Det er svært ikke at namedroppe i stor skala, når der skal skrives et bare nogenlunde overskueligt fødselsdagsportræt om supersaxofonisten David Sanborn, født den 30. juli 1945 i Tampa, Florida. For Sanborns horn har du sikkert hørt et eller flere steder i din musiksamling – og sandsynligvis uden at lægge mærke til navnet, medmindre albummets linernotes er blevet nærstuderet. Nu vi er ved det, her følger et udpluk af de mange bands og solister, David Sanborn har optrådt med live og/eller været session man for i studiet:
Nils Lofgren, Nena, James Brown, Bryan Ferry, Eric Clapton, Bobby Charles, Cat Stevens, Roger Daltrey, Stevie Wonder, Paul Simon, Jaco Pastorius, The Brecker Brothers, Michael Franks, Kenny Loggins, David Bowie, Todd Rundgren, Bruce Springsteen, Little Feat, Tommy Bolin, Bob James, James Taylor, Al Jarreau, Loudon Wainwright III, George Benson, Donny Hathaway, Elton John, Gil Evans, Carly Simon, Guru, Linda Ronstadt, Billy Joel, Kenny Garrett, Roger Waters, Steely Dan, Ween, Eagles, The Grateful Dead, The Rolling Stones, Ian Hunter, B.B. King, Dr. John og Toto.
Det gælder om at holde fast i bordkanten med denne kolossale aktivitet, men Mr. Sanborn var også tidligt ude af starthullerne. Som barn led Sanborn af polio og blev opfordret til at lære sig at spille saxofon for at styrke diverse muskelgrupper og åndedrætssystemet. Senere læste han musik på college- og universitetsniveau, men havde allerede været aktiv på livescenen siden slutningen af 50’erne med bluesfolk som Albert King, Little Minton og fra 1967 som del af blæsergruppen hos Paul Butterfield, med hvem han optrådte under den legendariske Woodstock festival i 1969.
I midten af 70’erne blev Sanborn en del af den hurtigt voksende jazz/funk scene og indspillede sit første album i eget navn i 1975, ‘Taking Off’. Frem mod 2015 er den liste forlænget med yderligere godt 30 titler som soloartist ofte sekunderet af blandt andet Marcus Miller (bas), Bob James (keyboards) og Hiram Bullock (guitar). Stilistisk set kredser udgivelserne omkring r&b, pop og jazzet instrumentalmusik med bred appel. Dog bryder han sig ikke synderligt om betegnelsen ‘radio-friendly smooth jazz’, et prædikat der nu alligevel har noget på sig.
Som det fremgår, favner Sanborns virke et bredt udtryk af genrer fra rock, pop, soul, funk, fusion, latin til be-bop, freejazz og avantgarde. Ydermere har han komponeret sange og underlægningsmusik til en række film heriblandt ‘Dødbringende våben’ serien og ‘Psycho III’. Et pænt antal af priser og hædersbevisninger er det også blevet til inklusiv seks Grammy Awards.
David Sanborn medvirker ofte i radio- og tv-udsendelser om formidling af musikrelaterede emner, hvilket han gør glimrende, og 1988-89 var han vært på NBC Televisions ‘Night Music’ sammen med Jools Holland. Gæstelisten talte både mere eksperimenterende navne og sværvægtere som Miles Davis, Dizzy Gillespie, Pharoah Sanders, Robert Cray, John Hiatt, Lou Reed, Elliott Sharp, Jean-Luc Ponty, Santana, Youssou N’dour, Pere Ubu, Screamin’ Jay Hawkins, Leonard Cohen, Was (Not Was), John Zorn og Curtis Mayfield.
Jeg hang på on and off i løbet af 80’erne og frem til midten af 90’erne, når der kom nyt fra Sanborn i eget regi og satte mig forventningsfuldt foran fjerneren, da Al Jarreau havde ham med som Special Guest under den 15. Rockpalast nat den 30.-31. marts 1985 live aus der Grugahalle in Essen. Amerikansk effektivitet og showbizz i højeste potens, hvor der instrumentalt blev gået kraftigt til makronerne – også Mike Stern var en del af team Jarreau og fedtede ikke just med tingene.
Et stort tillykke med den halvrunde dag til David Sanborn skal herfra lyde, en craftsman af sjælden kaliber hvis cv får de fleste andres til at blegne en anelse.
Og at han i den grad stadig kan levere i godt – og gerne i nyt selskab – er disse videoer endnu nogle smukke og groovy eksempler på !
