For andet år i træk blev der afviklet WhitSun Festival lidt uden for Maribo på Lolland. Dette på Christianssæde Herregårds store grønne områder, der er fyldt med historiske vingesus, som gårdejer Andreas Karberg gerne deler ud af.
Historien omkring områdets gamle barok slot går således helt tilbage til 1600-tallet. Men her i nuet havde WhitSun Festival fokus på at skabe en god pinsefest i stemningsfulde og æstetiske omgivelser ved hjælp af velkendt dansk musik, kolde drikkevarer og gode lollandske fødevarer.
Missionen lykkedes. 2500 tilfredse gæster dukkede op på en pinsedag, hvor det ikke kun var pinsesolen der dansede.
Eventet fungerede, og musikken spillede helt ligesom vejret – og det virkede både ægte og oprigtigt når Pernille Rosendahl fra scenen sagde – “I har Danmarks hyggeligste og smukkeste festival “.
Skulle man ønske sig overraskelser på menukortet, så var det dog i udvalget og smagen af mad og drikke, mens den musikalske menu var anderledes forudsigelig, udelukkede med de såkaldte sikre kort af velkendte artister.
De fleste publikummer vidste således på forhånd hvad de fik, og vores udsendte reportere Belinda og Henrik Hildebrandt kunne da også melde, at det bestemt virkede til at ‘folket’ var tilfredse med dagens program, der dog kom lidt forsinket i gang, på grund af lidt startvanskeligheder med at få folk rettidigt ind på området.
De enkelte artister leverede alle det forventelige, men var på hver deres måde med til at bygge en stemning op til at Scarlet Pleasure sidst på aftenen kunne sætte prikken over i’et med deres noget så livsbekræftende ”What a Life”, som der bestemt er mange gode grunde til at synge med på – også på disse kanter.
Inden da havde først en vanlig veloplagt Rasmus Bjerg lagt ud med en perlerække af hits fra John Mogensen kataloget, og derved sat den gode og glade stemning på dagsordenen lige fra starten, hvorefter Søs Fenger tog folket en tur tilbage til 80’erne og tilbage igen.
Anders Blichfeldt satte ikke sin charmeklud forkert og skuffede ikke med et sæt hvor numre som ”Bonsoir Madame” (Big Fat Snake) og ”Suspicious Minds” (Elvis Presley) lige gav den ekstra tænding, der skal til undervejs.
Aftenens største musikalske overraskelse og kunstneristiske højdepunkt stod Swan Lee helt klart for, da de begav sig ud på en dragende rejse i tid, sted og genrer. I front var Pernille Rosendahl i storform, og hun formidlede både de gamle hits og de nye små perler forbilledligt smukt og flot.
Til gengæld var det altså Scarlet Pleasure, der herefter sikrede den helt store pinsefest med deres imponerende hit-katolog, der i den grad mærkedes som det friske pust over pladsen, også selvom bandet efterhånden har mere end 10 år på bagen. Men OK – 10 år på disse kanter er jo heller ingen ting!
WhitSun Festival har fundet nogle rammer og et koncept der virker, og er med garanti en festival, der er kommet for at blive.
PS.: Burhan G er ikke omtalt, da hans egne vagtfolk meddelte at der var fotoforbud.
