Alt godt for rastløse, rolige, rene og rummelige sjæle

”Ny weekend video Six-Pack byder på kvalitets garanti og noget af det alt for frække”

Fotograf: Brian Selander

Ærlig talt, så kan man her midt i hudsult og livesult, godt sidde og blive helt overvældet glad over, at man stadig kan blive så dejlig mæt over et bugnende tag-selv-bord af nye musikalske godbidder, der virkelig vækker både appetit og tørst hos en musikalsk bredside som Side 33.  

Så hvis du også er sulten og tørstig efter den linde strøm af musiknyheder, så tag nu endelig for dig af denne ugens video six-pack. Der skulle være nok til og noget for alle.

Først tager vi et smut forbi Færøerne – og så alligevel ikke – for den herboende færing Benjamin Petersen, der senest gjorde sig godt bemærket som producer og guitarist på det anbefalelsesværdige ”Opdrift” album fra Anders Riis (se anmeldelse her på siden), har rent faktisk været i Nashville ,USA , sammen med hans faste samarbejdspartner Jan Runi Poulsen for at indspille hans andet album under navnet Son of Fortune med Mike Fahey som producer. En mand der som “Engineer” før har arbejdet sammen med navne som Stray Cats, North Mississippi Allstars, Robert Randolph, og Melissa Etheridge.  

Og holder man af et råt og upoleret færø-cana lydlandskab – hvor der er plads til både udtryk og indtryk, så er det bare om at gå i gang med at udforske Son of Fortune. Anmeldelse af albummet ”Voodoo Pop” følger her på siden lørdag    


The Reptones og deres album “Painkillers and Wine” er tidligere anmeldt her på siden, og det tilbagelænede og af Nikolaj Nørlund noget så velproducerede album må bestemt kandidere til at være et af årets bedste soundtrack til et godt glas vin i godt eller eget selskab. Så ros og skål for at de nu udgiver en video til det vanedannende titelnummer, der rent faktisk giver lyst til både et glas og et nummer til.   


Det nummer bliver så med de rastløse sjæle fra Superloader, der nu endelig her fire år efter debutalbummet, nu virkelig trykker den af igen – og det med en af den slags singler, der bare rammer lige fluks ind i rockhjertet i første hug!


Men der kan være himmelsk rock for den ene, kan være djævlens værk for andre. Og trænger man til en helt anden vare så leveres den af Kloster – der med albummet ”Især til de levende” har begået et af de album, som midt i sin blide fremtoning rummer alt det dybe imellem himmel og jord. Et album med mange lag– som ikke i sig selv er krævende – men som bare kræver noget af dig som lytter – hvis du vil have det maksimale ud af oplevelsen af en tur med Kloster og deres pastorale form for folk. Anmeldelse følger her på siden i næste weekend – for som sagt – det kræver lige lidt ekstra – og derfor spinner vi den lige lidt ekstra inden vi sætter ord på.  


Der er dog andre band, der virkelig er i omdrejninger for tiden. Blandt andre Mansfield -som lyder langt mere af London, Liverpool og Manchester end af hjembyen København. Herligt at der stadig er danske band, der evner og formår, at komme med gode bud på hvordan best-of britpop og engelsk 60’er beat kan kombineres og lyde anno 2020.  


Det er helt andre inspirationskilder, der kan anes hos fynske Deerborn, der tilbage i 2016 udgav et at de bedste danske rockalbum i det forrige årti ”Crash & Burn”. Desværre blev det opdaget af alt for få – og det skabte tvivl og behov for tænkepause og andre gøremål hos bandet – hvis sitrende strømforsyning hørbart er sat i denne samme energikilde som f.eks. Pearl Jam og Neil Young.

De er nu på vej med et nyt album, og denne tredje single er mildt sagt langt bedre end alt for meget af det middelgode, som Pearl Jam desværre også har leveret i årenes løb. På ”Figured Out” har Deerborn rent faktisk fundet ud af at lyde mindst lige så godt som Pearl Jam – og det helt uden at lyde som en kopi.   


Greta – herboende sanger og sangskriver af tysk oprindelse  – lyder heller ikke som en kopi af nogle, men viser igen på hendes nye single en friskt flydende og luftig tilgang til at kunne præsentere en lyttelækker omgang melodisk drømme-pop af den art, der rent faktisk bliver hængende i luften efter afspilning.  


Så blev den Six-Pack da også mere end fyldt! Men nu er det jo en forlænget weekend – og pinsesolen skal danse – og den helt almindelige mandag har overdraget sin titel til 2. pinsedag. Så vi giver gerne en enkelt omgang – eller to til – så værsgo’ her er en video, der er FOR FRÆK TIL FACEBOOK !

For med udgivelsen af deres nye single ”Jacob’s Dream” har det danske dark country band Bound by Law løbet hovedet imod en mur af amerikansk frygt for diskussion af seksualitet og religion. Som så mange andre independent-bands bruger Bound by Law normalt sociale medier som Facebook og Instagram til at markedsføre deres musik, men nu spænder algoritmerne ben for udgivelsen af deres nye single og musikvideo.

“Vi har forsøgt, at lave en betalt annonce på Facebook med en lille teaser til musikvideoen og et link videre til Youtube, hvor man kan se hele videoen.” Siger forsanger Mads Wilhjelm “men annoncen kommer bare ikke rigtig ud til nogen, fordi Facebook er bange for, at folk skal blive stødte.”

Sangen tager udgangspunkt i den bibelske historie om Jakob, der befales af gud at sprede sin sæd og blive fader til Israels tolv stammer. Sangen fantaserer om, hvordan denne historie ville se ud, hvis den udspillede sig i dag, og musikvideoen benytter gamle erotik- og burlesque-filmklip i skildringen af fortællerens forplantningstrang.

“Der er jo tydelige humoristiske og satiriske undertoner både i sangen og i videoen, og som dansker er det nok svært at forstå, hvorfor den skulle være farlig.” Siger Mads Wilhjelm.

“Kunsten skulle jo også gerne give anledning til diskussion, men det gør den jo bare ikke, hvis du ikke får muligheden for at tage stilling til den.”

But anyway – hvis vi holder os til musikken kan vi også bare konstatere, at Bound By Law igen leverer en omgang småbeskidt country-blues, der igen giver tændte udslag på begejstringsbarometeret, hvis man må være så fræk at udtrykke det sådan.


Må pinsesolen skinne på din vej – mens

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.