LYDER REMIXET AF BEATLES MESTERVÆRKET SÅ BEDRE END ORIGINALEN? Ja, er mit umiddelbare svar efter at have gennemlyttet Giles Martins bud på en opdatering af ‘Abbey Road’, der ankom med pakkeposten hertil morgen i en 50 års jubilæumsversion i lp format indeholdende tre cd’er og en Blu-ray samt en 100 sider flot, informativ og velillustreret bog.
‘Abbey Road’ er indtil videre alle gode gange tre for George Martins søn efter at have gjort et fornemt stykke arbejde i 2017 og 2018 med jubilæumsudgaverne af ‘Sgt. Pepper…’ og det hvide dobbeltalbum. For teamet bag remix projekterne har det tydeligvis handlet om at bevare respekten for originalforlægget ved at fremhæve de dynamiske nuancer, dagens teknologi giver mulighed for plus at fokusere på detaljer i lydbilledet, der blev ‘glemt’ i det oprindelige mix.
Beatles lyder stadig som Beatles, også på ‘Abbey Road’, men den større detaljerigdom, især når det drejer sig om det umanérligt gennemarbejdede flerstemmige vokalarbejde, løfter så at sige musikken ind i en ny tid. Usvækket relevant uden decideret at være overgået siden.
‘Abbey Road’ er en nydelse i originalen, men Giles Martins både subtile og mærkbare løft af McCartneys bas lægger ekstra alen til det auditive udbytte og understreger atter engang, hvor meget ‘Maccas’ instrumentale færdigheder betød for såvel den rytmiske, klanglige og harmoniske bund i bandets frembringelser. Så moderne og forud for sin tid.
Stort set det hele stemmer på Beatles sidst indspillede, men næstsidst udgivne plade såvel teknisk, sangskrivermæssigt og spillemæssigt, som jo er hele forudsætningen for at kunne skabe et resultat, der holder vand gennem generationer og kan tåle den proces, som Martin og hans team udsætter de gamle masterbånd for. Det fremhæver han vigtigheden af i sin introduktion til albummet i bokssættets bog, der er en absolut brugbar guide for dem, der måtte ønske at fordybe sig i hele tilblivelseshistorien bag denne perle af et fonogram.
Ud over bog, 2019 remix og Blu-ray med diverse surround lignende stereomix byder boksen på to cd’er fyldt med en række outtakes dog af noget svingende kvalitet – ikke alt lige relevant i mine ører. Men det giver et indblik i, hvordan de enkelte numre udviklede sig, før de endelige mastertapes blev valgt. Blandt disse outtakes finder man også sange, der blev udgivet i andre sammenhænge end ‘Abbey Road’.
Til syvende og sidst er det jo en smagssag, om man værdsætter den slags jubilerende opdateringer, men der er utvivlsomt lagt stor ildhu, kærlighed og kompetence i arbejdet fra Giles Martin & co’s side for at få de nævnte Beatles klassikere til at fremstå endnu mere attraktive for nye og gamle lyttere i vor tid. Det skal der personligt udtrykkes en stor tak for fra denne signatur, der indrømmet dyrker de muligheder for granskning i ældre værker, bokssæt som ‘Abbey Road’ 50 år giver anledning til.
Bukkene skilles fra fårene, når luppen tages frem, og ‘Abbey Road’ klarer samtlige detektivundersøgelser med maner foretaget på egen matrikel af denne amatør arkæolog.
