Året har allerede budt på mange overraskelser – og denne er vel en af de mindre – og alligevel en af de få glædelige. Billetterne – til støttekoncert for Tønder Festival blev naturligvis revet væk! Rent faktisk på bare ti minutter. Der er dog stadig nogle VIP-billetter tilbage – læs nærmere om disse i dette opslag https://side33.dk/unik-stoettekoncert-for-toender-festival/
Nu bliver denne støttekoncert lige en tand mindre enestående og unik, for nu kan publikum se frem til en ekstra koncert om eftermiddagen kl. 14, og samtidig kan man købe adgang til streaming af koncerten om aftenen lørdag 29. august i Schweizerhalle/Tønder Kulturhus.
Det koster 100 kr. at få adgang til livestreaming af koncerten. Billetter til ekstrakoncert og livestream-adgang sælges fra mandag 17. august kl. 10.
De musikalske godter og næstekærligheden til Tønder Festivalen sendes afsted af næsten samme hold – som til aftenens støttekoncert – det rene all-star Tønder darlings hold med Signe Svendsen, Niels Hausgaard, Jacob Dinesen og så det lokale folk-band Mallemuk – men altså uden Rikke Thomsen, der gemmes som det eksklusive indslag i den oprindelige støttekoncert.
Kan du ikke komme eller får du ikke billet, men stadig ønsker at støtte Tønder Festival så husk også, at der et stort udvalg af forskellige festivalpakker med inspiration til at skabe en fest derhjemme med Tønder Festival-stemning. En festivalpakke kan f.eks. være med drikkevarer, Tønder Festival-støttearmbånd samt et særligt festivalhæfte. I hæftet kan man finde opskrifter på alt fra Lille Fanøs solæg til Hanne Maries kyllingegryde, hilsner fra musikerne – og teksten til “Will the Circle Be Unbroken”. Man kan også købe pakker med brunch, burgere, festivalplatte, livemusik med lokale musikere på Hagge’s Pub og grillaften i Skærbækcentret. Festivalpakkerne kan købes via Tønder Festival Circle. Se mere her: https://tf.dk/koeb-en-pakke-med-festivalstemning
Derudover kan man købe lækkert merchandise i pop-op butikken i Tønder Centrum, som er åben hver fredag og lørdag her i august.