Der var pænt fyldt på Hotel Cecil med et usædvanligt blandet og lydhørt publikum. Måske fordi kærlighed og musik i virkeligheden ikke har så meget med alder eller ’kender du typen’ at gøre.
M. Rexen varmede op som solist med en håndfulde inderlige og alligevel udtryksfulde kærlighedssange, af den slags, der helt ligesom kærlighed, kræver noget opmærksomhed.
Det fik M. Rexen fra et publikum, der for de flestes vedkommende tydeligvis allerede bar denne særegne artist i deres hjerter.
Efter en kort pause kom han ind i front for Vs DooM. Et sammensat orkester, der præsenterer sig som et kollektivistisk, mangfoldigt og aktivistisk orienteret big band, der kalder til kamp mod monokultur, puritanisme og ideologiens sproglige fattigdom, ved hjælp af en idérig fusion af afrobeat, syrerock , soul, og jazz.
Hele 14 personer indtog scenen, og de startede effektfuld ud med det dejligt imødekommende og groft groovende nummer ’Me And My Friends’, hvor bassist Peter Danstrup allerede herfra viste sig som bandets måske vigtigste grundpille.
M. Rexen har en stor vokal med masser af sjæl, krøl og dybde, og han har en unik og charmerende udtryksfuldhed, der i nuet fik mig til at forestille mig, at han måske var sat på jorden som en kloning af James Brown og Rasmus Bjerg. Men mest af alt var han sig selv, og fra den kilde delte han ud med overskud, krama og kærlighed, mens han undervejs tankede op på ren kildevand.
Vs DooM udsendte sidste år albummet ”Live at Xenom” digitalt, og ganske originalt også på kassettebånd med en tilhørende Bluetooth walkman. Dette helt specielle sæt kunne selvfølgelig købes ved koncerten.
Albummet indeholder nummeret ’Point of no return’, som blev leveret som et tidligt højdepunkt, som det tredje nummer i et sæt, hvor der undervejs var masser af plads til improvisation – noget mere vellykket end andet.
Men der var symptomatisk nok ingen vej tilbage, hvis du på dette tidspunkt var steget på Vs DooM toget. Og det var langt hovedparten af salen, der var næsten i konstant bevægelse og med øjnene koncentreret mod en scene, hvor der hele tiden var liv og sprudlende energi, og især Mads Lund Egetoft på saxofon, og Erik Kimestad på trompet, gjorde en forskel og beviste af individuel kvalitet i et kollektiv også har værdi.
Det var en rørende oplevelse på alle parametre. Som udgangspunkt selvfølgelig mest musikalsk, men også hvis man undervejs opfangede nogle af de mange personlige lag og historier fra virkeligheden, der rent faktisk gemmer sig på tekstsiden. Det er ikke bare for sjov det her, der er masser af alvor og mening med alt ’galskaben’ hos Vs DooM, og sangskriver M. Rexen.
Når sammenhængskraften var bedst, var det sublimt, og helt frydefuldt at flere numre fik lov at strække sig over 10 minutter. Men der var også passager, hvor det mest af alt lød som en skæv dag i øvelokalet. Men det tager man gerne med når man ved at udgangspunktet er at der er noget på spil. Uden for genrer. Uden for kassetænkning. Mod alle odds.
Ikke mindst når de slutter så gudesmukt, som de – og især M. Rexen – gjorde med ’Hvis jeg var en fugl’. En sang, der lyder som en ældgammel dansk klassiker fra den store sangskat, men rent faktisk er en single som M. Rexen udsendte i eget navn sidste år. Så siger man tak, og husker sig selv på, at livet kan være så smukt, også når det hele er lidt skævt.
