Jyske Bank Boxen er en bygning, der stråler i mørke. Når man ankommer, er der lys og fede laser effekter hen over himlen på denne disede novemberaften. Der hersker en ro og gemytlighed i de lange visiteringskøer, der naturligt opstår når omkring 15.000 tilskuere vælger at ankomme nogenlunde samtidigt. Jyske Bank Boxen kan ombygges til næsten hvad som helst, men selve stemningen, den kan kun skabes af dagens artister og publikum.
I aften står der Volbeat øverst på plakaten, og inden de går på scenen, er der to opvarmnings band. Det Canadiske rockband Danko Jones fra Toronto og derefter Amerikanske Baroness – et heavy metal band fra Savannah, som også Metallica tidligere – med succes – har haft med rundt på tur. Begge band lever op til rollen, og der opstod en intens spænding og suspense iblandt publikum.
Så er øjeblikket kommet hvor Volbeat går på scenen. Bandet består af Michael Poulsen sang og guitar, Jon Larsen trommer, Kasper Boye Larsen Bas samt Rob Caggiano guitar. Allerede til første nummer “Leviathan” bryder helvede løs med de fedeste knaster og knuder, der skriger på det, der er mest råt i alle rock elskende mennesker. Det buldrer af energi og nerve fra scenen og et hav af larm bytter plads fra bandet til publikum tur-retur.
Det er et hårdtpumpet og hårrejsende koncept, der fungerer fra første nummer. Som tilskuer bliver man aldeles opslugt af en bagscene og en stor skærm, der elegant viser at der er lagt en masse arbejde i at sende det rigtige budskab ud sammen med hvert nummer. Michael Poulsen er meget nærværende på den fede måde, takker ydmygt sit publikum efter hvert nummer og fremstår så ærlig og sårbar i sine bemærkninger til salen om livet og især hans eget, samt hans kærlighed til Danmark og til hans familie.
Scenen er opbygget, så der er en lang catwalk til musikerne, der også flittigt poserer overalt i et imponerende musikalsk tempo. I nummeret “Die To Live”, åbner scenen sig og op kommer der både klaver og saxofon med gæsteoptræden for at fuldføre et suverænt musikalt håndværk. Man glemmer næsten helt at trække vejret fordi man lige skal lytte, nyde og opleve dette sorte bælte i underholdning.
På intet tidspunkt er der noget der minder om temposkift. Denne aften er vild og våget i et forrygende og forførende tempo, hvor publikums arme oftest er over deres hoveder i glidende bølgende bevægelser, der minder om et stormfuldt hav, et imponerende syn, set oppe fra presselogen.
På nummeret “Black Rose” får Volbeat endnu en gæsteoptræden, da Danko Jones fra opvarmningsbandet af samme navn kommer på scenen. Endnu et nummer, der kører i et fabelagtigt tempo, hvor det føltes lidt som om taget på Boxen lettede en anelse. Sætlisten er en god blanding af gamle og nye numre – og der er ikke et eneste spor af metaltræthed nogle steder. Der er numre fra seks af deres syv album, kun debutalbummet fra 2005 er der udeladt numre fra. Hovedvægten er dog lagt på de seneste to udgivelser, der står for 13 af de 23 numre (inklusiv 4 ekstra numre), som de når denne aften. ”Maybellene i Hofteholder” får tour-debut og også det skaber buldrende begejstring.
En af publikums absolutte favoritter er og bliver “For Evigt”. Det bliver også denne aftens ”ud af Boxen” oplevelse. Michael Poulsen beder sit publikum om at tænde deres lys på mobiltelefonerne, og sekunder efter er der en lysende stjernehimmel i hele salen. Så er der elles dømt stående og skrålende fællessang, med et levende, lysende og trampende kor. Nok er det mobiltelefonerne der lyser, men det gør publikums øjne i den grad også – af glæde og taknemmelig over – at blive rocket og rykket rundt af et band, der som få danske band, har dokumenteret et vedvarende internationalt niveau.
“Last day under the sun” fra seneste album “Rewind Replay Rebound” blev et flot og festligt punktum inden ekstranumrene. Det blev til hele 4 ekstra numre, i en stemning med røg og damp, sorte kæmpe balloner svævende rundt i salen, mens konfetti i de danske farver blev sendt så højt op i salen at noget blev hængende i tagkonstruktionen.
Volbeat lukker og slukker med deres klassiker “Still Counting”, hvor imponerende guitarsoloer sætter rammen om den helt perfekte afslutning. En oplevelsesværdig stemning i Jyske Bank Boxen, skabt af et hårdtarbejdende band og en bevæget Michael Poulsen, der bruger rigtig god tid på Catwalken efter sidste nummer til at klappe og takke sit publikum. Folket har talt. Volbeat er stadig et af Danmarks bedste internationale bud på en live oplevelse ud over det sædvanlige.
