At Marie Fredriksson var en af de største stjerner vi har haft i norden i nyere tid, bliver tydeligt når man ser på den internationale dækning og de reaktioner, der er kommet på hendes død. Alle store medier verden over – både nyheds- og musikmedier – og de kulørte og de mere kulturelle har omtalt det triste faktum, at verden har mistet en stor stemme og en stærk og sympatisk personlighed i en alder af bare 61 år.
En kamp med kræften, der varede i over 17 år blev endegyldigt tabt på en grå mandag i december.
Musikalsk tabte Marie Fredriksson ikke meget i en karriere, der var alt andet end grå. Kommercielt fik hun virkelig vind i sejlene i hjemlandet Sverige, da hun i 1984 udsendte sit første solo album ”Het Vind”. Forinden havde hun været forbi band som Strul og MaMas Barn – og der delte hun øvelokale med Gyllene Tider, der som bekendt har en hvis Per Gessle som frontmand.
Resten er nu historie. Per Gessle og Marie Fredriksson havde ikke bare “The Look” – de havde også en sound, der ramte med en saft og kraft, som man ikke her fra de nordiske kanter af Europa havde oplevet siden ABBA.
Her til lands – og verden over – er det hendes tid med Roxette, der er i fokus og huskes af flest. Det blev til hele 10 album med studiemateriale – men inden blev til det verdensomspændende gennembrud med det andet album ”The Look” – havde de allerede hittet stort i hjemlandet med debutalbummet ”Pearls Of Passion” (1986) og ikke mindst ”Neverending Love”, der blev den sommers store landeplage.
Siden havde svenskerne ikke Marie Fredriksson for sig selv, men til trods for – eller måske netop på grund af Roxette’s massive succes holdt hun stædig fast i en sideløbende solo karriere, der endte med en diskografi på hele otte solo studiealbum. Det sidste blev ”Nu!” i 2016. Et album, der ligesom syv af hendes otte solo album var på svensk. Det betød nemlig meget for hende fortsat at udtrykke sig på sit modersmål – og i andre musikalske retninger end med Roxette. Her viste hun andre sider af sig selv, og det gav hende både højstatus og nye hits i Sverige.
Nogle af hendes inspirationskilder – Cornelis Vreeswijk, Pugh Rogefeldt, og Mikael Wiehe – hyldede hun smukt på coveralbummet ”Min Bäste Vän” fra 2006.
Marie Fredriksson var således en artist og kunstner, der rummede flere nuancer og sider end menigmand og kvinde måske lige observerede i farten. I de senere år begyndte hun også at tegne og male, og begyndte rent faktisk også at udstille nogle af sine værker i hjemlandet.
På en livescene var hendes scenepersonlighed en markant og meget væsentlige aktie i den store succes Roxette oplevede især i perioden 1989-2001. I 2002 – på vej mod endnu en stor Europa turne – fik Marie Fredriksson konstateret en hjernesvulst, og pludselig var alt forandret. Hun kæmpede dog bravt mod den stædigt fastholdende kræft sygdom i sytten år, og fik i de år udgivet både solo album, yderligere tre Roxette album – det seneste ”Good Karma” fra 2016, og en ærlig og uhøjtidelig selvbiografi “Kärleken till livet” (2015).
Undervejs følte hun sig endda robust nok til at tage på turne – men den Roxette gennemførte i 2015 – og som rummede deres sidste koncert i Danmark på Jelling Festival, viste desværre meget klart, hvor skrøbelig en tilstand hun var i. Hun var reduceret til en skygge af sig selv (se øverste foto).
Men musikken står tilbage – ligesom hun gør som et mennesker og kunstner , der har sat aftryk, gjort en forskel. En personlighed, der vil være en som nye generationer kun kan lade sig inspirere stort af. Sammen med efterkommere som Nina Persson og Robyn har hun i sjælden grad flyttet grænser, taget chancer, stået fast, kæmpet, og leveret eviggyldige øjeblikke for millioner af mennesker. Men selv en vinder – kan altså tabe til sidst.
I en pressemeddelelse udtaler hendes manager, Marie Dimberg, at Marie Fredriksson, skal begraves i stilhed ved en privat ceremoni. Det fremgår samtidig, at fans og følgere, der ønsker at vise deres kondolence, kan skrive i en mindebog, der står foran musikstudiet Baggpipe i Stockholm, hvor Roxette har indspillet mange af deres sange. I stedet for at efterlade blomster foran studiet, ønsker familien desuden, at fans donerer penge til Cancerfonden.
Æret være hendes minde.
