YELLOWBELLIES – ”All The In Between”

”Yellowbellies favner farverne på et melodisk, modent og dejligt menneskeligt album”

Det nye – og bare fjerde album– fra københavner bandet Yellowbellies – der debuterede tilbage i 1997 med ”Air Mail” – kan sagtens beskyldes for at lyde, som et album, der lige så vel kunne være udsendt i slut 90’erne.

Men så ydes det ikke reel retfærdighed, for det er mest af alt et album med et tidsløst og opdateret udtryk, der fra første tone behageligt og veloplagt strømmer imod en.

Bandet – der fortsat er centreret omkring sangskriverne Søren Esben(tekster) og Brian Aakjær Grimstrup (musik) – vil helt åbenlyst ikke revolutionere. Til gengæld vil de tydeligvis gerne stå ved hvem de er, og hvor de er i dag – her 22 år efter det ganske succesfulde debutalbum, der indeholdt de stadig slidstærke og radiovenlige numre ”Milkman” og ”Curly Kiss”.

De første par singler fra albummet ”Not Around” og ”Days At My Feet” beviste begge, at deres velkendte evner til at levere klassiske og iørefaldende popsange – med lejlighedsvise rock anstrøg – stadig er i rigtig god behold.

Men det er reelt i de mere afdæmpede, nedtonede og stemningsfulde numre, at bandet virkelig evner at overbevise. Blandt de i alt 10 numre på ”All The in Between” er der så heldigvis også hele syv af den slags.

Producer Asger Møller (Hjalmer, Mads Langer, Select Captain m.fl) har leveret et godt stykke arbejde. Han har gennemgående skabt et drømmende, smukt og nærværende univers – der aldrig efterlades for skrøbeligt eller for koldt. Lyt f.eks. til numre som ”Cruise Ship Captain”, ”Never Dream ” og ”Three Days in Rome” – der bare vokser ved hver eneste afspilning.

Yellowbellies loyale skare af følgere kan næppe skuffes over dette udspil. Til gengæld er det måske svært at udpege det nummer, der i sig selv virkelig skulle trække nye lyttere til.

Men de kan måske så komme til, når de opdager, at helhedsoplevelsen rent faktisk er større end alt det ind i mellem.

Udgivelsesformat: Digitalt / CD
Udgivelsesdato: 22.02.19
Label: Soundchest Records
Genre: INDIE-POP-ROCK

Leave a Replay

Udgivelsesformat: Digitalt / CD
Udgivelsesdato: 22.02.19
Label: Soundchest Records
Genre: INDIE-POP-ROCK
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll to Top

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.