Så er vi klar med endnu en omgang ‘Blik, Blik, Banger” til dig, der er nysgerrig på musik, og gerne sætter øregangene fri til nye indtryk i en verden, hvor man kan komme forbløffende vidt omkring med både sort snak og mislyde. Det faktum tager dagens første nedslag lidt fat i.
Det kræver alligevel noget mod at lancere sig selv som terrorpopgruppe. Der har næppe været et markedsførings bureau inde over det. Terror forbinder de færreste trods alt med noget der er værd at opsøge. Men Sort Mono er bestemt værd at opsøge. En trio, hvor det er Simon Heggum, der er den primære drivkræft – flankeret af Frederik Gonzalez og Dorte Engelbrechtsen.
Simon Heggum er udover sangskriver, musiker og journalist, også en mangeårig dygtig kritiker og nysgerrig formidler for Gaffa. Måske han derfor også lige gør sig lidt ekstra umage når han selv sender musik til bedømmelse. Umage med at præsentere noget ganske originalt og ganske gennemført – ja, til tider befriende uhørt.
I 2022 udgiver Sort Mono deres tredje ep ’Terror Pop’, som blev lavet i 2021, i ly af en syg tid, i samarbejde med den danske producer Jasper Jagd. Den aktuelle single ”Sorte fugle” er også den første udgivelse med sangerinde Dorte Engelbrechtsen bag mikrofonen. Og budskabet fra Sort Mono er klart: ”VI KRÆVER DET SORTE TILBAGE!
Solen er borte og skyerne truer
Mennesker dør som daggamle fluer
Tiden er knyttede næver der slår
Skæbnen som lange fortvivlede år
– fra “Sorte Fugle”
Sangen er dedikeret til alle snylterne, dobbeltmoralisterne, de selvbestaltede “frihedskæmpere”, konspirationsteoretikerne, de åndeligt fordrukne, shamanerne, kapitalisterne og naturligvis dem der har magten. Falske idoler kommer og går. Livet er knyttede næver der slår.
Simon Heggum har til nummeret skabt den type video, der med tydelig overbevisning underbygger nummerets sande kraft og saft. Et stærkt og urovækkende nummer, som du roligt kan sætte på repeat og lytte til i stereo. Et svævende lyspunkt fra en sort tid. Ser frem til mere på ”Terror pop”
Sidste års ‘X Factor’-finalist Nikoline Steen Kristensen havde både masser af personlighed og en bemærkelsesværdig stemme, som man kunne genkende, og bestemt fik lyst til at lytte mere til. Heldigvis er hun en af dem, der har formået at holde sig i musiksporet. Hun udgav i julen sin første single, og nu lægger hun også stemme til sangen ‘Sætte mig fri’, der er titelsangen til animationsfilmen ‘Snedronningen’, som kommer i biograferne til marts.
Nikoline Steen Kristensen har selv skrevet sangen sammen med et sangskriverhold på fem, og det lyder ærlig talt, som lyden af et kommende cool forårshit.
I jagten på at finde ud af virkeligheden kan fiktionen til tider rumme nogle forløsende svar. Svar der også kan skabe den gode fest. Den type fest, der har fokus rettet på glæden , og på at der gerne må opstå lidt uventet undervejs. Musikken til den type fest kan meget vel leveres af det danske The Penetrators, der netop har udgivet deres debutplade ‘Ready To Explode’?
Visse rockfeinschmeckere og profilerede smagsdommere vil måske hurtigt dømme The Penetrators ude som kalkuleret og klichefyldt kitsch. Men her er det vigtigt at holde fast i hvad det er bandet vil med deres debut: ”Vores mission er at komme ud på de danske musikfestivaler og sprede glæde” – er deres klare melding, og de uddyber:
”Vores tekster og musik er en hyldest til kvindekønnet, tilsat en stor portion humor og selvironi. Hver sang har sin egen lille særlige historie/fortælling fra The Penetrators universet”
The Penetrators finder ikke nogen dybe tallerkener på deres debut, men de tager opgaven og missionen alvorligt, selvom det mest af alt er for sjovt. Det er professionelt udført, og virkelig solidt håndværk. Kærligheden til bands som Spinal Tap, Mötley Crüe, Van Halen, og Twisted Sister brænder igennem, og selv hopper jeg da fremover med stor glæde gerne over endnu en jukebox omgang med den efterhånden noget udslidte ”Jump” ( Van Halen ) og erstatter den med ”Let’s Work Out”.
”Ready to Explode” lanceres som årets frækkeste plade i 2022. Og det er da bestemt et godt bud. Der er både plat og krone blandt de 13 numre, der primært er en omgang musikalsk livsglæde med glimt i øjet og masser af tænding.
Jeg er derfor bestemt klar til at underskrive en samtykkeerklæring på at The Penetrators for min skyld gerne må spille op på alle de spillesteder og festivalscener, der har brug for lidt ekstra puls og noget frigørende kærlighed til alle, der ‘bare’ elsker et godt riff, nogle helstøbte hooks, et godt omkvæd og simpel underholdning. For er det ikke det vi også har brug for i disse tider, disse dejligt uforpligtende energiudladninger indenfor klare rammer. Rammer de som band også er helt åbne omkring.