Side 33 har aftalt at mødes med 37-årige Kristian Gaarskjær – mest kendt under hans kunstneristiske alias Select Captain – ude i hans lille og hyggelige intime studie på Amager. Som så mange andre steder på øen, så er det tydeligt, at forvandlingens vinde også her sætter sit præg, men vejnettet er da ikke ændret så meget, at den forældede GPS i den gamle Skoda – med Tønder Festival klistermærke på bagsmækken – ikke kan finde frem til målet. Studiet ligger i et industriområde, med en nærmest lidt spøgelsesagtig stemning. Men det ydre forfald, opvejes af det indre liv, som ulmer bag de mange slidte graffitiklædte facader. I samme bygning som Select Captain huserer, kan man således også støde på navne som Scarlett Pleasure, Johnny Deluxe, og Safri Duo. Så der er leben. Der er lyd. Og opmagasineret gear fra Savage Rose.

Det er ikke et helt almindeligt interview med en håbefuld artist, der netop har udgivet en ny EP ”Comes in Wawes – Part 1”, der som titlen antyder er den første EP i en trilogi, som til sidst samles i et album. Allerede inden vores møde har Kristian løftet sløret for at han gerne vil fortælle noget mere personligt – noget vigtigt. For ham, for hans sange, for hans omgivelser – men forhåbentligt også – når historien er kommet ud – også for ligesindede, der ligesom ham kæmper med både depression og angst, som en jævnlig og anmassende følgesvend.

For det er den sygdom, der nu har gjort at han vil fortælle om en af de vigtigste beslutninger han har taget i sit voksenliv. Et liv der har været præget af en til tider selvdestruktiv adfærd, og en evig uro og sensitivitet – for gør man det nu godt nok?   

Det hele startede da han var i starten af 20’erne. Hans barndom havde været som barndommen i Danmark er flest. I trygge og stabile omgivelser i Mårum i Nordsjælland – sammen med far, mor og bror – hvor man tog på bilferie, og lavede kassettebånd til lejligheden med Sonny Souffle, Bruce Springsteen og Sebastian – og hvor der jævnligt blev lyttet til musik fra faderens imponerende pladesamling.   

Hans flyttede til København, da han var 20 år – og mødte her en fire år yngre kvinde, som skulle blive hans mere velkomne og tro følgesvend – og som den i dag er den kvinde han er gift med.    

I samme periode var han begyndt på medicinsk behandling – for en lægelig diagnosticeret depression – men bivirkningerne var værre end effekten og han stoppede – og det blev starten på et selvmedicinerende forløb med hash som middel.

Det dulmede symptomerne, og holdt den stadig tilbagevendende følelse af en udefinerbar angst og uro nede. Men det der i begyndelsen virkede som succesfuld selvmedicinering udviklede sig dog med årene til et reelt misbrug, idet sygdomssymptomerne var væmmeligt vedholdende og tiltagende – og det blev så ”bekæmpet” ved at begynde at ryge hash flere gange om dagen – og hvis han skulle ud og spille – også helst både inden og efter koncerten. Skråplanet var til at få øje på for Kristian selv, men der skulle et par helt afgørende – og for ham selv – grelle episoder til, at Kristian endelig fik øjnene op for at der også måtte være en form for liv uden hash.

Indholdet i episoderne lader vi forblive som en personlig historie – og her vil vi kun nævne en enkelt, hvor han på vej hjem fra et spillejob, sad i toget og fik et at hans angstanfald, og bare begyndte at græde. Der sad han så midt i en togvogn, pænt fyldt med mennesker, der uanfægtet holdt blikket ved dem selv og deres mobil telefon. Ikke en eneste spurgte til ham eller sagde – ”er der noget jeg kan hjælpe med?”. Det er der heldigvis så senere blevet en rasende god sang ud af ”Slow down” (fra den nye EP) – og så var det altså en af de episoder, der var kraftigt medvirkende til, at der så her i juni blev taget en stor beslutning, og sat en streg i sandet. Det skulle være endegyldigt slut med hash!

I samtalen fornemmer man hele tiden, at Kristian på ingen måde vil opfattes som en ”Tude Frans” – men det er også vigtigt for ham at være så ærlig, som mulig om hans historie. Det hjælper at få den fortalt, og det forpligter, når andre kender den.

Og det vildeste – og ret tankevækkende er, at han i de seneste syv år altså har passet sit fuldtidsarbejde i en større medievirksomhed, og før det været ti år på et mindre reklame bureau – uden at hans arbejdsindsats har været påvirket, og uden at nogen har kendt til eller haft mistanke om hverken sygdom eller misbrug.

Indenfor de seneste 5 år har han samtidig udgivet 3 album og en EP som Select Captain, og haft hundredvis af spillejob, og samtidig startet eget pladeselskab Soundchest Records.

Men de indre og personlige omkostninger har været mærkbare – og derfor – stod han med støtte fra hans kone altså ved denne skillevej her i juni måned.

………………… historien fortsættes i Del 2 – søndag den 03.11.19

OBS! Artiklens overskrift er redigeret 15-09-22