KOM VI LØBER – ”Parafrase”

Fotograf: Albumcover

”En løbeild af ordberigelser i nærende melodiske og fritsvævende rammer”  

Kom Vi Løber er et af den slags soloprojekter, der aldrig blot kredser om egen navle, men evner at inkludere, observere, og åbne op for nye poetiske finesser  og fint formulerede fortolkninger af den virkelighed, der ofte opleves så forskelligt fra menneske til menneske.

Det er mulitiinstrumentalisten, sangeren og sangskriveren Lone Slot Nielsen, der står bag, Kom Vi løber.  Ligesom på debuten ”Sct. Hans”, der hentede 5 ’Side 33 skiver’ ud af seks mulige, spiller hun på ”Parafrase” selv størstedelen af alle instrumenter.

Sidst havde hun godt selskab af Dennis Ahlgren i producerstolen, mens det denne gang er Aske Bode, der har bidraget til en helhed, som er ganske let af forsvinde ind i, når lyrik og musik smelter sammen på et niveau, som kun meget få matcher på den hjemlige scene.

Lyrisk ligger Kom Vi Løber sig vel et sted imellem navne som Nikolaj Nørlund og Lone Hørslev, mens det musikalske udtryk bør kunne gøre indtryk hos dig, der også holder af f.eks. Katinka og Mathilde Falch.

Helhedsoplevelsen

Det er et af den slags album, der på lidt over 41 minutter beviser hvad det er, som album formatet formår. Det giver dig kort sagt en berigende helhedsoplevelse, når musikken og lyrikkens mange lag foldes ud og indtages i et stræk, og helt optimalt med det lækre gatefold cover foran dig (naturligvis med alle tekster trykt).

Lone Slot Nielsen kan noget meget ord, og man fornemmer tydeligt, at hendes egen orddannelse både betyder noget, og kan mere end blot stå på skuldrene af gode ordmennesker som Jørgen Leth, Søren Kierkegaard og Ida Jessen

Tekster med ord som tiltrækningsloven, meningssammenbrud, formulder finder du næppe på mange andre album. Lone Slot Nielsen er en tekstforfatter, der nok sætter billeder på, men som også evner at sætte farverne og det imellem linjerne i spil til fri fortolkning. KOM VI LØBER formår at trykke lige der hvor man forstår at melankolien, glæden, sorgen og kærligheden nok er en del af os alle.

Det er her Kom Vi Løber er bedst når du som aktiv lytter indfanges i den levende samling af melodiske hverdagsfortællinger, om livets store og små eksistentielle temaer og om den tid, der stadig løber, som den har for vane.

Radiovenligheden

Selvom det er som samlet album at Kom Vi Løber fungerer bedst, så har albummet, der udkom digitalt tilbage i maj måned, allerede gjort sig godt bemærket på hele Danmarks radio, hvor især P6 Beat har taget godt imod f.eks. ”Under sandet”. Men rent faktisk har hele 8 andre numre fra albummet også opnået pænt med radiofonisk spilletid.   

Lone Slot Nielsen og Aske Bode har – akkompagneret af tre forskellige trommeslager undervejs – fået skabt et album, der hele tiden har puls og rejselyst – vekslende mellem det svævende og atmosfæriske, og det let urovækkende. De mange musikalske ingredienser, herunder undervejs støjguitar, cruisende klavertoner, og bæredygtige beats, stjæler aldrig unødigt billedet, men bliver i stedet den perfekte ramme for de tekster, der fortjener fuld opmærksomhed, fordi de bliver ved med at give. Tekster og ord som man let indfanges i via Lone Slot Nielsens stilsikre sangforedrag og en fængende fortællerstemme.

Ordenes rytme bakkes formfuldendt melodisk op, og giver i sange som ”Svale”, ”I kragen, I knoglen” og ”Flygtigt forvirrende” klare svar på hvorfor Kom Vi Løber også er så radiovenligt et bekendtskab.    

Ordenes kraft

Resultatet er ikke sange, der som sådan passer til fællessang, men mere til det fællesskab, som musik når det er bedst, kan åbne nye døre i. Næppe helt tilfældigt at albummet udgives på selskabet Songcrafter Music. For det er præcis det Kom Vi Løber giver ud, sange med saft og kraft, af den langtidsholdbare slags.

Vi har fået en sangskriver, der kan åbne en sang med en linje som ”Sidder overskrævs på en breddegrad”. Det sker på den i øvrigt stærkt vanedannende og dansable ”Bruger ikke at danse”, og vidner om, at vores danske musikscene er blevet udvidet med et helt særligt litterært lyspunkt, der for alle med kærlighed til ord og melodisk indie-rock med garanti bliver værd at løbe langt efter fremover.

Udgivelsesformat: LP/Digitalt
Udgivelsesdato: 09.09.22
Label: Skriv her
Genre: Indie/rock

Leave a Replay

Fotograf: Albumcover

Udgivelsesformat: LP/Digitalt
Udgivelsesdato: 09.09.22
Label: Skriv her
Genre: Indie/rock
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.