David Gilmour, der er i besiddelse af en af rockens mest genkendelige guitartoner, kom med i Pink Floyd efter Syd Barrett, bandets reelle grundlægger, begyndte at gå i opløsning ovenpå utallige LSD trips. Gilmour er således med på samtlige Pink Floyd albums fra ‘A Saucerful of Secrets’ (1968) til ‘The Endless River’ i 2014, der ifølge Gilmour er gruppens definitivt sidste.
Pink Floyds guitarist, vokalist og efter 1985 eneste frontman er født den 6. marts 1946 i Cambridge, England. Det fulde navn lyder David Jon Gilmour. Han har med sit altid opfindsomme og sustainholdige spil bidraget væsentligt til millionsælgende og kunstnerisk yderst ambitiøse konceptalbums som ‘The Dark Side of The Moon’ (1973), ‘Wish You Were Here’ (1975), ‘Animals’ (1977), og ‘The Wall’ (1979), før Pink Floyd gik i midlertidig opløsning efter udsendelsen af ‘The Final Cut’ (1983), der langt hen ad vejen kan betragtes som en Roger Waters soloplade.
Ydermere har Gilmour skrevet en god portion af sangene fra de nævnte plader samt lagt vokal på en del af dem. Han overtog lederskabet, da Waters officielt valgte at træde ud af Pink Floyd i 1985 efter flere års giftig stemning og interne stridigheder, der senere førte til juridiske slagsmål særligt om retten til fremtidig brug af gruppens navn.
Gilmour valgte at fortsætte sammen med de originale Floyd folk, trommeslageren Nick Mason og keyboardspilleren Richard Wright. Gilmours Pink Floyd kastede to særdeles succesfulde albums af sig helt uden Waters hjælp, ‘A Momentary Lapse of Reason’ (1987) og ‘The Division Bell’.
Derudover turnerede bandet flittigt og blev genforenet under Live 8 koncerten i 2005 med Waters. Ud over Gilmours sjældne og sporadiske optrædener hos Waters har de to kraftcentre i Pink Floyd ikke haft noget med hinanden at gøre, og yderligere tilløb til en reunion blev definitivt lagt i graven efter Wrights død i 2008 – 65 år gammel. Wright medvirker posthumt på ‘The Endless River’, der hovedsageligt består af ikke tidligere udgivet materiale optaget under arbejdet med ‘The Division Bell’.
Det er foreløbigt blevet til fire soloalbums i Gilmour regi med 37 år mellem det første og sidste. ‘David Gilmour’ (1978) og det stærke pop/rock udspil fra 1984, ‘About Face’, er mine favoritter spækket med solid sangskrivning og især uforskammet godt guitararbejde i limousine klassen. Power, melodisk flair og følsomhed i anslaget tilsat ‘tonen’, Gilmours mest personlige og stærke våben af dem alle. ‘On An Island’ (2006) og ‘Rattle That Lock’ (2015) føjer ikke noget nyt til udtrykket, men understreger dog stadig det håndværksmæssige høje høje niveau.
Som aktiv forkæmper for dyre- og menneskerettigheder, bedre miljø samt mindre fattigdom og hjemløshed har Gilmour gennem årene ydet enorme summer, der skal tælles i flercifrede millionbeløb, til en række velgørende organisationer og foreninger med humanitære, sygdomsbekæmpende og politiske dagsordner herunder Oxfam, Greenpeace, Amnesty International, Teenage Cancer Trust og Crisis.
Sidstnævnte organisation har han sågar været vicepræsident for. Juni 2019 solgte David Gilmour 120 yderst sjældne guitarer fra egen samling via auktion hos Christie’s i New York, hvilket efter sigende indbragte den formidable sum af 21.5 millioner dollar, der tilfaldt miljøorganisationen ClientEarth. Gilmour må siges at være en særdeles gavmild herre med klare holdninger til venstre for midten ifølge eget udsagn uden dog at være partipolitisk aktiv.
Sideløbende med Pink Floyd og soloprojekterne fandt Gilmour tid til at hjælpe Kate Bush og Roy Harpers karrierer i gang i 70’erne og 80’erne, mens han som producer, guitarist og arrangør har arbejdet sammen med et imponerende opbud af navne som studiemusiker, men også live on stage. Blandt dem kan nævnes Syd Barrett, Wings, Paul McCartney, Supertramp, Bryan Ferry, Pete Townshend, Sam Brown, Warren Zevon, Elton John, Mica Paris, B.B. King og Ringo Starr.
Et hip hurra på den halvrunde dag skal hermed lyde til en af rockhistoriens mest markante guitarister og personligheder, der ydermere er en fremragende og udtryksfuld vokalist samt habil sangskriver og ordsmed, der på en inspireret dag ingenlunde behøver at føle nogen form for mindreværd i forhold til Roger Waters, der ikke altid har udtrykt de højeste tanker om sin tidligere bandkollega i disse roller. Gilmour er en mangesidet mand med ditto talenter, der gerne må lade høre fra sig igen inden for overskuelig tid. Spørgsmålet er vel, om Waters vs Gilmour fejden nogensinde får en ende. Svaret blafrer i forårsvinden med eller uden Covid-19 restriktioner.
BONUSINFO:
I 2020 udsendte David Gilmour i forbindelse med Black Friday på vinyl singlen ”Yes, I have Ghost” – en smuk og stemningsfuld folk-ballade helt uden elektrisk guitar – og en duet med datteren Romany Gilmour.
