”Hyldest til Ulven: 50 år med Peter Belli – foredrag og koncert” var den overskrift, der havde gjort at Roskilde Bibliotek onsdag den 13. september kunne melde om udsolgt og lange ventelister til deres arrangement i Bibliotekssalen.
Bag overskriften gemte sig først et personligt, levende og vidende foredrag fra journalist og forfatter Espen Strunk, der var bevilget en times taletid, men var nødt til at gå et kvarter over tid. For kunsten at barbere en gennemgang af en så markant kulturpersonlighed og et så karakterfuldt menneske som Peter Belli ned til 60 minutter var helt forventeligt en ganske umulig opgave.
Espen Strunk talte sig respektfuldt og bredt favnende igennem en karriere, hvis røde tråd var integritet, indlevelse og kærlighed til musikken uanset om det var pakket ind som dansk pop, soul, pigtråd eller rock. Vi fik gode musikalske eksempler over højtalerne, og fik bundet den røde tråd mellem “Hvem dømmer hvem” (1967) og “De her dage” – hans fortryllende fortolkning af Marie Keys nummer, der blev en del af hans sidste studiealbum “Som boblerne i bækken” fra 2016.
Peter Belli sang altid fra og til hjertet, og kunne derved få det, der meget vel i andres munde var blevet til det mest banale, til at vokse til det mest basale i mødet mellem mennesker, i mødet mellem tekst og musik.
Efter dette foredrag gik Den Syvende Søn på scenen anført af Michel Belli, Peter Belli’s ældste søn. Et band der ikke er, og aldrig bliver et Peter Belli Jam band – selvom Michels vokal unægtelig ligger så tæt op af hans fædrene ophav, at man i enkelte øjeblikke ikke tror sine egne ører. Sikke en gave.
Og sikke en gave, at Michel har valgt at bruge den i eget ret, og via egne veje, med respekt for hvad og hvem han kommer af.
Med Den Syvende Søn udsendte han for næsten præcis 10 år siden det første album, der blot bar titlen ”Den Syvende Søn”. Et fuldblods rockalbum, der stadig den dag i dag står rystende stærkt med numre som ”Hun sagde han sagde”, ”Dæmonernes støj” og ikke mindst titelnummeret med den indfølte og indignerede sætning ”Utak er verdens løn”. Ikke præsenteret som en protestsang, men som en konstatering af tingenes tilstand. Ligesom Peter er Michel mere en aktør i og en observatør af en verden præget af ulige rammer, der giver de fleste mennesker forskellige former for skrammer. Som min salig oldefar gav videre til min mor, som en næstekærlig livsvisdom – “Alt det lette, alt det tunge, syng det ud”. Det føles som om familien Belli også har kendt til det ordsprog.
I tekst og musik sætter Den Syvende Søn deres sprudlende bud på et elektrisk og elementært soundtrack til virkeligheden i frit spil, og til det formål er de reelt fløjtende ligeglade om de musikalsk pakker ordene ind i rock, pop eller noget der ligner. Bare det kan mærkes.
Under vanskelige vilkår i et lille tæt og varmt lokale leverede de denne onsdag 90 minutters bevis på, at de sammen med Falderebet måske er det stærkeste kort på den del af den danske musikscene, der har rockens rullesten, som vejvisere i de poetiske vener. Hele 15 numre fik vi, herunder egenhændige og tændte versioner af Pappa Belli’s ”Ulven Peter” og ”Hvis jeg nu var arbejdsløs”.
”Nu bliver det nok lidt langhåret, håber i kan klare det” sagde Michel som indledning til ”Poeter”, der sidst i sættet i den grad foldede sig ud som et opdateret dansk rock leksikon på sanseligt og bæredygtigt syretrip.
Og det var langhåret, og det var læsterligt ligefremt i sin præsentation, der som det er velkendt indenfor Belli ‘klanen’, blev præsenteret 100%, ligesom det tidligere i sættet var tilfældet med den dæmpede og smukke ”Nøgen”, og med balladen ”Kun til dig”, der med næsten urimelige lethed rimede på eviggrøn dansktop potentiale til os alle.
Missionen var helt klar. Belli og Company – Mikkel Grue (guitar), Mads Jensen (keys), Adam Winberg (trommer) og Tobias Winberg (bas) – sætter sig selv og musikken i spil, og bryder grænser og genrer ned.
Kender man til det at være forælder, og nå den alder, hvor man ser sine børn flyve fra reden, bliver det næppe meget mere nærværende og usentimentalt beskrevet og musikalsk udført, end i ”Lille blå” – og vil du have den slags rocksange, der ville kunne vælte selv de største stadions, så lad dig for filan da rive med på ”Trods” – vel vidende at ”Solen kommer igen”. Bare tre stjerneskud fra et sæt uden fusere.
Det er samlet hørt poesi, det er pigtråd, det er pop, det er personlighed, og det er pirrende pragfuldt når først Den Syvende Søn har alt i spil. Herfra kan det kun anbefales at fange dem når de tager på en mindre tour rundt i landet her i 2023, og en større turne i starten af 2024.
På lørdag spiller de i rockhøjborgen Karosserifabrikken i Helsingør, og her har de ovenikøbet selskab af ligeledes fantastiske Uno Soul som opvarmning. Den 23. september spiller de hos Jelling Musikforening, og den 14. oktober hos Jernladen Lumby i Odense.
Vil man opleve Michel Belli solo er chancen der på søndag den 17. september i Amager Bio når han er en del af Rockakademiets Hæderspriskoncert 2023, hvor der er hyldest priser til Peter Belli og Annisette. Udover Michel Belli kan man blandt andre opleve Jesper Binzer, Katinka, Fallulah, Rasmus Dissing, Billie & Naja Rosa Koppel, Peer Frost (guitarist fra Belli´s Rivaler og Young Flowers), Tommy Kenter, Lotte Rømer, Søs Fenger, og Ivan Pedersen.
Den 27. september kan man også opleve Michel Belli helt solo på den charmerende og innovative øl bar People Like Us Beer Bar på Østerbro i København.
Efter sådan en aften i godt selskab er det vel bare at konstatere, at Belli – stemmen og sjælen lever – og det gør i sandhed også Den Syvende Søn. Giv dem noget opmærksomhed, og jeg garanterer du vil få mere igen. For ellers må jeg lige vide … Hvem er det du venter på?
