For tredje gang blev der afholdt Kun For Forrykte Festival i Stubbekøbing på Falster. Den startede i sommeren 2019, blev aflyst i 2020, rykket til sensommeren i 2021, og nu tilbage, som en af de festivaler, der på smukkeste vis byder sommeren velkommen.
Omkring 1.000 mennesker favntog i løbet af et par dage festivallens slogan “Fred, kærlighed og musik”. Ord der ikke er blevet mindre relevante siden 2019. Mange har deltaget alle tre år, og har altså været med til at starte en tradition, hvor der er indbygget en mulighed for stille og roligt vokseværk.
Du behøver nu ikke at være forrykt for at deltage, for mest af alt drejer det bare om at være dig selv i de hyggelige publikumsvenlige rammer i det naturskønne område tæt ved vandet.
Her på festivalpladsen er der plads til alle. Der er ingen sure miner, ingen skjult agenda. Alle kommer hinanden ved. Unge som gamle, singler, par, vennegrupper, hippe- og/eller hippie fællesskaber smeltes sammen. Syngende – dansende – siddende – liggende – drikkende -spisende – smilende – sovende – elskende – begejstrede – beduggede – benovede. En ting har de til fælles. De nyder musikken og livet i selve nuet.
Musikerne der optrådte, virkede lige så begejstrede som publikum over denne festival og nogle af dem nød endda at give en hånd med både foran og bagved scenen. Mange af musikerne havde også tid og overskud til at hilse på deres fans i det afgrænsede område på anlægget. Noget publikum satte stor pris på.
SIDE 33 nåede ikke at opleve alle årets aktører, men skal der laves en mix på baggrund af egne oplevelser og feedback fra andre festivaldeltagere må årets ‘six-pack’ af minderige koncerter koges ned til følgende:
- Kira & The Kindred Spirits
- FOCUS
- Kajsa Vala
- Stig Møller & Steppeulvene
- Sorte Fugle
- Holtsø & Wittrock
Kira & The Kindred Spirits var i en klasse for sig selv, og derfor har vi skrevet en særskilt artikel om det. En episk og samlende oplevelse
De hollandske prog-rock legender fra FOCUS var årets udenlandske hovednavn, og levede i den grad op til den betegnelse. Masser af spilleglæde, og masser af tidløse og langtidsholdbare sange til at udtrykke den i. Historiens vingesus blev en kæmpe oplevelse med den karismatiske Thijs van Leer i front. Han nød helt åbenlyst at være en del af en ny stor familie med fokus på rette sted.
Kajsa Vale. En af vor tids bedste sangere, sangskrivere og guitarister. Hun beviste på den lille Amfiscene, at man godt kan vise masse af styrke uden at spille med musklerne. Nogle gange behøver tingene faktisk ikke at ære så kompliceret, og Kajsa Vala tryllebandt kort og godt ’bare’ med sine tilbagelænede sange, der faldt smukt i hak med de naturskønne omgivelser.
Stig Møller og Steppeulvene var som ventet et sikkert trækplaster. Allerede 30 min før var der fyldt med publikum foran scenen for at få plads helt tæt på hovedscenen. Stig Møller, der meget ydmygt sad på en lille stol i den ene side af scenen, formåede sammen med resten af Steppeulvene at give alle fremmødte et brag af koncert. Stemmen holdt endnu, det samme gjorde sangene, toppet med Sikken dejlig dag, som klimax for både musikerne på scenen og publikum.
Stig Møller bød samtidig på sjove røverhistorier fra ’way back when’ og som den gamle charmetrold han er hyllede han også kvindeligheden med stor passion, og med en klar opfordring til de tilstede værende mænd, om at værdsætte det modsatte køn. Efter sigende blev det efterfølgende efterlevet rundt omkring!
Det lokale islæt Sorte Fugle gik på med stor hjemmebanefordel, der hurtigt gav luft under vingerne både på scenen og hos publikum. Der blev sunget godt med på teksterne på de forreste rækker, hvor der var enighed om at Sorte Fugle vel nærmest spillede bedre end nogensinde. Og det siger faktisk ikke så lidt.
Samtidig havde de fået den fantastiske spillemand Danny Wickmann med som special guest på mundharmonika/saxofon, og det var i den grad med til at få det hele til at lette yderligere.
Der var også plads til at festivalleder Frederik Schnoor (fra Freddy and the Phantoms) kom på scenen som elektrisk guitar forstærkning i en vidunderlig version af C.V Jørgensen klassikeren Det Sir Sig Selv.
Lige her var der næppe noget der swingede bedre end Stubbekøbing by day! En eftermiddag, og et vingetag, der var en kongeørn værdig – og en hjemmebanesejr, så det baskede!
Holtsø & Wittrock med fuldt band leverede en fængslende og fuldendt koncert, der bare fastholdt publikum i et forrygende humør, så det hele svingede på den intime Amfiscene. Det var fuldstændig umuligt at forlade stedet uden et smil på læben efter den koncert.
Nu det vel de færreste, der kan komme igennem en festival med blot et enkelt six-pack, og vi kunne bestemt også fylde på , og fortsætte med beretninger om flere gode musikalske oplevelser fra de to dage. Men lad os slutte af med at nævne at det var så ’bra’ at opleve svenske Sky High udtrykke glæden ved igen at stå og trykke den af på dansk jord, og samtidig understrege at Jimi Hendrix på ingen måde har levet forgæves.
Det har Kim Larsen heller ikke. Og når først ældste musikersønnike Sylvester Larsen folder hans egne sange ud, så er det helt umuligt ikke at blive betaget af sproget skønhed i hans tekster, som han med en melodiøs skarpsindighed og folkelighed får sendt ud til publikum. Ikke mindst numre som Hjemløs og Mona Lisa gik rent hjem.
Og skal man følge folkets stemme, så jeg sikker på vi er mange, der ses igen til næste år, hvor festivalen afholdes 9-10 juni 2023. For ligesom Steffen Jungersen aka Dr. Rock, der også berigede med et fint og underholdende foredrag, så må vi jo bare konstatere at musik er og bliver den bedste medicin.
