Thorbjørn Risager & The Black Tornado – “Navigation Blues”

Fotograf: Albumcover

“Mon ikke dette er en opskrift på en international succes?”

Dette album er det nok mest musikalsk varierede hidtil fra Thorbjørn Risager, og Indeholder tilmed et par af karrierens absolut bedste numre. Det siger ellers ikke så lidt, hvilket sidste års ”Best of” album, så udmærket dokumenterede, samtidig med at det var et stop for samarbejdet med Ruf Records.

Nu har Thorbjørn Risager & The Black Tornado skrevet pladekontrakt med det store internationale selskab Mascot Label Group, der også har navne som Volbeat, David Paich, Robert Cray, Gov’t Mule, Joe Bonamassa og Walter Trout i sin stald.

Jeg tænker at selskabet har spottet alle kvaliteterne fra de mange foregående udgivelser i løbet af de godt 20 aktive år, og har bedt Thorbjørn Risager navigerede stilsikkert videre i den blåtonede verden, han allerede mestrer til punkt og prikke. En verden, der er bygget af The Blues, men som også indeholder elementer af soul, gospel, funk og rock’n roll, hvilket giver det samlede billede nogle klædelige ekstra nuancer og et lidt andet farvespil.

Dette album er derfor ikke godt nyt for den mest støvede og puritanske del af blues publikummet. Til gengæld rummer det alt godt til alle dem, der ’bare’ elsker musik og still got the blues.

Sammentømret enhed

Jamen, hvad skal der så til for at lave sådan et album, tænker du måske? Først og fremmest gode sange. Dem leverer Thorbjørn Risager her hele 12 af, hvoraf 3 af dem skrevet med guitarist Joachim Svensmark. Han er ellers ’den nye dreng’ i klassen, og var første gang med omkring  ”Come on In” fra 2019.

Det er de samme otte fra det album, der viderefører den helt særlige The Black Tornado Band ånd og lyd her 3 år senere. Selvom det først var på 2014 udgivelsen ”Too Many Roads” at The Black Tornado også blev påført på albummets forside, så har bandet da rent faktisk også været ved Risagers side igennem hele karrieren.

Emil Balsgaard, Kasper Wagner, Søren Bøjgaard, og Martin Seidelin har således været med helt fra starten, og undervejs er blæserne Hans Nybo og Peter W. Kehl så kommet til. Det er derfor en sammentømret enhed og det høres i alt hvad de laver, om det så er swing, sjælfuldt eller strømførende.   

Masser af ingredienser uden fyld

Der bliver da heller ikke sparet på ingredienserne på ”Navigation Blues”:

2 x vocal, 4 x background vocal, 2 x acoustic guitar, 2 x electric guitar, 3 x piano, 2 x drums, 3 x percussion, 2 x tenor sax, organ, wurlitzer, clavinet, farfisa, 2 x synthesizer, viola, glockenspiel, mandolin, alto sax, baritone sax, flutes, clarinet, bass clarinet, trumpet, flugelhorn, trombone, bass, moog bass, baritone guitar, horn arrangements, vocal arrangements og string arrangements.  

Det bedste er, at det aldrig bliver for meget af det gode, eller bare ekstra fyld. Søren Bøjgaard har i samspil med bandet ramt den perfekte balance i både produktion og indhold.

Der har været sendt tre appetitvækkende singler i forvejen, men det lyksalige er, at det viser sig at det kan blive endnu bedre.

Første single var den var Clapton tonede ”Watch the Sun Go Down”. Et nummer, der luner endnu mere nu, hvor efteråret er sat ind. På pladen overtrumfes den dog af den stærkt iørefaldende ”Hoodoo Lover”, der også sender en lille usynlig hilsen til Clapton og især nummeret ”Slow Down Sally” – fra ”Money and Cigarettes” (1983).

I den lidt blødere Clapton-ish ende finder du også et andet af albummets store stjernestunder, nummeret ”Time”. Atmosfærisk og let præsenteres budskabet ”Det kan ikke vente til i morgen”, mens den lækreste lyd af insisterende baggrundsguitar får lov til at spille sig ud. Vel nok albummets mest radiovenlige nummer. Så derfor en venlig serviceinfo til DR P3, P4, P5 eller P6 Beat eller hvem der nu om dage ønsker at formidle musik for voksne. Don’t file this under BLUES – file it under TO USE (in time) !    

Næste single var ”Fire Inside”. En herlig og ærlig hyldest til Dusty Hill fra ZZ Top. Inspirationen fra ZZ Top får dog endnu stærkere vinger på nummeret ”Headed for the Stars”. Den tunge blues/rock løfter sig her helt derop, hvor man kun møder ZZ TOP når de er absolut bedst. Det her føles simpelthen som lyden af en nyklassiker. Et nummer, som kalder på repeat knappen.

Men gør dig nu den tjeneste at lade albummet spille videre. For der er masser andet at komme efter.

Blues, ballader, og lidt blæs

Pladen åbner f.eks. med det støvede titelnummer, som en gang for alle understreger, at Risager ikke bare kan synge og spille the blues, han er the blues. Men han er selvfølgelig mere end det.

Han er en ballademager af den både lyttevenlige og legesyge slags. ”The Way You Make Me Feel” er en dejlig, om end ret traditionel ballade, der sender gode tanker i retning af B.B. King, mens ”Blue Lullaby og ”Heart Crash” – begge skrevet med Svensmark – i den grad overrasker via de mange små fine detaljer og de ekstra underspillede lag i lydbilledet. Modent og modigt. Ikke mindst i afslutningsnummeret ”Heart Crash”, der viser helt nye sider af ensemblet. Det håndspillede univers tilføres f.eks. en slags hjerteflimrende synth baserede soundscapes, som skaber en ny og spændende udvej, som man gerne tager musikhjertet med på.  

I den anden ende af spekteret finder du Risager, når han helt akustisk fremfører ”Something to hold on”, så autentisk og nærværende, at man mistænker ham for både at gå efter en Folk og en Blues Award i år!

Hvis du er typen, der gerne siger “It don’t mean a thing, if it ain’t got that swing”, så kan du roligt glæde dig over det, der udspiller sig i ”Taking the Good with the Bad” og ”Whatever price”. Mon ikke vi har et par nye LIVE favoritter her, som i den grad kan blæse folk bagover?

Så hermed gennemgået er konklusionen; et album på et imponerende højt niveau, der bør modtages som en musikalsk bredside til os alle. Jeg tror ikke Mascot Label Group kommer til at fortryde denne signing. Det her er nemlig lyden af et vel- og selvkørende band på rette vej, og det uanset om de ligger i inderbanen, i midtersporet eller i overhalingsbanen.   

Der er masser at holde fast i og navigere videre efter for denne flok hårdtarbejdende musikere, der på elegant og ekstraordinær vis, både gør sig og begår sig, som musikalske verdensmænd med ‘made in Denmark’ tatoveret i hjertet.

Udgivelsesformat: LP/CD/digital
Udgivelsesdato: 30.09.22
Label: Provogue
Genre: Blues/rock/soul

Leave a Replay

Fotograf: Albumcover

Udgivelsesformat: LP/CD/digital
Udgivelsesdato: 30.09.22
Label: Provogue
Genre: Blues/rock/soul
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.