Dansk band hylder Santana på ny single

”It’s all about the groove og ånden fra Woodstock”

Fotograf: PRESSEFOTO

De skriver det selv på deres Facebook væg – The New Weavers;  ”Er du til Rolling Stones, Creedence og Faces, så er du nok også til The New Weavers”. Hertil kan du så også tilføje Santana, og flere af de legendariske artister der optrådte på Woodstock Festivalen i 1969. Kort sagt er The New Weavers lyden af klassisk organisk rock med rykkende riff og legende grooves som hovedingredienser.  

Sidste år debuterede den københavnske duo – der er centreret omkring Morten Thuesen og Peter Kræg Pedersen – sådan lidt ud af det blå med singlen ”Don’t Make a Scene”.

En single, der rent faktisk var grund til lave en scene ud af, for det var da i den grad et nummer, der kunne fungere, som en hjertestarter for rockmusikken anno 2021, ligesom den opfølgende single “How are you doin’, Maggie?” var det. Nu fortsætter de så på deres tredje single ”Santana’s Lick Stick” i en velspillet og iørefaldende Woodstock jammende lydcollage.

Pressefoto

Om singlen, der udkom inden Carlos Santana’s nylige kollaps på scenen udtaler duoen:

”Det er et vigtigt nummer for os, da det har været afgørende i vores tilgang til at holde musikken levende og legende. Titlen refererer til de associationer, som nummerets riff og groove giver os. Nemlig billedet af en ung Carlos Santana på Woodstock i ‘69, der jammer løs foran verdens – måske – mest ikoniske publikum.

Santana’s Lick Stick” er en long player og dét har du slet ikke tid til i din travle hverdag, men hvis du føler dig særlig eventyrlysten, så opfordrer vi til at du trykker ‘play’, læner dig tilbage og drømmer om dengang du selv var på festival.”

Singlen er netop blive fulgt op af en live session video optaget på Roskilde Festival Højskole fuld af festival stemning og orange feeling. Meget passende, for det er da et nummer, der er lige til at blive høj af, ikke mindst hvis man lige lader volumenknappen kom med i bevægelse.  

Et ganske imponerende hattrick af singler The New Weavers har lagt ud med. Hvad skal det ikke ende med?. Måske Årets danske rockalbum 2022 – og en plads på Rising scenen næste år på Roskilde Festival? Vi må se.  Vi må bare håbe. Og foreløbig ‘bare’ lytte med smil på læben og et bankende hjerte.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.