24-årige Zach Person udgav tidligere i år hans debutalbum, der blot bærer hans navn. Et yderst anbefalelsesværdigt album, med masser af forskellige musikalske facetter og nærende nuancer. I sit DNA den slags blues/rock, der både er grovkornet og har the groove, og som samtidig også undervejs flirter med både en smagfuld soul- og funk feeling.
Tjek numre som ”Send Me Away”, ”All Shook Up”, ”Caroline” og “Crossroads” og mærk lagene i og lyden af en talentmasse, der kan blive svær at holde på som en velbevaret hemmelighed for f.eks. de godt 50 nysgerrige rockhjerter, der med garanti er glade for at de var dukket op en stille søndag aften i hele Nordsjællands nye omfavnende hjem for rock og det der ellers rykker.
Sammen med sin faste trommeslager Jake Wyble er Zach Person nu på sin første Europa turne – og for første gang LIVE i et rent duoformat. Efter denne ene koncert i Danmark, venter yderligere 12 koncerter i Holland, Belgien og UK.
Inden besøget i Karosserifabrikken havde duoen dog spillet fem udsolgte koncerter i Sverige. Godt nok på mindre spillested – med plads til op til 100 mennesker – men alligevel noget der virkede til at at givet lidt ekstra ”benzin i tanken” til den videre vej – ikke mindst fordi der åbenbart også blev fundet nogle svenske aner i Wyble’s familienavn Gustafsson.
Og brændstof manglede der bestemt da heller ikke da de gik på scenen. Jake Wyble var fra start til slut et regulært og pulserende kraftcenter bag trommerne og Zach Person satte fra start speederen i bund på forvrænger pedalen.
Det kostede desværre noget i forhold til lydbilledet, hvor lydmanden efter min opfattelse havde valgt trommerne alt for højt og frembrusende i lydbilledet. Det betød at både vokal og guitar ofte druknede i den helhed, der reelt aldrig fandt bro mellem de to instrumenter.
Derved tabte mange af numrene i forhold til den kvalitet man kender dem i fra albummet – ligesom man savnede en bas til at binde det hele bedre sammen. Lad os håbe der er blevet råd til at tage en bassist med på den næste tour, som duoen allerede ser for sig som en tilbagevendende begivenhed. Jo tak – de nyder at være i Europa, og de nyder tydeligvis at trykke den af LIVE. Zach Person viste heldigvis momentvis undervejs at han er mere end bare en energisk og eksplosiv guitarist. Man generelt manglede der noget finføling, nerve og sjæl i de alt for få regulære soloer han serverede denne søndag i september.
Det gjorde f.eks. af ekstranummeret – hans mest streamede sang – singlen ”I Can’t Stop Running” – mest af alt virkede lidt halvsjasket leveret – og uden den smittende fremdrift og det drive, som studieversionen uomtvisteligt har så rigeligt af.
Inden da var det naturligvis sange fra debutalbummet, der havde fyldt i et på 80 minutter – fordelt på 13 numre og et ekstra. Men vi fik også forsmag på en kommende ny single – ”Remnants” – og et langt medley af Led Zeppelin og Beatles numrene ”Kashmir/Helter Skelter”. Zach opfordrede til at synge med hvis man kendte sangen, men skal vi ikke bare konstatere at det ikke ligefrem var en ”sing-a-long” version de leverede. Og godt det samme – for fællessang har vi da allerede haft nok af – nu vil vi bare stå op og mærke viljen og vejen i den musik, der skal favne både nuet og morgendagen.
Og selv om Zach Person altså i dette duoformat manglede nuancerne og facetterne – og flere af hans numre derved blev reduceret til det ordinære eller organiseret rod, så var man ikke et øjeblik i tvivl om at han har noget af det der skal til at nå nogle af forbillederne til mere end sokkeholderne – hvis han formår at bygge på herfra. Denne koncert kan om to til fem år stadig blive en af dem man husker for at have set med en stor artist, dengang han endnu ikke havde stillet sig på affyringsrampen.
Karosserifabrikken så ham først, og at de i den grad øje for hvad der rør sig, rocker og rykker, kan man allerede se af efterårets øvrige ‘opstarts’ program . Og tro mig – jeg ved fra – skal vi ikke bare kalde ham en ganske troværdig kilde meget tæt på fabrikken – at der er meget mere at glæde sig til i starten af 2022!
