Det ligner en opskrift, som han har afprøvet før.
Jeg er jo meget, meget gammel, skal du tænke på.
Ordene bliver sagt lidt i spøg, men af en mand, som har optrådt professionelt og indspillet musik i over 55 år. Og Anders Koppel – den person, der i sin tid fik den idé at kalde sit orkester The Savage Rose – er fortsat i fuld sving. For tiden med et nyt ensemble, som han foreløbig ikke har fundet på et navn til, men som i bedste fald kan blive hans langtidserstatning for det band, som han har spillet med i flest år, Bazaar.
Onsdag den 21. februar er der premiere i Valby Kulturhus for det nye samarbejde, som ud over Anders Koppel på Hammond-orgel består af Steen Rasmussen på klaver og andre tangenter og Mads Michelsen på diverse percussion. Altså en trio, akkurat som Bazaar var det de fleste af årene.
Opsummering om Bazaar: Eksisterede fra 1976 til 2012. Gruppen bestod af Anders Koppel, orgel, Peter Bastian, fagot og klarinet, og Flemming Quist Møller, percussion. 1976-1979 var Mehmet Ozan, guitar og saz, en del af bandet. Han afløstes 1980-1981 af John Gustafsson, guitar. Derefter fortsatte de tre førstnævnte som trio. Peter Bastian døde i 2017, og Flemming Quist Møller gik bort i 2022.
I dén trio var Anders Koppel (årgang 1947) den yngste, fem år yngre end Flemming Quist Møller, fire år yngre end Peter Bastian. I den nye trio er han den ældste, 21 år ældre end Steen Rasmussen, 15 år ældre end Mads Michelsen. Begge disse er østjyder af fødsel, men har boet i København i mange år.
Om sine nye “legekammerater” fortæller Anders Koppel:
– Jeg har kendt Steen, siden han var ganske ung, og har lavet alt muligt sammen med ham. Jeg har spillet sammen med ham i adskillige år, så han er et gammelt bekendtskab. Mads er et nyt bekendtskab. Jeg har selvfølgelig kendt til ham i masser af år, men vi er af en eller anden mærkelig grund aldrig stødt ind i hinanden. Men da jeg talte med Steen om dette projekt, foreslog han Mads, og det syntes jeg var en fremragende idé, og vi har øvet, og det er superfedt.
Side 33 – Det er en sjov konstellation – to mænd på tangenter og én på bongotrommer med mere?
Anders Koppel – Ja, Mads kommer til at spille på alt muligt. Og ja, jeg er vant til trioformatet fra Bazaar. Der var det blot en blæser i stedet for tangenterne. Jeg har dyrket det med to tangentspillere adskillige gange – helt tilbage fra tidernes morgen med min bror, da vi spillede klaver og orgel i The Savage Rose.
Side 33 – Den første tanke, man kan få, er, at det kan være en tilbagevenden til netop dét?
Anders Koppel – Det er det sådan set ikke. Jeg har senere dyrket kombinationen med Kenny Werner, den fantastiske amerikanske jazzpianist. Vi har haft mange koncerter sammen og har indspillet en plade med kun orgel og klaver. Der er noget fascinerende og vidunderligt ved den kombination, hvis det er to, der forstår hinanden – men det gælder jo i alle livets forhold. Det bliver en blanding af faste numre af Steen og mig og forhåbentlig en masse improvisation. Det at begynde med fri musik og derfra arbejde os hen til det første nummer er en opskrift, jeg har været med til at udvikle i Bazaar. Vi brugte numrene som øer, vi kunne svømme hen til. Igennem de frie improvisationer landede vi på et eller andet tidspunkt i de numre, som vi vidste, at vi skulle lande på. Men hvordan vi kom derhen, var der ingen, der vidste. Det er den frihed, som jeg har tænkt mig, at vi skal dyrke. Det bliver meget Bazaar-agtigt.
Side 33 – De to andre kommer vel med noget latinsk bagage – især Steen fra Steen Rasmussen Quinteto og Milton På Svenska?
Anders Koppel – Ja, men han kan meget mere end det latinamerikanske. Han har alle mulige antenner ude. Vi kommer ikke på nogen måde til at spille bossa. Men han kommer med sin bagage, ligesom jeg kommer med min. Det er i dét møde og med Mads, at musikken opstår. Steen har endda skrevet nogle nye numre til projektet, og det er fedt. Jeg har også skrevet nye numre. Men der kommer også nogle ældre ting med. Det bliver en blanding.
Side 33 – Vil du afsløre fra hvilke perioder?
Anders Koppel – Ja, der kommer ligesom en lille smule fra det hele.
Side 33 – F.eks. noget fra Dødens triumf?
Anders Koppel – Det kommer der måske også. Dødens triumf er meget klaver og orgel. Så det ligger lige for. Men lad os se. Intet er afgjort.
Hér er det, vi kommer ind på de frugtbare vekselvirkninger mellem gammelt og nyt, mellem ældre og yngre.
Anders Koppel – Det er altid fantastisk og vidunderligt at gøre noget nyt. Og det er vigtigt at indgå nogle nye konstellationer for at holde sig skarp som musiker. Det er dejligt at spille med Mads, som jeg ikke har spillet med før. Han er jo ikke så gammel, som jeg er. Steen er endnu yngre. Jeg er jo meget, meget gammel, skal du tænke på. Men jeg har kunnet mærke under de prøver, vi har haft, at vi har en masse af de samme referencer, og det er altid fedt, når man spiller sammen. Det er en del af sproget.
Side 33 – Der er kun offentliggjort den ene koncert?
Anders Koppel – Jeg håber da, at det bliver så fedt, at vi vil gøre det igen. Det er bestemt planen. Selv om vi alle tre er travle musikere. Det er helt sikkert ikke sat i verden for én gangs skyld.
Billetsalg til koncerten den 21. februar er via billetlugen.
I den første udgave af det fysiske blad ALL THAT…jazz med mere kan du læse meget mere om Anders Koppel. Her fortæller han blandt andet om sine oplevelser dengang og nu med albummet “Wild Child”. Dette som supplement til en artikel der i kort form fortæller hele historien om The Savage Rose, netop med udgangspunkt i denne centrale udgivelse, der sidste år kunne fejre 50 års jubilæum. I den anledning er The Savage Rose – uden Anders Koppel – på “Wild Child Tour” fra den 19. april og frem til 4. juni 2024.
