Mange sange nåede i spil, og adskillige måneders arbejde måtte overstås, før Bruce Springsteens første og hidtil eneste studie dobbeltalbum ‘The River’ blev klar til udgivelse den 17. oktober 1980 produceret af ham selv sammen med Jon Landau og Steve Van Zandt aka Little Steven. Titelnummeret med dets klagende mundharpetema danner en central søjle i udspillets samlede rammefortælling musisk som lyrisk.
Sangen er en hyldest til Springsteens søster og daværende mand, der kæmpede en brav kamp for at få enderne til at mødes. ‘The River’ varsler hårde tider på det personlige som pekuniære plan, mens forhåbninger og forventninger må justeres, før floden løber tør. Samme grundstemning findes også i to af pladens øvrige ballader, ‘Point Blank‘ og ‘Stolen Car’, hvor den lavmælte og desillusionerede grundstemning giver et fingerpeg om, hvad der ventede lytteren på efterfølgeren ‘Nebraska’ (1982) hovedsageligt akustisk udført.
Den melodiøst smukt svungne ‘Independence Day’ kunne lede tankerne i retning af den 4. juli, USAs uafhængighedsdag, men sangen handler imidlertid om en søns afsked med sit barndomshjem. Boet er gjort op, beslutningen er taget, og intet står til at ændre. Melankolien sniger sig ind, ren i følelse og udførelse.
Husker tydeligt, hvordan jeg som 16-årig sneg mig ind i den lokale FONA biks i Aabenraa med mine sparepenge for at købe ‘The River’ med dets overskudslager af i alt 20 sange, der forløste en dengang 31-årig mands oplevelser af sit land i opbrud visionært og vemodigt skildret i sprogligt bredformat.
Med hormoner i blodet drømte jeg om frihed og løsrivelse fra mine forældre, mens de mange skæringer fra ‘The River’ om ensomme eksistenser, tabere, den lille mand i arbejdstøj på fabrikken, bilkirkegårde, ulykkelig kærlighed og bagsiden af den amerikanske drøm blev spillet om og om igen på min Beogram 1700.
Springsteens septet performer hele vejen igennem med sublimt overskud, så englene synger, og kragerne vender i hjertelandet, hvor skæbner mødes, og livet leves langt fra magtens epicenter i Washington.
Fra stampende og højtråbende rock´n´roll til storladne hymner – jeg kunne ikke få nok. Måske lærte vi mere fra en tre minutters sang med et fængende omkvæd og råt rykkende riff, end vi lærte i samfundsfag på Nygade Skolen, som jeg forlod med et bevis fra 9. klasse sommeren 1981 stadig med ‘The River’ på hjernen.
Springsteen og hans E-Street Band trykkede til den i timevis med kolossal power hver aften under den knap et år lange ‘The River Tour’ fra oktober 1980 til september 1981 en verdensrundfart, der bragte holdet en tur forbi Brøndby Hallen den 2. maj 1981. Sætlisten bestod af 30 sange inklusiv fire ekstranumre. Man kan kun have respekt for denne arbejdsgejst til glæde for publikum, der forlod stederne mindst lige så udmattede som orkesteret.
Hele historien tilføjes her en dansk krølle på halen; for dagen før sin optræden i Brøndby Hallen kiggede Springsteen forbi Malurt-koncerten i Forum for at synge ‘Hungry Heart’ i duet med Michael Falch. Pudsigt nok havde Springsteen problemer med at nå backstage, da sikkerhedspersonalet ikke anede, hvem han var. Det lykkedes heldigvis, så tilskuerne, Malurt og den svorne fan Michael Falch endte med at få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Hører du blandt dem, som ikke bare vil lade sig nøje med Bossens 1980 opus i original form, anbefales den 35-års jubilæums-boks ‘The Ties That Bind – The River Collection’, der indeholder fire cd’er og tre dvd’er spækket med outtakes, dokumentarer og liveoptagelser, og som jeg bestilte hjem som en lille ekstrapresent til mig selv i anledning af min 51 årsdag i 2015.
Stort tillykke med de fire dekader til Springsteens dobbelte bekendelser, der stadig virker aktuel i deres inderste kerne i et splittet USA med Trump og Black Lives Matters som yderpunkter. The Big Man With The Saxophone, Clarence Clemons, og keyboardtroldmanden Danny Federici er i mellemtiden tjekket ud fra The E-Street Band og det jordiske liv – æret være deres minder og tak for hver en tone, de tilføjede ‘The River’.
Og så er det jo også værd at huske at Bruce Springsteen bestemt ikke kun skal omtales i fortid – for den 23. oktober udkommer hans nye album “The Letter” – indspillet med The E. Street Band. Et album, der blandt andet indeholder nummeret “Ghosts”