Nashville Nights International Songwriters Festival afholdes for anden gang i dagene 16-18 september 2022 på forskellige spillesteder rundt om i Odense. 8 danske og 28 internationale artister er i dag tilføjet et program, der i forvejen blandt andre havde amerikanske navne som Craig Finn, Andrew Combs, Allie Colleen og danske Rikke Thomsen og Sys Bjerre på programmet.
Og den nye stribe af navne tegner sandelig godt, og viser ikke mindst en god international bredde. Vi fremhæver gerne: Allan Olsen (DK) – Bound By Law (DK) – The Bros. Landreth (CA) – Dawn Landes (US) – Hjalte Ross (DK) – John Grant (US/IS) – Jonatha Brooke (US) – Kajsa Vala & Mike Andersen (DK), Stiko Per Larsson (SE), Stu Larsen (AUS).
Der er i den grad nogle sangskrivere imellem, som stikker ud med masser af personlighed og så der jo også dem, der ikke ’bare’ er sangskrivere, men også gudsbenådede sangere og/eller guitarister. Hvad angår det sidste kan det ikke blive meget bedre, og så ganske unikt for første gang at mulighed for at se Kajsa Vala og Mike Andersen sammen på scenen. I sig selv et scoop af den unge festival.
Festivalen er skabt med afsæt i countryscenen i Nashville, og dens varemærke er den nære, håndspillede oplevelse af musikken og menneskerne, som står bag sangene. Inspirationen fra Nashvilles writers rounds, som sætter 3-4 forskellige sangskrivere sammen på én scene for skiftevis at fortælle og spille deres sange, skaber en musikoplevelse, som er unik herhjemme. I år er der også flere af disse writers rounds på programmet.
Men festivalen er altså ikke kun sangskrivning ”the Nashville Way”, hvilket dagens offentliggørelser i den grad afspejler. Programmet rummer både de helt store hitsangskrivere, de nye talenter, de kendte hjemlige navne og en stor international bredde.
Godt halvdelen af de tilføjede navne er godt nok fra Nashville, og de tilhører primært den sangskrivertype, der mest er kendt for at skrive til eller for andre, og derfor oftest er helt ukendte som artist i eget navn. I visse tilfælde undrer man sig dog over hvad det er, der holder artisten tilbage i forhold til sangskriveren. Et eksempel på det kan findes hos Lexi Lew, der sidste år debuterede med singlen ”Ghost Town”. Jeg kan ikke være den eneste der håber på der kommer mere fra den kant!
Der afsløres flere navne til april, og det endelige program offentliggøres i maj. Men for nu har vi lige samlet en Top 10 videopakke med gode argumenter på hvorfor du bør indløse billet til denne hyggelige festival, som SIDE 33 besøgte sidste år.
Allan Olsen (DK) –
Bound By Law (DK) –
The Bros. Landreth (CA) –
Dawn Landes (US) –
Hjalte Ross (DK) –
John Grant (US) –
Jonatha Brooke (US) –
Kajsa Vala & Mike Andersen (ICE / DK) –
Stiko Per Larsson (SE) –
Stu Larsen (AUS) –