Som vi skrev forleden så gæster dansk/amerikanske Oscar Mukherjee den helt nye single ”Let the Day In” fra skotske Dean Owens. En sang som de skrev sammen i forbindelse med at de I starten af året medvirkede i en sangskriver camp hos ”House of Songs” i Arkansas i USA.

Et ophold – der sammen med efterfølgende optrædener i UK i forbindelse med Americana Fest UK 2020 – i den grad har øget det internationale netværk for den unge sangskriver, der i første omgang herhjemme blev kendt, som den unge blues komet, der siden han var 14 år har haft sin gang og optrådt på Mojo Blues Bar i København med velsagtens gud og  hver mand med blåt blod i hjertet. Men det er rent faktisk ikke bluesmusikken eller den helt klassiske troubadour folk stil, som han nu retter sit primære fokus imod.

Det er i stedet et mere bredt orienteret udtryk, der spejler sig i inspiration fra både indie- og classic rock og roots, og som tager sit udgangspunkt i et samarbejde med det han selv kalder sit drømmehold af musikere – Søren Poulsen (trommer) og Henrik Poulsen (bas) – begge kendt fra Peter Sommer og Tiggerne o.m.a. – samt hans mangeårige partner og læremester Jakob Holm  på guitar.

De har i juni måned været i studiet og fået lavet grundspor til det, der gerne skulle ende i et album næste år. I producerrollen er endnu et velkendt ansigt fra Peter Sommer & Tiggerne i form af Søren Zahle – og sandelig om ikke det også er planen at Søren Bigum fra selvsamme band kigger forbi til næste session og for at skabe en atmosfære, som man ikke kan tigge om, men blot drømme.  

Og det er afgørende for den 23-årige Oscar Mukherjee at betone, at det er bandet, og den musik der skabes i fællesskab med det, der nu er grundstenen. Faktisk så meget at Oscar Mukherjee overvejer et bandnavn – ligesom han gør i forhold til dem han spiller sine bluesting med, for dem vil han også stadig spille med sideløbende.

Som det er i dag spiller han sine egne ting som Mukherjee og sine blues ting som Mukherjee Blues – men forskellen er nok ikke helt tydelig nok til at det ikke kan forvirre en lytter eller to. Men det er altså ikke et spørgsmål om enten eller – men mere om at sende et klart signal om hvornår han spiller egne indie-roots-rockede sange, og hvornår det er bluesmanden der er på landevejen. Indenfor bluesmusikken håber han også med tiden at kunne skabe et mere stilrent og personligt udtryk end den hidtil mere klassiske tilgang med udgangspunkt i Chicago bluesen.  Men nu og her er fokus på hans nye band, og hans egne ting.  

Han ser op til – og lytter stadig meget til folk som Bob Dylan, Bruce Springsteen, John Fogerty, Wilco og ikke mindst Jackson Browne, men lytter mindst lige så meget til nogle af samtidens spændende navne – lige nu f.eks. til navne som Julie Jackson, Phoebe Bridgers, Whitney, Dylan Leblanc, Kurt Vile, Midlake og mindre kendte artister som Barr Brothers og svenske Amason.

I det hele taget betyder det meget for Oscar Mukherjee, at lytte til meget forskelligt musiker. Han forklarer overfor Side 33 –

“Jeg elsker bare at lytte til så meget som overhovedet muligt… Jeg kender i forvejen Springsteen og alle de andre bedre end de fleste, så jeg gør mig virkelig umage med at lytte til alt muligt forskelligt så min sangskrivning og musik kan blive påvirket i nye retninger – men men, jeg hører selvfølgelig stadig aaalt muligt gammelt”

Omkring sine mål med bandet er han klar i mælet i vores snak og betoner –

”Vi vil lave en plade, som vi selv gider høre på. Som Søren Bigum siger til mig – ’man skal kunne høre at der er taget nogle valg’. Nogle valg, der i sidste ende giver et billede af en rød tråd på albummet”

Og han fortsætter –

”Jeg har brugt Corona tiden til at forbedre mig – skalere ind til kernen – og tage alle værktøjer i spil. Jeg får nok aldrig en trompet af en stemme eller bliver den bedste guitarist, så jeg øver mig på at blive både en bedre sangskriver, en bedre guitarist og en bedre sanger, så det som helhed lyder som noget med bred appel, noget der kan betyde noget for andre mennesker. Det betyder noget for mig at skabe noget der kan ræsonnere med folk”.  

”Jeg har jo ikke haft så meget at miste – idet jeg ikke havde en stor turne eller mange festivaljobs, der blev aflyst, eller en plade der skulle promoveres. Så jeg har haft god til at tænke over at raffinere mit udtryk, finde ind til hvad vi skal med det her band, som er meget mere end bare backing for mig. Jeg har fundet ud af at spontane ting giver en form for boost – og at man ikke ikke kan planlægge sig ud af alt – men må satse på at vi sammen bliver klogere – også mens vi er i studiet. Jeg syntes det tegner godt og er virkelig lykkelig for at have fået muligheden for at arbejde med så dygtige folk”

I juni måned blev der indspillet 10 grundspor – alle sange skrevet af ham selv, og så lige ”Still Love You”, som Mukherjee på ”House of Songs” turen skrev sammen med den fantastiske og grænsesøgende amerikanske sangerinde Leslie Stevens, som nogle nok vil huske fra Tønder Festival 2019. Det er en sang han meget gerne vil have med på albummet – men nok i en noget anden udgave end den meget nedtonede i nedenstående videooptagelse – og naturligvis meget gerne med Leslie Stevens som gæst. Den aftale er dog endnu ikke på plads, men Mukherjee er optimist og tror på det nok skal lykkedes.

Han har stadig nye sange han arbejder med – der sagtens kan komme i betragtning til albummet, der ventes at ende på 10 numre. Han vil derfor ikke udelukke at de genindspiller senere. Arrangementerne er de enige om, men der kan nørkles lidt mere, som han siger.   

Fakta er at man i snakken med Oscar Mukherjee hele vejen igennem kan mærke gløden, glæden, ydmygheden, troen og viljen til at dette band, skal blive meget mere end en drøm, der blev levendegjort, men endte som en parentes. Man fornemmer kort sagt, at der ligger et gennembrud og lurer i 2021. Side 33 ser frem.