I år kunne Vordingborg Festuge fejre 40 års jubilæum. Som vi tidligere har nævnt i vores optakt til festivalen, var der i år et ganske bredtfavnende program – både hvad angår genrer – og i forhold til at være et godt miks af etablerede og mere ubeskrevne artister.
Side 33 havde fotograf Maria Fremming på pletten til en del koncerter – og hun havde især fokus især på den lille scene på Borg terrænet, hvor der var store overraskelse at opdage og nyde for et heldigvis stort og nysgerrigt publikum.
Udover gode fotos har vi modtaget en stemningsrapport fra Maria Fremming, og den er baggrund for følgende reportage.
Musikerne, der var blevet håndplukket og inviteret til at optræde på den mindste af festugens to scener, havde trods deres forskellighed gennemgående stor publikums opbakning og havde masser af velspillet musik på deres sætlister. Det var alle bands og kunstnere fra lokalområdet, der havde fået chancen og der er åbenbart meget talent i den sydligste del af Sjælland og øerne.
Første eksempel på det kom allerede mandag fra Sorte Fugle, der besidder en herlig evne til at levere deres folk-rock ud over scenekanten, og lige ind i sjælen på dem der lytter. De har i den grad luft under deres sorte vinger, og vandt med garanti en del nye fans med deres optræden her.
Senere på ugen var det Jakobsen (med band), der i den grad tog folk med storm, da de fredag holdt release koncert for albummet ”Friværdi”, der udkom samme dag. Jakobsen’s tekster rammer alle, med deres fortolkning i det moderne
menneske, og derfor kan man som lytter ikke gå fri for at føle det teksten handler om, og så er legen med ord og ironi slående godt. De smukke tekster kan åbne enhver der lytter, og i den hele taget har Jakobsen en personlig og unik stil, der helt sikkert vil finde sin niche og sit publikum.
Et andet lokalt band har allerede bevist, at finder man sin rette niche, så kan alt ske. Der tænkes naturligvis på Sømændene, som bl.a. startede i teltet til Vordingborg Festuge, men nu om dage optræder på Vordingborg Festuges store scene. Her møder deres trofaste fans op i flere timer før koncertstart, bare for at få pladsen forrest ved scenen. Fredag aften var ingen undtagelse. Allerede ved 16-tiden – 3 timer før koncertstart, kom de første fans med hvide
kasketter på og tog opstilling ved scenekanten.
På den store Scene kunne man også opleve – Karl William – der i den grad har vokseværk i disse år. Sikke en fantastisk stemme og optræden! Han rammer sit publikum meget bredt, alle var med, ung som ældre, side om side på et totalt fyldt torv. Også Søren Huss havde fundet vej – og det med nogle gevaldige gode musikere – hvoraf ikke mindst guitarist Lars Skærbæk og Live Johanson på cello virkelig viste hvilke eminente musikere de er. Når Søren Huss tager sit publikum med i sine fortællinger og synger sine sange er det som om han er så nær, som stod han på torvet ved siden af sin menneskemængde. Intens og smuk musik, og tekster man som lytter ikke kan få nok af.
På store Scene lørdag aften, var det Stig og vennerne der var sat til at lukke og slukke Vordingborg Festivals 40-års jubilæum. I alt har “vennerne” lukket og slukket denne Fest uge 35 gange, 28 gange med Flemming Bamse Jørgensen, som front Figur og de seneste 7 år med Stig Rossen. Der ligger en lille historie gemt her. Flemming Bamse Jørgensen
kontaktede selv Vordingborg Festuge for at hyre sig selv til denne festuge, hvad der altså viste sig at være en rigtig god ide. Denne lørdag aften stod i glædens tegn. Det var som om alle bare deltog i aftens sange, den glæde både Dodo and the Dodos samt Stig og vennerne sendte ud på Vordingborgs meget fyldte torv, blev gengældt af publikum, der som et bølgende hav, sang ekstra meget med på evergreens som “Sømand af verden” og ”Vimmersvej”.
