Casper Clausen – Better Way

”Kompromisløst og gennemført album, skjuler hverken trangen til at eksperimentere eller kærligheden til den alternative musik”

Casper Clausen er bedst kendt som medlem af indie-gruppen Efterklang. Nu er han ude med sit første soloalbum med navnet ”Better Way”, der på mange områder er præget af en tydelig efterklang fra Clausens populære gruppe. Alligevel har han lavet et album, der skiller sig tilsvarende ud fra det, han er kendt for.

Ifølge Casper Clausen selv er albummet blevet til på følgende måde:

jeg gik i studiet, tændte for nogle maskiner og fandt nogle lyde, jeg kunne lide, og lod mig forsvinde ind i dem.”

Denne udtalelse fornemmes allerede på det otte og et halvt minutter lange åbningsnummer, ”Used to Think”. Med sin godt tre minutter lange indledning trækkes lytteren ind i en trancelignende tilstand, der ligger latent under de resterende fem minutter af det ekstremt vellykkede nummer, der sætter den perfekte stemning for resten af albummet. Med Casper Clausens udtalelse in mente på både åbningsnummer og de resterende, er det en fornøjelse at opleve albummet folde sig ud.


På det efterfølgende nummer ”Feel It Coming”, fortsætter det høje niveau, om end i et noget anderledes lydunivers. Både titel, musik og lyrik i dette nummer understreger beskrivelsen af albummets tilblivelse, hvor rejsen ind i det ukendte lydunivers er den altoverskyggende drivkraft. Hvis man som lytter på samme måde, lader sig forsvinde i universet, venter der en oplevelse udover det sædvanlige.

På albummets mellemlæggende numre holder Casper Clausen fast i det stærke afsæt. Gennem et detaljerigt og nuanceret lydunivers, hvor der ikke på noget tidspunkt gås på kompromis med trangen til at eksperimentere, trækkes lytteren ind i sangskriverens egen sindstilstand. En tilstand, der på fornem vis afsluttes med nummeret ”Ocean Wave”, der i tråd med åbningsnummerets inddragende trance, elegant følger os tilbage til virkeligheden.

”Better Way” er et gennemført og kompromisløst album. Desværre er kompromisløshed også et af albummets få svagheder. For som det ofte er tilfældet, har et ufravigeligt koncept det med at spænde ben for det endelige resultat. Hvilket desværre også er tilfældet med ”Better Way”, der har musikalske øjeblikke, der til tider kan forekomme en anelse umotiverede, og dermed forstyrrende i det ellers dragende lydunivers.

Det er hårde ord at bruge om et album, der ellers perfekt lever op til en anden af Casper Clausens udtalelser op til albummet:

Det handler om at finde en ”Better Way”, elske stærkere, falde hårdere, grave dybere og stå stærkere.”

Måske er det netop denne fusion mellem disse fire budskaber, der i sidste ende gør, at denne unikke musiker har fundet en bedre vej og udgivet et endnu bedre album med et niveau, der sætter en høj standart for 2021’s kommende udgivelser.

Udgivelsesformat: LP/digitalt
Udgivelsesdato: 08.01.20
Label: City Slang
Genre: Indie

Leave a Replay

Udgivelsesformat: LP/digitalt
Udgivelsesdato: 08.01.20
Label: City Slang
Genre: Indie
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll to Top

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.