Vingborg/Valencia – RenMusik, Bagsværd – 27.01.24

420144050_1429475994594070_4963562440413935178_n

Fotograf: Mads Kornum

”Et frisk og anderledes brus til tidens nordiske jazzbølge”

Det Aarhus baserede band Vingborg/Valencia var fredag og lørdag på en lille In-Store tour i en henholdsvis Roskilde hos VinylFreak og hos RenMusik i Bagsværd.

De udsendte i slutningen af 2023 deres debutalbum WHAT GROWS GRIEVES, som vi har på siden kårede til et af sidste års 10 bedste danske album.

Målt på indhold og udtryk, og et ganske flot fremmøde til begge in-store koncerter, så er det nok ikke for meget at spå dette unge band til at have direkte kurs mod toppen af den nordiske jazzscene.

I Bagsværd spillede de en lille time, og allerede fra første nummer ”Jeg drømmer om at dele et hav med nogen” havde det unge band publikum tryllebundet ind i et legesygt og nærværende drømmeland, der blev krydret med små fortællinger om de enkelte numre. Derved fik man som tilhører ekstra stof til i forvejen billedskabende numre som “Godnatvisen”, “Vansjø” og “Oak”.

Numrene skrives af Hannah Vingborg Eklund, og færdiggøres i fællesskab. Hannah har i sit spil på tangenterne en dejlig melodisk, lyrisk og poetisk klang, og det løftede særligt den afsluttende fortolkning af ”Solen er så rød mor” til nye brusende højder.  

Christian Valencia på guitar fik plads til både det underspillede og det udtryksfulde, og rytmesektionen med Emil Lund på bas og Lasse Wagner på trommer evnede både af fange den stabile puls og den rytmiske romance.

Vingborg/Valencia præsenterede også nogle af de nye numre, som er i spil til en hurtig 2’er. Og de nye numre ”Oktober”, ”Jeg er bange for freden i dine øjne” og ”Vintervisen” understregede hvilke variation og vitalitet bandet rummer i sit skiftevis sprudlende, sensitive og smukke udtryk.

Bestemt ikke underligt at bandet i den grad havde gang i salget af vinyler efter koncerten, alt imens de hyggesnakkede med publikum. Bandet kan næste gang opleves den 24. februar i Amager Records, og her har de en vigtig gæst fra debutalbummet – Jon Askjær (Total Hip Replacement) med på flygelhorn. Inden længe offentlig bandet en større turneplan. Det vender vi tilbage til.

Picture of Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.