Der er tale om det tredje solo album fra Walther på fire år –og denne gang har han i selve produktionen og i den endelige tilblivelse af sangene arbejdet tæt sammen med multiinstrumentalisten Morten Husted, der til daglig deler sin musikalitet bredt ud i alt fra rock til dansk-top sammenhænge.
Det er måske en medvirkende årsag til at ”Walther” bliver et album, der viser en del forskellige bud på og fortolkninger af hans generelt ferme fornemmelse for folk musik.
Vi genkender tydeligt country-folk bonderøven, som vi lærte at kende den via debutalbummet ”Landsbydreng”, i fire af de ti sange på albummet.
Åbningsnummeret ”Væk mig” er en særdeles smittende og glad sang med gulvbas og banjo, som de festlige følgesvende – og i ”Bondebal” er det igen banjo og en herlig tekst, der holder festen i gang. Og så lykkedes det sandelig også at konvertere SORTE FULGE sangen ”Mærker ingenting” til et nummer, hvor man rent faktisk mærker – og automatisk klapper taktfast med frem til sidste strofe er spillet. Afslutningsvis er der bonusnummeret ”Der var engang en julemand” – som via Sine Bach Rüttel’s sprudlende strengeleg er beviset på at banjo bare er bedst, der hvor der er luft i mellem husene, og ilt til hjernen.
Walther ER charmerende som bonderøv – det klæder hans stemme og hans sange. Men han er nu bedst når han virkelig træder i karakter som sangskriver, og lader følelserne tale og hverdagshistorierne vokse, som det sker i folk-pop perlerne ”Mus og elefant” og ”Tak og farvel”. Flere sange af den karakter og kaliber kunne godt være den helt rette vej for Walther fremadrettet.
Men man kan også høre at der undervejs kun er en ganske hårfin grænse hen imod det lidt for banale, og der hvor vi musikalsk mere taler om dansk-top-folk end folk-pop.
Ømheden sejrer dog i den fine og bløde ”Øjne der smiler”, der med skøn mandolin og en vedkommende tekst nok skulle overbevise den del af befolkningen, der i forvejen holder af gode næstekærlige musikere som Lasse Helner og Jan Toftlund.
Til gengæld tipper balancen i nummeret ”Ualmindelig lykkelig”, som simpelthen syntes for designet til at skulle kunne snige sig med på afbud til ”Sommersang i Mariehaven” på DK4. Ikke at der er noget galt i det. Det er bare ikke min kop te og i mine øjne er Walther bare markant bedre på andre boldbaner. F.eks. når der går lidt Kim Larsen i melodien til ”Sol til øen”. En ægte spillemands-popsang, som så også forkæles med en dejlig rockende Morten Husted guitarsolo.
Al tekst og musik er angivet som skrevet af Walther alias Flemming Walther-Andersen. Men mon ikke musikpolitiet og sangskriver parret Douglas/Geddins vil mene at det friske stykke rock-pop ”Weekend og jeg vågner” har ladet sig mere end bare inspirere af ”Mercury Blues” – på dansk kendt som ”Folkevognen”
med Shu-bi-Dua?
”Walther” er i bund og grund dansk-folk i bredformat, og viser billedet af en musiker, der bliver ved med at udvide sine rammer, og som med statsgaranti ikke har udløst det bedste af sit potentiale endnu.
