Oscar Mic er en duo fra London, der gerne vil ændre lidt på formerne i tilværelsen. Kærligheden til den klassiske elektronisk trommemaskine Roland TR-808 parres med guitar, loopet percussion og bas, i et musikalsk univers, der blander postpunk og rap med omkvæd og henførende hooks”

De har siden 2017 digitalt udsendt mere end en håndfuld singler, senest ”TV Life” fra sidste år, og har allerede markeret sig som et opsigtsvækkende live navn. Denne sommer er de booket til festivaler i Skotland og Italien.

Og netop det, der for de fleste af os udspiller sig på primetime TV lige nu, har også gjort stort indtryk hos Oscar Mic. Derfor tog de fat i de virkemidler, som de nu engang bedst behersker, og det er der blevet en stærk og pågående støttesang til Ukraine ud af.

Sangen er ruskende og rå – og går lige til sange. Hip Hop-beats, steel-trommer og pauker udgør det knasende og fede rytmespor, som fyldes ud med forvrænget guitar, basguitar og vokal, der rapper og ruller.

Teksten er en klar, direkte og undrende kommentar til den aktuelle situation og afspejler den forbløffede vantro, som alle føler.

Videoen, der er lavet af bandet, indeholder optagelser af invasionen. Bandet fik tilladelse af Ukraines Kanal 5 News-kanal til at bruge nogen af ​​deres optagelser. Der må derfor advares om at videoen indeholder stærke billeder.

”We Are Ukrainian” er en velgørenhedsudgivelse, og alle indtægter går direkte til Save The Children’s Ukraine Appeal.

Carsten Bo vender tilbage efter ufrivillig pause som følge af halskræft

Også herhjemme er der udkommet en ny sang til støtte for Ukraine. Der er sangeren Carsten Bo, der har samlet sit gamle succesband fra 80’erne Mænd I Blåt. Måske for sidste gang. I hvert fald foreløbig som en engangsforestilling. Carsten Bo Jensen fastslår, at Mænd i Blåt IKKE genopstår som band. Projektet er et enkeltstående initiativ, tilegnet krigens ofre. Overskuddet ved salg går ubeskåret til Røde Kors’ arbejde i Ukraine.

De udgav i sidste uge støttesinglen “Jordens Salt” [Til Ukraine], Den er ude på alle musiktjenester, og har nu også fået en billedside i form af en video optaget i Media Sounds Studio på amager. Videoen er produceret af Marius Toft.

En både melankolsk, malerisk, smuk og rørende sang, med en Carsten Bo i front, som her synger for første gang i 8 år, efter et langt forløb med halskræft. Han mente sådan set ikke selv han kunne, for hans hals er stærkt beskadiget efter sygdomsforløbet, men på utallige velmenende opfordringer valgte han at tage udfordringen op – og synge det hele ud, så godt han kan. Stemmen er naturligvis ændret, men hans velkendte nerve, nærvær og dybde er bestemt stadig til stede, og føles rent faktisk så rigeligt.  

For Carsten Bo har altid været en interessant og ofte dejligt insisterende og væsentlig stemme at lytte til. Det beviste han senest med solo albummet ”Flere kameraer” i 2014, hvorfra især titelnummeret kunne bide skeer med hans egne store numre fra bagkataloget, som havde fået en tilbagelænet make-over. Det var en sang der føltes, som et præcist og velspillet indspark til samtiden.

Nu er der så igen behov for et nyt indspark her 8 år senere, hvor alle verdens kameraer desværre er rettet mod noget vi ikke troede kunne ske i Europa i 2022.   Men linjer som de nedenstående giver nu trods alt noget håb. Og er det ikke det vi mest af alt har brug for i disse dage?