Da Søren Manscher tilbage i 2019 udgav sit debutalbum Det er balancerne der holder sammen på det hele gav vi i vores anmeldelse her på siden 5 ud af 6 mulige ’SIDE 33 skiver’.
Vi lagde vægt på at styrken lå i ordene på et småskævt singer/songwriter album fuld af puls, poesi, og potens. Det var tydeligt at Manscher både som tekstforfatter og sanger i den grad var til stede, og på modersmålet jonglerede han skarpsindigt med både det jordnære, det (ekstra)ordinære, det pinlige og alt det usagte.
Den linje fortsatte han på sit andet album Den stærke sol fra 2022, der virkede som det helt rette spor efter den lige lovligt eksperimenterende EP Ø (2020).
Den stærke sol rummer både melodisk tæft, legesyge og en herlig uforudsigelighed – der sikrer et album, der alligevel har masser af dybde og sammenhængskræft, og derfor her to år efter sin udgivelse stadig har masser at give og sige. Ikke mindst hvis du normalt er til sangskrivere som Mellemblond, Tue West og Teitur.
Og netop sidstnævnte har Søren Manscher samarbejdet med på den aktuelle single, hvor Teitur er både er producer, og medvirkende musiker.
Sangen ’Som en bror’ er skrevet i samarbejde med den ven, sangen handler om, Andreas Kristiansen. De to mødtes på den rytmiske højskole for 13 år siden, og venskabet har trods forhindringer stået lang-distancen alle årene. Sangen er snapshots fra et levet liv, og der springes i tid fra højskoleliv, forelskelser, fuldhed, dumhed til voksenliv. En fortælling, der ligefrem og enkelt, bliver binder indsigt og udsyn sammen, og forvandler det til den slags poesi, der er mere end ord.
I et tilbageblik på de udfordringer deres venskab har mødt, finder sangen tilbage til et definerende øjeblik på højskolen, hvor Søren svigter et løfte til Andreas.
Senere fandt jeg dig på dit værelse
du havde tårer ned af din kind
og jeg græd fordi det var min skyld
Så sad vi der, holdt hinandens hænder
Med mange venner har jeg aldrig vist nogen sårbarhed
men med dig står døren åben
og nu er jeg i din lejlighed
Når mænd græder bliver de brødre
it’s a point of no return
Nu er vi her og vi er voksne
“Der er stadig en forestilling om, at det er svagt at græde, feminint og farligt måske endda at gøre sig sårbar på den måde. Jeg synes egentlig ikke, jeg har haft noget problem med at tale om, hvad den her sang handler om – men da jeg skulle i studiet med den på Færøerne, og jeg sad overfor tre mandlige musikere og skulle forklare sangen, inden vi spillede den – der kunne jeg godt mærke, at det blev lidt svært for mig at holde de maskuline parader nede”, fortæller Søren om baggrunden for teksten.
Singlen løftes af at Manscher synger med en inderlig følsomhed og skrøbelighed, samtidig med at den musikalske kulisse byder på et flot organisk arrangement – blandt andet takket være dejlig akustisk guitar og dragende smukt spil af Angelika Nielsen på violin og bratsch. Resultatet er samlet hørt et personligt og modigt billede af et blivende venskab, der bærer hele sangens centrale budskab – man er venner for livet, hvis man(d) har grædt sammen.
