Det spiller allerede i og omkring Roskilde

”Masser af spændende LIVE musik de kommende dage”

Fotograf: Brian Selander

Som musikby er Roskilde allerede gået i udbrud selvom der stadig lige over to uger til at byen gæstes af Tour De France, der har etapestart i domkirkebyen den 2. juli.

En lørdag, hvor byens stolthed Roskilde Festival kører på syvende dagen med et sandt overflødighedsbord af musikalske appetitvækkere i alle afskygninger – og hvor man stadig kan have til gode at se navne som JAMMJAM FEAT. DIRTY LOOPS & MATEUS ASATO & RUNE RASK AND FRIENDS SAMBA TOURÉ, SIERRA FERRELL, SQUID, NADIA TEHRAN og SURFBORT.

Men sådan er det jo de fleste af årets dage, der er altid valg, der også betyder fravalg.

Roskilde Jazz Days

Det gælder allerede de kommende dage i Roskilde. I dag er de traditionsrige og hyggelige Roskilde Jazz Days ved Roskilde Havn startet med blandt andre de herlige Jumpin’ jacks på programmet, og de følgende dage kigger gode folk som Bobo Moreno, Six City Stompers feat Mads Mathias og sidst men ikke mindst Esben Just Trio forbi.

Herslev Under Åben Himmel

Vil man hellere have grønt græs og humle fremfor havn, så skal man i stedet søge mod den nye lille nye to dages festival Herslev Under Åben Himmel.

Festivalen har til huse på Herslev Bryghus, lige uden for Roskilde. Et bryghus der allerede sidste år dokumenterede at de kunne løfte en festival på både smuk og bæredygtig vis, da de lagde matrikel til festivalen Gaffa på græs.

Det lokale spillested er nu med som arrangør i stedet for Gaffa, og det gør det bestemt ikke mindre interessant. Samtidig har man delt fokus ud, så det ikke primært ’kun’ er musik, men også et lille folkemøde med ØL-MAD-MENINGER på programmet.

Musikalsk er der fokus på ny musik fra spirende og talentfulde yngre danske artister. På scenerne vil man finde aktuelle navne som TAKYKARDIA, CHINAH, GRO, LUCKY LO og GRETA.

Derudover er der samtaler mellem mennesker med meninger og med mad, der kommer fra hjertet, og er produceret af råvarer fra det lokale Fjordland.

”Ideen med festivalen er at åbne vores rammer op og være vært for en oplevelse, hvor vi præsenterer kvalitet og en kompromisløs tilgang til håndværk og talent.

Det er mødet med vores øl, med musikken, maden og meningerne, som vi ønsker at sætte i scene, for at se, hvad der kan gro, når vi sætter det i det rigtige lys og slipper det fri under åben himmel.”

– Herslev Bryghus

To dages billet koster blot kr. 500, og der er desuden mulighed for at købe en-dags billet og for at tilkøbe til fællesspisning, hvilket koster kr. 200 pr dag. Jeg har været der og kan herfra garantere at kvaliteten på ALT er i top.

MUSICON VIBES 2022

Er man mere til gratis musikalske glæder og et endnu større udvalg af øl i centrum af Roskilde, så kan man kigge forbi til MUSICON VIBES 2002 lørdag den 18. juni.  

Det meste af dagen giver hele 15 bryggerier prøver på deres sortiment, og musikalsk så serveres der en regulær musikalsk bredside med seks forskellige artister, med de Copenhell aktuelle Uffe Lorenzen & Lydsyn som hovednavn.

Men lur mig om ikke også navne som Morgan Helltown & The Lost Cause og Chris Copen kan levere ‘a hell of good vibes’ i de kreative og smagfulde omgivelser.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.