Blues og pubrock under lidenskabelig svensk behandling

”Mest om Mats – men også lidt om Micke(y)”

Fotograf: PRESSEFOTO

To nye udgivelser fra Skåne kalder på et omfattende tilbageblik. I centrum for både ”Du får mig aldrig upp (i en sån där)” og  ”Svart blues är ett vitt begrepp” står Mats Zetterberg. Han er ildsjælen og drivkraften i de to bands bag pladerne – Micke Japp og BluesBlocket. Han har også skrevet teksterne og synger dem.

FOTO – JAKOB LAMBERTSEN

For enkelte læsere vil Mats Zetterbergs navn nok forekomme bekendt. Og nogle vil studse over bandnavnet Micke Japp. Det er der vel også noget bekendt over? Her er forklaringen på det sidste: Micke Japp er et skånsk hyldestband for Mickey Jupp, en britisk rockmusiker, som aldrig har fået den brede anerkendelse, som hans musik fortjener. I slutningen af 1970’erne så det ud til, at Mickey Jupp kunne få et større gennembrud. Stik mod tidens punkånd spillede han en sej, solid, personlig blanding af rock’n’roll, bluesrock og pop. Allerede sidst i 1960’erne havde Mickey Jupp vakt opmærksomhed i inderkredse med gruppen Legend, men der hændte så meget nyt og anderledes i de år, at man godt forstår, at en musikform, som insisterede på at holde fast i rødderne fra 1950’erne, druknede.

I 1978 fattede pladeselskabet Stiff, der udgav punkede navne som Elvis Costello, The Damned, Lene Lovich og Wreckless Eric, interesse for Mickey Jupp. Stiff udsendte både en opsamling af Legend-numre fra 1970-1972 og hans første egentlige soloalbum, ”Juppanese”. Det affødte megen positiv opmærksomhed, men ikke noget større pladesalg. Og dér toppede det. Kommercielt og nok også musikalsk. I dag er Mickey Jupp 75 år og fortsat aktiv – giver et par koncerter om året i Nordvestengland og indspiller musik, som udkommer i meget små oplag. Kun for fans, kan man sige. Dem er der så også nogle af. En af dem er – og har været siden 1970’erne – Mats Zetterberg fra Lund i Skåne.

Hvor var Mats Zetterberg i 1978?

Han var sanger i punkorkestret Fiendens Musik. Bare navnet var inciterende og provokerende for en ung dansker, som måtte have svenskekrige og årlige fodboldnederlag i baghovedet. Den første single, ”En spark rätt i skallen”, var mere og andet end overstadig energi. Nok var det råt, men også vældigt musikalsk. Og Mats Bäckers saxofon gav det en ekstra overstadig dimension. 

I min verden dengang kunne mine amerikanske favoritter X og Dead Kennedys ikke gøre det heftigere, og Ebba Grön fra Stockholm kunne slet ikke. Sådan har jeg det egentlig fortsat, 40 år senere. At singlens b-side ”Du går aldrig säker (för fiendens musik)” var skrevet over Iggy Pops ”The Passenger”, trak bestemt ikke fra. Jeg oplevede bandet live i Ridehuset i Aarhus. Det var bare så vildt, voldsomt, smukt og meningsfuldt. Stærkt mindeværdigt.

Det blev til 2 fantastiske lp’er, ”Fiendens musik” (1979) og ”Häftiga hästen & andra äventyr” (1980). Men så opløste bandet sig selv, blot 4 år efter at det var dannet.

Jeg registrerede godt, at Mats Zetterberg gik over til noget så oldtidshistorisk som bluesrock. Hans efterfølgende band hed BluesBlocket, og det udgav i 1981 en lp, som jeg ikke gav en chance. Siden er der gået en masse år, rundt regnet 40, og jeg har i mellemtiden hørt både et genforenet Fiendens Musik og Micke Japp live. I henholdsvis 2004 og 2018. Ikke i Danmark, förstås, men Skåne ligger jo lige derovre, 30-40 minutter fra København H. For nogle år siden forlød det, at der var et nyt album med Fiendens Musik på vej. Det venter jeg stadig spændt på.

Så er vi næsten fremme ved nu, da der pludselig er kommet nye studieindspillede skiver med to af de nævnte bands. BluesBlocket efter en pause på 38 år, mens Micke Japp pladedebuterer.

BluesBlockets grundbesætning har ændret sig en del gange gennem årene. Nogle går ud af bandet, men kommer senere ind igen. Årgang 2018 var en anden end årgang 2010, som igen var en anden end årgang 1981. Årgang 2019, som skal fremføre albummets numre live, er langtfra de samme personer som dem, der indspillede dem. F.eks. er Jan Gerfast fra årgang 1981 med igen, og ny i bandet er briten Russ Cottee, der har arbejdet sammen med bl.a. Mickey Jupp (!). Den eneste ud over Mats Zetterberg, som har været med i alle disse udgaver, er bassisten Mac Robertson.

Micke Japp er et ”ungt” orkester, har bare eksisteret i to år. Det mest bemærkelsesværdige i den tid har været, at Mickey Jupp-guitaristen Mo Witham i 2018 blev hyret som producer for gruppens første album (som er blevet kaldt ”Vol 1”). Han er blevet så glad for sit engagement, at han nærmest er blevet et fast medlem af bandet, også ved liveoptræderne.

Søndag den 17.11.19 er der Micke Japp CD-release-party på Folk å Rock i Malmø kl. 20.

Læs anmeldelserne af de to nye album under menu punktet “anmeldelser”

Leave a Replay

Vil du være en del af ”SIDE 33"?

Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.