Danske Clarissa Connelly vinder stor nordisk musikpris

”Kan nu dele historie med Robyn, First Aid Kit, Jenny Hval m.fl.”

Fotograf: PRESSEFOTO

Dansk/skotske Clarissa Connelly er vinderen af den store nordisk musikpris Hyundai Nordic Music Prize, der netop er blevet uddelt på den anerkendte by:Larm Festival i Oslo. En festival, der ligesom SPOT Festival herhjemme i den grad har øje og ører på morgendagens lysende stjerner.

Årets program rummer f.eks. stærke danske navne som Angående Mig, Dopha, Jada, Prisma, Alba August og Erika de Casier, der for nylig modtog Kronprinseparrets talentpris – samt nogle af de mest spændende navne fra den nordiske scene Fangst, Emil Karlsen, Tigerstate, Yard Act, Myra Granberg og Markus Krunegård – bare for at nævne et lille udpluk.

På festivalen er der siden 2010 hvert år udddelt et ganske eftertragtet musikpris – Hyundai Nordic Music Prize, der uddeles for årets bedste nordiske album. Inspireret af den britiske og irske Mercury Prize, blev prisen introduceret i 2010 efter initiativ fra by:Larm. Målet med prisen er at skabe en stærkere relation mellem musikindustriens nordiske lande samt øge den internationale interesse og bevidsthed omkring, hvad Norden har at byde på rent musikalsk. 

Det er første gang nogensinde, at en dansker løber med den prestigefyldte pris, der tidligere er vundet af  Robyn, Jenny Hval, Band of Gold, Susanne Sundfør, Jónsi, Goran Kafjes, First Aid Kit, The Knife, Mirel Wagner og Hildur Guðnadóttir.

Clarissa Connelly får altså prisen for sit smukke 2020 album ”The Voyager” – hendes andet album. by:Larms presseansvarlige Erik Egenes sætter følgende ord på prismodtageren:

”Der er absolut ingen andre, der lyder som skotsk/danske Clarissa Connelly. Hun var allerede en af by:Larms favoritter blandt årets program, og at hun er modtager af Hyundai Nordic Music Prize er kronen på værket. Hvilke andre blandet vikingetidens mytologi med retropop a la Kate Bush og Enya? Og ikke mindst – hvilke andre kan gøre det så uforskammet godt?”

Et stort tillykke til Clarissa Connelly – og en beklagelse herfra over at det gik lidt uden om SIDE 33 radaren i 2020. Men vi kan garantere at det slet ikke er for sent at opdage værk eller artist nu. Og samtidig kan man jo bare glædes over at talentmassen i de nordiske lande er både stor og bredspektret, hvilket nedenstående videokavalkade så udmærket understreger.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.