Så er det igen slut med LIVE oplevelser – og de deraf følgende store og små fællesoplevelser. Kulturen havde sin sidste åbningsdag for i år i går. Og det i et i forvejen amputeret år. Trist, men forhåbentligt et rigtigt skridt på vejen til at vi igen til næste år kan mødes frit, som f.eks. godt 52.000 mennesker gjorde det en fortryllende aften den 11. september i Parken, hvor The Minds of 99 på magisk vis forløste alle de samlende kvaliteter og fortællinger, som oplevelser med musik kan indeholde på tværs af alder, køn, social og religiøs baggrund.
Men musikåret 2021 bød heldigvis også på meget andet godt, og fotograf Maria Fremming har denne gang fundet flere eksempler på dejlige øjeblikke, der gjorde en forskel i nuet, og som nu ved lukketid varmer at tænke tilbage på. AySay, Sorten Muld, Bjarke Falgren, og Leonard Cohen tribute med blandt andre Signe Svendsen, Claus Hempler, og Mike Andersen.
Aysay, Sorten Muld, Mike Andersen og Bjarke Falgren har ovenikøbet i år alle leveret nye album af den kaliber, der automatisk gør at de er godt med i opløbet når ‘ÅRETS BEDSTE DANSKE ALBUM’ skal kåres.
Det selvom SIDE 33 rent faktisk har det noget ambivalent med sådanne kåringer, der jo mest af alt er subjektivt smagsdommeri. SIDE 33 er nemlig ikke sat i værk for at være smagsdommere, og samtidig er vi bevidste om at vi ikke kan nå at høre og omtale alle danske udgivelser. Slet ikke i et år hvor der er udsendt 20% flere album end året før – blandt andet som følge af at lockdown har givet mere anledning og tid til ny sangskrivning. Men da vi nu engang er til for at formidle bredt – og for at være med til at være det filter, der kan hjælpe med at så mange som muligt opdager det bedste af det bedste – vælger vi alligevel at lave vores kåringer af årets album m.v. ud fra det, der er vores bekendte grundlag. Og det lader til at være markant anderledes end en del andre musik formidlere på det danske marked.
For igen er det så tydeligt og klart, at smag og behag, og målgruppe hensyn er helt afgørende når der laves kåringer. Jeg kan f.eks. allerede afsløre at vores ÅRSLISTER ser markant anderledes ud end f.eks. den du måske har set på Gaffa og på Soundvenue. Ingen af os kommer med såkaldte rigtige svar, for når alt kommer til alt, så har kommer vi blot forskellige – og seriøst gennemarbejdede – bud ud fra hvad vi nu har hørt, og hvad vi ønsker at vores læsere skal vide. Så det er som det skal være.
Til gengæld er det rystende at forudsigeligheden i de landsdækkende public service medier – og de store kommercielle spillere, som streamingtjenesterne er – stadig er så markant. I denne tid hører vi med meget få undtagelser de samme ‘Absolut Greatest TOP 40 Julehits’ igen og igen i radioen, og de samme travere på diverse udvalgte streaming lister og album. Jeg bliver så træt. Jeg elsker da også Chris Rea og hans ”Driving home for christmas” – men hvorfor ikke en eneste gang lige lade den afløse af hans ligeledes fuldfede ”Joys of Christmas”?. Og sådan er eksemplerne så mange.
For mig skal musik ikke kun være tryghed, minder og gamle glansbilleder på øregangen. Musik – også på den årstid – skal rumme de forskellige og til tider modsat rettede følelser vi alle rummer – sorg, glæde, melankoli, tvivl, drømme, håb, og humør. Derfor er det forunderligt at poppen har fået næsten patent på at levere såkaldte juleklassikere. De findes jo i alle genrer, hvilket vores nye Spotity playlist er et absolut levende bevis på. Vi har sat omdrejningerne op, og serverer derfor ikke bare 33 numre – men en hel bredside af 45 nye og gamle perler til den ‘plade’, du forhåbentligt for lyst til at vende tilbage til.:
På listen er der nyere bløde og hjertevarme ’pakker’ fra Gæsterne, The Grenadines, Wash Your Dirty Money With My Art, Nille Nyc, Mads Langelund, Electric Guitars, Maja & De Sarte Sjæle, Holtsø & Wittrock – for ikke at tale om det, der i en perfekt verden burde være regulære nyklassikere fra Poul Krebs med Claudia Scott, Carlas med Annika Aakjær, Stereolove, Katinka Band, Lena Anderssen, Stig Skovlind, Hardinger Band og Ester Brohus.
Der er også rock, der rykker ved juletid fra f.eks. Freddy & The Phantoms – der med ”Someone Said It’s Christmas” byder en vis Slade klassiker helt op til dans – eller Skullclub med Viggo Sommer, der sætter energien i højsædet på ”Sving mine dadler” – ligesom All My Exes gør det på ”Christmas Time Again”, Nanny Nostoc (feat. The Victim) gør det på ”Noises from the Chimney”, og SilverGlam gør det på den helt nye glitterrock single ”No One Waits Till Christmas”
J. Tex beviser at man sagtens kan tage rødderne med ind i julen, og Absent Minded Gypsys understreger at man godt kan være et dansk baseret band på tværs af grænser, og her med James Brown i hjertet, på den stadig super aktuelle 2020 single ”Pandemic Christmas”. Måske i virkeligheden årets mest åbenlyse julehit for andet år i træk!
Allan Olsen dokumenterer med ”Hjørringvej” at man sagtens kan skrive en sang om julen, uden det er en julesang i klassisk forstand. Det er derimod en af de måske rørende julefortællinger jeg nogensinde har hørt med musikalsk ledsagelse. Kim Larsen kommer aldrig i glemmebogen, men det er ligesom, at hans ”Hjem til Jul ” fra ”Wisdom is sexy” er landet der. Hvorfor ved jeg ikke?
Og så der alt det udenlandske stof, der som julepost venter på at blive leveret. Men vi har 7 dage endnu med julemusik, så jeg håber du også når at opdage nye godbidder fra Bill Champlin/Joseph Williams/Peter Freistedt, Katie Pruitt, Austin Lucas, SpizzEnergi, DION fest. Amy Grant – eller ældre guldkort fra Little Steven, Robert Plant & Allison Krauss, SUSTO, Mimikry, Timo Räisänen & Henning, og Morten Harket – for ikke at tale om rene ’country-christmas’ stjerneskud fra Amanda Anne Platt & The Honeycutters, Lockwood Bar og Dave Gunning.
