørn Fjæstad kan skabe både mening og magi. Det kalder bestemt på mere.
