CHARLIE WATTS fylder 80 ÅR

"Den elegante og taktfaste ankermand fra The Rolling Stones er stadig på stikkerne"

Fotograf: Henrik Hildebrandt

The Rolling Stones’ gennem snart 60 år pålidelige pulsholder bag trommerne er født den 2. juni 1941 i Bloomsbury, et kvarter i den vestlige del af London, og døbt Charles Robert Watts. Jazzmusikken udgør reelt set en mindst lige så afgørende rolle i Watts liv som rock’n’roll og har påvirket hans trommespil væsentligt. Og der er flere danske vinkler på historien om manden med stikkerne i Stones, der vendes til sidst i portrættet.

Charlie Parker og Jelly Roll Morton talte blandt de første kunstnere i Watts pladesamling, og han fik sit første trommesæt i 1955 som 14-årig. Watts begyndte at få smag for at være musiker og sad ind hos diverse jazzorkestre omkring 1958-59. Efter at have fulgt undervisningen i en Art School som så mange andre og senere berømte musikere i sin generation arbejdede Watts som grafisk designer for et reklamebureau.

1961 mødte han bluespioneren Alexis Korner, der tilbød ham en plads i sit særdeles stilskabende band Blues Incorporated, men da Watts var på vej til at arbejde som grafisk tegner i Danmark, hvilket førte ham til Randers i det østlige Jylland, kunne han først takke ja til Korners tilbud februar 1962. Watts fik mere og mere smag for blues og rhythm’n’blues, og mødte gennem Korner – Brian Jones, Mick Jagger og Keith Richards – der alle hang ud i Londons bluesklubber og tilhørende miljø.

Watts sagde først ja til at blive endeligt fast medlem hos The Rolling Stones januar 1963 – et velbetalt og lukrativt job i reklamebranchen forlod man jo ikke bare lige sådan. Men det skulle i løbet af de kommende år vise sig at være et klogt træk, mens The Rolling Stones arbejdede sig op mod musikbranchens højeste tinder. Watts holdt gryden og beatet i kog fra udkigsposten bag sættet, hvorfra han kunne iagttage tumult og hysteriske scener under koncerterne fra midten af 60’erne.

The Rolling Stones triumferede som enhed med guitaristen Mick Taylor på holdet under de lange verdensturnéer i 1972-73. Der viste Watts for alvor det fulde potentiale med power, finesse og udholdenhed, mens han drev bandet frem mod nye højder i en rus af adrenalinchok. Tjek den såkaldte ‘Brussels Affair’ koncert fra oktober 1973 officielt udgivet på cd og hør måden, Watts trykker på tempoet og energiniveauet. Det kræver en del aften efter aften at yde en så brutal råstyrke.

Jeg oplevede The Rolling Stones i Hannover under ’Urban Jungle Tour’ i 1990 og otte år senere i København som led i deres ’Bridges To Babylon Tour’. Watts imponerede mig dybt og afviklede de lange shows med elegance, sikkerhed og helt egen spilleteknik, der holder det til tider flyvske kavaleri af selviscenesættende cirkusheste i faste tømrer.

Rullestenenes ankermand klarer den djærve knoklemandsrock i sikker stil og holder tungen nogenlunde lige i munden, når der gøres forsøg med reggae, latinrytmer plus en anelse jazz og funk, hvilket nogle gange går bedre end andre. Watts bidrag til The Rolling Stones sound, og at flokken i sidste ende fungerer som et sammensvejset kollektiv trods umanerlig mange prøvelser gennem flere årtier, kan vanskeligt overvurderes.

Derfor havde Watts næppe overraskende det sidste afgørende ord, da hans mangeårige tandempartner i rytmesektionen, Bill Wyman, skulle skiftes ud med en anden bassist, efter Wyman ønskede at forlade al hurlumhejet i starten af 90’erne. Valget faldt på Darryl Jones – klogt set og hørt af gruppens krumtap. Og Jones spiller jo ligeledes jazz.

Det har Watts også gjort sideløbende med The Rolling Stones i egne konstellationer – kvintet, tentet og big band – samt udgivet omkring ti jazzalbums fra 1986 frem til 2017. Watts, der som oftest er ulasteligt klædt, venlig og gentlemanagtig i sin fremtræden, bryder sig meget lidt om at turnere kloden rundt og være væk hjemmefra i månedsvis, men på den anden side giver det ham mulighed for at spille trommer nærmest dagligt, når de mange studiesessions tælles med.

Og nu til de annoncerede danske vinkler: Under det nævnte ophold i Danmark 1961-62 sad Watts ind med diverse jazzmusikere herunder cornetisten Ib K. Olsen, far til guitaristen Jakob Olsne, hvilket sønnen erfarede, da han købte sit første album med The Rolling Stones og spillede det for faren, der genkendte Watts på coveret og i øvrigt syntes, det var noget bras. Knægten burde hellere høre noget Muddy Waters, Jagger/Richards store idol.

Oktober 2010 var Charlie Watts gæstesolist hos DRs Big Band, hvor han under prøverne og live sad ved siden af orkestrets faste trommeslager Søren Frost, som han siden har holdt kontakt til og mødt ved flere lejligheder. Watts optræden med Frost & co. blev syv år efter dokumenteret på ‘Charlie Watts meets the Danish Radio Big Band (Live At Danish Radio Concert Hall, Copenhagen / 2010)’ udgivet på Impulse. Watts sendte 2014 en kæmpe buket roser til Rigshospitalet, mens Frost lå indlagt efter påkørsel af en lastbil under en cykeltur med alvorlige skader til følge.

Søren Frost, der bærer tilnavnet Blackfoot, er heldigvis forlængst Back on track og velspillende som sædvanlig. ’Blackfoot’ og denne signatur har jævnligt Charlie Watts oppe at vende som emne, når vi kører til og fra Fessor i Brønshøj, mens arbejdet med dennes biografi står på. De deler jo venerationen for jazz i dens mange afskygninger, disse to gentlemen.

Stort tillykke med de 80 år til Charlie Watts og hip hurra på dagen. Mon ikke han eventuelt er hjemme somewhere in England, nu Stones turnévirksomhed grundet Covid-19 ligger stille? Watts, en af rockhistoriens mest sejlivede og driftssikre trommeslagere, der såmænd godt kunne tildeles endnu mere kredit for sit samlede virke, fortjener i hvert fald al den festivitas, han sikkert modtager i rigelige mængder på dagen.

BONUS INFO : ( tilføjet af redaktionen )

Mange har i øvrigt gode historier og anekdoter om Charlie Watts og hans tid i Danmark – og ikke mindst for hans store passion for heste, der i visse tilfælde altså kan få han endnu mere på stikkerne end musikken kan. Hør bare journalist Kurt Baagø berette her i en Facebook kommentar til dagens hyldest skriv:  

”Da Watts i 61-62 boede og arbejdede i Randers, sad han i arbejdstiden på reklamebureau med Poul “Dus med Dyrene” Thomsen og spillede i sin fritid med Holger Laumans Safari Jazz-band, hvis trommeslager, Leif Falk (Århus Friskole, Mek Peks far) ikke kunne passe trommerne pga militærtjeneste. Ifølge salig Lauman forlod Charlie Watts Randers og Safarijazz-bandet med ordene: “Nu tager jeg hjem til London, kommer med i et band og bliver verdensberømt”

I år 2000 var der nogen folk i Randers, der mente, at der det år havde været spiller elektrisk forstærket musik i byen i 50 år og markerede det med en masse halløj og festivitas. De prøvede at få Charlie Watts til byen, nu han havde en kort fortid der, men kom aldrig i kontakt med ham, fik aldrig svar på invitationen. Selvsamme weekend, de ville have haft Watts til Randers, befandt han sig en 50-60 km syd for byen: På ridecentret Vilhelmsborg, syd for Århus, Charlie Watts’ anden passion ved siden af trommerne er at opdrætte rideheste.”

Selv taler Charlie Watts ikke meget offentligt – i hvert fald ikke i interview format – men det lykkedes rent faktisk for den anerkendte DrumChannel at få ham i snak for et par år siden i en ganske interessant, oplysende, hyggelig og sjov samtale med Chad Smith fra Red Hot Chili Peppers. Her nævner Watts blandt andet at han aldrig har taget trommelektioner, men har lært ved at se på folk spille. Et smukt og godt eksempel på at der er mange veje til toppen.

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.