WESTLIFE m.fl. – Domkirken Rocker, Viborg – 09.08.22

Westlife (1)

Fotograf: Poul Erik Pedersen

"Et veloplagt boyband til de voksne"

Oplevet af SIDE 33 reporter Poul Erik Pedersen:

Vi niver os selv i armen, det er næsten uvirkeligt, for vi har ventet i næsten 2 år, men nu sker det at, verdensstjerner som WESTLIFE, TOTO, Wet Wet Wet og Nik Kershaw gæster Viborg på Paradepladsen i Viborg.

Der er noget saligt, smukt og sigende i at varmen og sensommeren for alvor kom til Viborg fra sin pæneste side, sammen med starten af dette tredages koncert event, der er lanceret under det næsten himmelråbende stærke navn Domkirken Rocker.

Det er nemlig ikke hverdagskost at millionsælgende artister står på en scene i Viborg, helt ligesom det ikke hverdagskost at byens superligahold spiller europæisk fodbold. Men ikke desto mindre er det virkeligheden i disse dage.

Der sker altså noget i Viborg i disse år. Plejer er jo død, og nye drømme opstår, og bliver til virkelighed takket være et stærkt samarbejde i mellem kommune og erhvervsliv.

Første skud i tretrinsraketten Domkirken Rocker var med irske WESTLIFE som hovednavn. Koncerten med WESTLIFE ligger midt i bandets UK tour, hvor de den 6. august spillede på Wembley Stadium til et velgørenheds arrangement, og der havde mere end 90.000 publikummer.

Rammerne i Viborg var forventeligt mere beskedne, men de fungerede, og skabte liv fra øst til vest, mens WESTLIFE heldigvis som ventet poppede mere end de rockede.

Johnny Deluxe og Outlandish stod for opvarmningen, men det var åbenlyst, at det var det efterhånden velvoksne boyband WESTLIFE folk var kommet for at se.

Publikum fik hvad de kom for, og der var magi og kærlighed i luften i et utroligt storslået og professionelt gennemført show. Atmosfæren var fantastisk, og man kunne mærke, at når et ’boyband’ kommer til byen, så er det for mange ensbetydende med tøse-tur, med popfest , skrål og fællessang, mens man i ånden tager turen ned ad Memory Lane.

Gruppen består stadig af de fire originalmedlemmer Kian Egan , Nicky Byrne, Shane Filan og Mark Feehily, så det er i sandhed en velkendt rejse gennem mere end 3 årtier – ja vel et regulært roadtrip, en minderig interrail – der her med livskraft bliver spejlet i nutiden.

Mange havde taget vennerne, veninden eller ægtemanden med under armen, for at nyde de mange mega-hits, som ’Mandy’, ’Uptown girl’, ’You Raise Me Up’, ‘World of Our Own’, ‘Flying Without Wings’, ‘If I Let You Go’, og mange flere. Der blev skrålet med i et omfang, som nok havde gjort selv Philip Faber misundelig.

Wuhu!!! Oh Boy for en popfest, som WESTLIFE diskede op med. Forventningens glæde blev ikke den største. For nok er Viborg en del af Midtjylland, men de forstår sig da i den grad også for livet vest på.

EHDK

EHDK

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.