Nikolaj Paakjær er stadig en af de musikere der i folkemunde ikke er et navn. Til gengæld er han en musiker og salmedigter, der gør gavn. Nikolaj Paakjær er fast wing-man i bandet Hymns from Nineveh og har de seneste år også udgjort den ene halvdel af duoen Double Moon Mirage og spillet med i DØR NR. 13 – ligesom han har medvirket på udgivelser med f.eks. Kloster, Blomqvist, Eugenia, Tobias Stern Johansen og Solvej.
Han udgav i 2019 sit debutalbum ”Sidste telefon før havet” – der er et musikalsk og stærkt poetisk forsøg på at synge sig tilbage til sin vestjyske barnetro. Nu er det andet album på vej – og i den forbindelse udsendes i dag single ”Et uvurderligt minut”.
På singlen – og hele det kommende album – har Nikolaj allieret sig med et band og kommer med en anden, større lyd end på “Sidste Telefon Før Havet”, der var meget nedtonet i jagten på svar på livets højtflyvende spørgsmål.
Med en Steffen Brandt’sk søgende smag og sans for ord og en 80’er forelsket begejstring for keyboardeffekter kommer Nikolaj Paakjær nu med en popsingle, der insisterer på de helt små momenter af lykke – midt i en samtid, der prøver at overdøve dem.
Nikolaj Paakjær skriver popsange uden at sky hverken det højtravende eller det jordnære, det corny eller det rå. ”Et Uvurderligt Minut” rammer dig i højt tempo med en TV-2 klingende synth-effekt og en stærk poetisk tekstside, som i versene næsten leveres som rap; før omkvædet med udstrakt energi tager dig med ind i et øjeblik, hvor verdens ulykker resolut sættes på hold.
Dagen holder på sin ret / af halvudkogte hændelser
Jeg kridter min sindsro / vantro og grundtro på mennesker
Knækker antenner / hælder øl i min sender
får udsat min gæld og / lever resolut
i et uvurderligt minut
– Fra ”Et Uvurderligt MinuT
“Jeg skrev sangen lige efter, jeg var blevet far og oplevede, at jeg var blevet mere tyndhudet overfor virkelighedens uhyrligheder fra tv’et, spisesedlerne og ‘Satans nyhedsbrev’, som jeg kaldte gratisaviserne ved nedgangen til perronerne. Sådan er der nok mange, der har haft det efter at være blevet forældre, fordi de ved, de skal slippe deres barn løs i verden engang. Sangen er en vigtig påmindelse til mig selv om at holde fast i min grundtro på mennesker, som godt kan drukne i støjen nu og da.”
