Dansk Blues Grand Old Man er død

”Bluesmanden, boogie woogie manden, gentlemanden Troels Jensen blev 74 år”

Fotograf: Mads Kornum

Efter kort tids sygdom kom meddelelsen i går – Troels Jensen er død!

Et blåt blueshjerte banker ikke længere. Betydningen kender alle, der kender til Troels Jensen – som menneske, som musiker. Mange musikere, kollegaer m.v. har allerede udtrykt deres sorg – og sammenfattende kan det vel siges at alle, der har spillet med ham, har fået en lektion i The Blues.

Jeg blev selv for evigt solgt til den stemme, og den feeling, allerede da jeg som 10-årig for første gang hørte Delta Blues Band with Billy Cross og deres milepæl af et album “No Overdubs” (1979). Et album, som jeg hørte igen og igen og stadig gør. Det album samt Delta Cross Band albummet “Tough Times” (1990) står som regulære blues bibler i min pladesamling – også selvom Troels Jensen vidst ikke selv var så glad endda for resultatet af “Tough Times”.

Et par år efter “No overdubs” udkom så jeg ham som en del af landets på det tidspunkt absolut mest populære band i en propfyldt Frederiksberg Have, da Delta Cross Band pludseligt og uventet var blevet toppen af rocken. En oplevelse for livet for en nybagt teenager, og en oplevelse der tatoverede sig som en skelsættende oplevelse i musikhjertet.

For Troels Jensen var det dog bluesen der var toppen – og siden har han i utallige variationer af godt selskab fortolket bluestraditionen og selv bidraget til den med nyt materiale – og har rent faktisk altid udgivet kvalitative album – om det var solo, med Delta Blues Band, Delta Cross Band, med H.P. Lange, med The Healers, med Miriam Mandipira eller med Kenny Brown – eller for den sags skyld med Katzenjammer Kids, der som nogle af de få og første kom med deres holdbare bud på blues på dansk!   

Jeg oplevede heldigvis Troels Jensen i mange af de nævnte sammenhænge – og han vil forevigt være en stor og væsentlig del af mit livs soundtrack. Af musikhjertet tak. Æret være Troels Jensen og de mange minder.

FOTO: Brian Selander

Mange har siden meddelelsen kom ud – udtrykt sig om dødsfaldet via de sociale medier – vi har her samlet nogle af dem:

Mike Andersen – musiker:

”Den danske blues scene har mistet den aller største! Endeløs respekt og tak for inspiration til TROELS JENSEN!

Mick Torp – musiker og producer

”Det er med sorg i hjertet at erfarer at denne legendariske gentleman ikke er iblandt os længere. Vi fik muligheden for at spille med ham i Almost Blues Band, hvilket var en super oplevelse. Og jeg har siden jeg var knægt, lyttet på Troels og de plader han lavede med Billy ditto. Ære være dit minde Troels, og tak for inspiration og musikken.”

Blues Overdrive –

”Bluesmusikken er i dag blevet væsentlig fattigere. Dansk blues Grand Old Man Troels Jensen er ikke mere. Tak for de utallige gode oplevelser og endeløse inspiration”

Peter Sørensen, Beat Copenhagen –

Troels Jensen er død. Hans betydning for den danske blues scene er enorm – tipper respektfuldt med hatten.”

Jakob Lambertsen – journalist:

Troels Jensen lever videre i kraft af sin musik. Han blev 75 år. Det måske sidste, han indspillede, var duoprojektet “Careless Love” med Miriam Mandipira. Noget af det bedste fra ham …”

Kurt Baagø – journalist:

Troels Jensen er ikke blandt os længere.

Den anden dag, eller var det i går, strejfede en ofte tilbagekommende tanke mig: Airjj, jeg gad godt, at det var tirsdag og den tirsdag på måneden, hvor Troels Jensen, the Healers, the Blue Horns & the Bell(e)s of Joy spiller på Mojo Blues Bar.

Det er nogen år siden efterhånden, at Troels Jensen med band, blæsere og korsangerinder, i alt en 9-10 musikere, krappede sig sammen på Mojo´s lille scene og spillede deres tirsdagsjobs. Jeg var der mange af de tirsdage, kunne numrene og sætlisten udenad, elskede hvordan manden i centrum, Troels Jensen, sad sammenkrummet yderst til højre på scenen ved sit klaver og sang hjertet og sjælen ud. Hver gang.

Jeg kan ikke huske, om jeg oplevede Troels Jensen, live, siden Mojo-tirsdagene, men jeg kan huske, da det danske Delta Blues Band med Troels Jensen kom frem sidst i 1960´erne og ofte spillede rigtig fed opvarmning til de store koncerter med de store udenlandske navne, der kom forbi Århus.

Jeg kan osse huske, da Troels Jensen og Delta lige pludselig sidst i 70´erne var kæmpestore med Billy Cross. En gang i Ridehuset i Århus var Delta Blues Band med Billy Cross, hovednavnet til en støttefest for den tværsocialistiske avis, Århus Folkeblad, og jeg havde fået æren af at være ham, der gik på scenen og præsenterede, dengang ét af de største danske acts. Jeg nåede lige at sige “Mine damer og herrer, Delta Blues Band med Biiiilly Croooos”, så kom de løbende ind på scenen, fejede mig væk som en hvirvelvind og satte i med ’Six Days In The Road’.

Senere, da jeg blev rigtig journalist mødte jeg flere gange, Troels Jensen, interviewede ham og lærte ham at kende som et overordentlig sødt, venligt og ikke så lidt underspillet menneske. Troels Jensen havde, hvad jeg ville kalde, ægte jysk lune, selvom han var ærkekøbenhavner. Hvor vil vi savne dig ‘Mr Blues Man’. Æret være dit minde.

Nåh ja, og så måtte jeg i gemmerne og finde en lille interviewbid med Troels Jensen, hvor han begynder med at bekræfte, at Delta Blues Band nok var Danmarks første egentlige bluesband.

Aske Jacoby – musiker:

“Min ven, bluesmusiker Troels Jensen, er død. Vores fælles ven, Paul Banks, har skrevet disse smukke mindeord. De udtrykker præcis hvilket smukt menneske Troels var. Jeg kommer til at savne ham”

Paul Banks – musiker:

Min ven Troels Jensen døde i morges efter kort tids sygdom.

I mange år har man kaldt Troels for dansk blues’ Grand Old Man, men jeg tror ikke, at jeg støder nogen ved at skrive, at Troels også var landets mest autentiske bluesmusiker og sanger. Han spillede ikke blues – han var bluesmusik.

Det er ikke så længe siden, at Troels mindede mig om første gang, vi mødte hinanden. Han og Thomas Puggaard var taget ind til min stedfar for at få et spillejob. Jeg sad meget genert på scenen med stort afrohår, jakkesæt og slips og spillede ragtime guitar. Troels fortalte, at han som hippie havde været meget imponeret over min påklædning. Det var vel omkring 1967, jeg var 15 og Troels må have været først i 20’erne. Det var dengang – har han fortalt – at han var forelsket i lyden af blues, men før hans engelsk helt kunne følge med. Han påstår, at han sang volapyk krydret med et ”baby” og ”lord knows” hist og her for at pynte på udtrykket.

Men det er længe siden. 50 år senere rager han op som en stor og ægte bluesmusiker efter hvilken som helst målestok. Han havde en ro, troværdighed og dyb varme, som ikke kunne undgå at røre de fleste, og som gjorde ham til en helt og en inspirationskilde for flere generationer unge musikere.

I nogle år var vi begge med i et band, hvor vi var tre sangere. Men vi to andre forsøgte altid at undslå os. Vi ville meget hellere høre Troels synge, for uanset om han sang Hank Williams eller Robert Johnson, føltes det ægte og godt. Det var som at sætte sig i sin bedste, slidte lænestol, smide skoene og bare tage med på rejsen. Og der er ikke mange, som kunne synge en langsom blues så usentimentalt og hjerteskærende smukt – og på alle måder rigtigt – som Troels.

Og som så mange ægte spillemænd afspejlede musikken mandens sjæl. Han balancerede mellem stolthed over sit håndværk og ydmyghed og taknemlighed – ikke kun overfor den musik, han elskede, men overfor de knubs og gaver, som livet bød ham.

Og som så mange ægte spillemænd fortsatte han til det sidste med at undersøge og grave dybere ned i sin musik. De seneste år talte vi flere gange om at være nået en alder, hvor det var på tide at rette op på alle uvanerne, alle de steder man havde sprunget over, hvor gærdet var lavest. Hvis ikke nu – hvornår skulle det så være rigtigt og ordentligt?

Og ordentlig – det var Troels. Et overordentligt fint, kærligt og smukt menneske.

Jeg havde glædet mig til en tur til Færøerne med Troels tidligere på året: Et par duokoncerter på en festival og nogle dages ferie med vore hustruer. Det blev aflyst på grund af Covid-19.

Jeg havde glædet mig til flere historieforedrag i bandbilen og musikerrummet fra min meget belæste og historieinteresserede ven.

Jeg havde glædet mig til flere politiske diskussioner med socialisten og humanisten Troels.

Som ægte socialist havde Troels ikke meget tilovers for kirkens rolle i folkets undertrykkelse. Og dog har han skrevet en af de smukkeste spirituals, jeg kender: ’Take Me Home’ – en ægte tidløs klassiker.

Mit hjerte bløder for hans elskede Kirsten. Fred.

Lars Krarup – musiker: (i kommentar til ovenstående)  

”Smukt, varmt og kærligt skrevet Paul. Det er trist at han ikke er her mere, men han var her …skøn og nærværende”

Charlotte Bertelsen – indehaver Bartof Station

”Jeg sad ved flygelet og sprittede det af, da nyheden om Troels’ død ramte mig. Ved det flygel han har siddet ved et utal af gange. Og mens et hold nye musikere ankom, og de første gæster satte sig, sad jeg der og dryppede tårer på tangenterne. Det hele virkede med et uvirkeligt. Det er svært at holde ud at tænke på, at han ikke skal besøge os igen.

Nyheden rammer tungt. Ikke uventet men uendeligt tungt. Vi har samarbejdet siden 1994. Det var altid skønt, når The Grand Old Man of Blues spillede på både Bartof Cafe og Bartof Station. Troels var utroligt afholdt af os alle, og vi glædede os altid til endnu et gensyn og en lille sludder over et glas vin. Om den var rød eller hvid – bare det var vin.

Hans rolige gemyt, underfundige humor, venlige, venlige sjæl, gode historier og enorme musikalitet vil jeg savne umådeligt meget. Jeg sender kærlige tanker til Kirsten.

Det er en af de store, vi i dag må sige farvel til med tungt sind og rigtig meget kærlighed.

Æret være Troels’ minde.”

Foto: Mads Kornum
Troels Jensen havde flere talenter – her som skuespiller i video for det unge rock band Cherry Blossom Kids i 2019

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.