Sanger, sangskriver, guitarist, producer og studiemusiker par excellence, Billy Cross, kan i dag fejre en flot halvrund dag med status af sand stjerne herhjemme, der har haft en markant indflydelse på den danske musikscene, siden han bosatte sig permanent i landet i 1980.
Men det amerikanske ophav fornægter sig dog fortsat ikke. Cross hed oprindelig William Schwarz og født på Manhattan i New York den 15. juli 1946. Karrieren etableredes allerede i teenageårene fra starten af 60’erne som studiemusiker og producerassistent. Cross spillede i en periode med det populære 50’er retro band Sha Na Na og fik i 1972 tjansen som guitarist i Broadway udgaven af ‘Hair’, en musical han senere drog på turné med som musical director.
Senere blev en Cross en del af musikeren og skuespilleren Jobriaths band. Billy Cross gæstede København første gang i 1974, gav et par optrædener der og besøgte jævnligt byen i de kommende år trods stor travlhed hos Bob Dylan og lejlighedsvis Meat Loaf. Cross er ikke mindst kendt for tiden hos Dylan fra 1977-79. Han indgik i Dylans 12 m/k store band og nåede at medvirke på studiealbummet ‘Street-Legal’ (1978) og dobbelt live lp’en ‘Bob Dylan at Budokan’ (1979).
Cross bidrog til sangeren Robert Gordon og kultguitaristen Link Wrays to første udgivelser sammen, ‘Robert Gordon/Link Wray’ (1977), og ‘Fresh Fish Special’ (1978) plus Wrays egen ‘Bullshot’ fra 1979. Samme år var Billy Cross med som Special guest på Delta Blues Bands ‘No Overdubs’ og hurtigt derefter som fast mand i bandet, da det tog navneforandring til Delta Cross Band og indspillede det forrygende ‘Rave On’, der i en begejstret rus blev tyndslidt under pickup-nålen i denne signaturs teenager hybel i Aabenraa.
Længslen efter mere fra denne dansk/amerikanske konstellation, der opnåede hurtig succes overalt som dynamisk liveattraktion, voksede og voksede i et rockhungrende pubertetshjerte samt fandt indfrielse ved hjælp af ‘Upfront’ (1981) og ‘Astro-Kid’ (1982). Forinden slog Cross sit navn fast som producer ved at stå for opgaven under arbejdet med C.V. Jørgensens nok mest kommercielt succesfulde album ‘Tidens Tern’ (1980). Cross og Jørgensens veje skiltes derefter, men førstnævnte kom ingenlunde til at mangle noget at rive i – tværtom.
De næstfølgende år og årtier har Cross arbejdet med et imponerende opbud af navne som producer, live- og session musiker. Fra Anne Dorte Michelsen, Søs Fenger, Rock Nalle, Klaus Kjellerup, Bamse, Pretty Maids over Dr. Hook, Henrik Strube, Mikael Wiehe, Björn Afzelius, Allan Olsen til Henning Stærk, Lars Lilholt, Dalton, Johnny Madsen med flere. 1989 var den New York fødte alt mulig mand sågar med til at sætte liv i Peter Bellis triumfale comeback, da de bakket op af Johnny Madsen og Nanna forevigede deres danske version af Traveling Wilburys hittet ‘Handle With Care’ (En at bli’ som) under navnet Hobo Ekspressen.
Det er ydermere fundet ledige stunder til en solokarriere, der blev skudt i gang med ‘Billy Cross’ (1986) 18 år senere fulgt op af ‘Life is Good’. I 2009 kom ‘So Far So Good’ og senest ‘Goodbye to The Sixties’ (2016). Sideløbende hermed rejser han land og rige rundt med de to trioer Cross-Schack-Ostermann og Everybody’s Talking, som han ligeledes har udgivet album med. Senest er han begyndt at turnere fast sammen med Las-Dissing , hvor de spiller Bob Dylan materiale, men under navnet Las, Dissing & Cross har de rent faktisk også helt nyt original materiale på vej.
Stort tillykke med de 75 til altid arbejdsomme Billy Cross, der iført sine mange kasketter har været et uhyre skattet navn og aktiv på den danske musikbranche i mere end 40 år. Også litterært har Cross ladet høre fra sig først med ‘Mit amerikanske køkken’ (1998) og i 2010 med selvbiografien ‘Så langt så godt – et liv med rock’. Cross producerede i 1984 Henning Stærk livepladen ‘One Nite Stand’, en funky sag osende af soul, der som ‘Rave On’ fonogrammet har måttet tåle betydelig slitage i mit hjem. Thanks for All Billy, including vinyl damage.
Bonusinfo: (af Mads Kornum)
Billy Cross var naturligvis også en af de 10 guitarhelte som Electric Guitars inviterede med på nummeret ”Hero of mine” på deres debutalbum i 2015. Et eventyrligt og storslået rocknummer, der allerede burde have fået klassiker status i ethvert opslag omkring dansk rock. Hvis du holder af signatur guitarlyd, som kun Cross, Jacob Binzer, Franz Beckerlee, Aske Jacoby, Mikkel Nordsø, Paol Halberg, Jens Runge, Per Møller, Tim Christensen og Uffe Steen kan levere den, så det et nummer, der skal stå i samlingen.
Billy Cross er også helt aktuel på en ny udgivelse med det amerikanske band The Druids of Stonehenge, der udsendte deres garagerock orienterede debutalbum helt tilbage i 1968.
Gruppen blev opløst men blev i 2017 gendannet med de to oprindelige medlemmer og sangskrivere Dave Budge og Carl J. Hauser – og så med deres gamle ven Billy Cross med på holdet på deres bluesy comeback album ”Resurrection”.
Det album har de fulgt op med det mere rock orienterede album ”American Ghosts”, der udkom digitalt sidste efterår, og i år er udgivet på CD via Skyfire Promotions.
Og holder man af Billy Cross’ guitar signatur, så er der masser af godt guf og charme at hente på et album, der bør været et must have for fans af Billy Cross og af en helt classic rock lyd skabt et sted i de rustikke mellemrum mellem Rolling Stones, ZZ Top, Dr. Feelgood, og J.J. Cale. Et uforbeholdent anbefalelsesværdigt og særdeles fremragende album – som skal spilles højt! – ikke mindst på en dag som i dag!
