Dansk guitarist med The Zombies på Woodstock 50

"Søren Koch fra Beatophonics er med på jubilæumsfestivalen"

Fotograf: Sven Levandowsky

Det kommer næppe som en stor nyhed for mange, at det i år er 50 år siden, at en af de største enkeltstående musikbegivenheder fandt sted for første gang, nemlig musik festivalen Woodstock, der under primitive forhold blev afviklet i dagene 15.- 18.08 – under mottoet ”Three Days of Peace and Music”.

Dengang var der 32 navne på plakaten – det udbud er steget gevaldigt – når de 3 dages jubilæumsfest denne gang afholdes i dagene 16.-18.08.

Tidligere har man også fejret 10, 20, 25, 30 og 40 års jubilæer for festivalen – uden at ånden fra dengang ligesom har været til stede. Det skulle der gerne blive lavet om på denne gang. Flere af dem, der var med i den oprindelige arrangør gruppe, er også med i denne udgave – blandt andre Michael Lang.

Til Rolling Stone udtaler han, at de med denne festival vil gå tilbage til festivalens rødder, og originale intentioner, hvor den sociale betydning tager musikken i hånden. I modsætning til dengang vil de bare have mere kontrol over begivenhederne. Musikalsk bliver det et bredt mix af gammelt og nyt musik – og det er et helt bevidst valg. Festivalen skal gerne ramme og samle på tværs af generationer.

Mange af kunstneren fra dengang er ikke blandt os mere, men navne som Santana, John Sebastian, John Fogerty, David Crosby, Melanie, Dead & Company, Canned Heat, og Country Joe McDonaldt vil være tilbage.

Også andre gamle dinosaurer kommer. Robert Plant, Hot Tuna (med Jorma Kaukonen & Jack Casady fra Jefferson Airplane) – og så The Zombies med danske Søren Koch (The Beatophonics, Marie Frank, Boat Man Love) på holdet.

Der vil endvidere blive tribute koncerter til navne som Janis Joplin (med blandt andre Margo Price), og til The Band (med blandt andre Amy Helm), Jefferson Airplane og Joe Cocker.

Det yngre publikum vil nok valfarte til koncerterne med navne som Imagine Dragons, Miley Cyrus, Run The Jewels, Chance The Rapper, JAY-Z og Earl Sweatshirt.

Generationerne kan så forhåbentligt mødes når nogle at nutidens stærkeste kort indenfor rock, soul og country stiller op – f.eks. Nathaniel Rateliff, Anderson East, Sturgill Simpson, Courtney Barnett, Rival Sons, The Killers, Gary Clark Jr. og Greta Van Fleet. Eller sammen opdage nogle af de på papiret mindre navne, som Dawes, Jade Bird, Judah & the Lion, Hollis Brown eller The Marcus King Band.

Skulle der ikke lige være til en USA tur på budgettet, så findes der heldigvis alternativer. Festivalen ”Kun for forrykte” – der afholdes den 07.-08. juni i Stubbekøbing – hylder også ånden fra 1969 og det gode motto ”Musik, Fred, Kærlighed” – og har ligesom forbilledet navne på plakaten, der bør kunne samle generationer. Niels Skousen, Mathilde Falch, Kira Skov, Steppeulvene,og Farfars Tobak – bare for at nævne nogle få. OG som den røde tråd, så kommer Søren Koch sandelig også der – her blot sammen med The Beatophonics (se foto)

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.