DET SUBLIME SANGSKRIVER HÅNDVÆRK

”CAROLE KING 80 ÅR”

Fotograf: PRESSEFOTO

Nogle kan gå på kontoret, sætte sig bag pianoet bevæbnet med en notesblok og skrive holdbare hits med evergreen status inden for nogenlunde normal arbejdstid på næsten daglig basis. Sanger, sangskriver, pianist, producer og skuespiller Carole King hører til den gruppe, der mestrer dette håndværk på højeste niveau. Det har gjort King til den mest succesfulde kvinde inden for sit fag, når hendes samlede karriere gøres op fra slutningen af 50’erne til i dag.

Carole King er født den 9. februar 1942 i New York City. Allerede som teenager begyndte hun at finpudse sin metier som sangskriver efter ansættelse i den 11 etager høje og legendariske Brill Building med adresse i det centrale New York befolket af hitleverandører, branchefolk, producere, studieteknikere og topmusikere, der sørgede for, at et hungrende publikum efter ørehængere med penge på lommen fik sulten stillet året rundt. King har alene eller i samarbejde med andre begået godt 120 numre, der alle fandt vej til Billboard Hot 100. Hun skrev ydermere over 60 sange, der placerede sig i den øvre ende af den britiske singlehitliste mellem 1962 og 2005.

I 60’erne bidrog Carole King til store sællerter indspillet og fortolket af navne som The Beatles, The Drifters, Dusty Springfield, The Monkees, Bobby Vee og Little Eva. King albumdebuterede i eget navn maj 1970 med ‘Writer’, hvor alt materiale blev til i samarbejde med hendes tidligere ægtemand Gerry Goffin (gift 1958-68). King og Goffin dannede de år ligeledes par som et særdeles succesfuldt sangskriverteam fra kontorerne i Brill Building, hvorfra de leverede varen til glæde for en lang række grupper og solister, der havde behov for hjælp til at finde de rette vers, omkvæd, B-stykker og hooklines. King tog enkelte af dem med på ‘Writer’ og fortsatte delvist samme formel ved at synge numre, andre havde haft succes med på efterfølgeren ‘Tapestry’ for at gøre dem til sine egne, hvilket lykkedes til perfektion

Pressefoto fra caroleking.com

“Tapestry” og storhedstiden i 70’erne

Det var den 10. februar 1971 udgav Carole King ‘Tapestry’, et ‘sangskrivernes sangskriver’ album, der på verdensplan har passeret de 25 mio. solgte eksemplarer. ‘I Feel the Earth Move’, ‘So Far Away’ ‘It’s Too Late’, ‘You’ve Got a Friend’, ‘Where You Lead’, ‘Will You Love Me Tomorrow?’, ‘Smackwater Jack’, ‘You Make Me Feel Like) A Natural Woman’ – et imponerende opbud af klaverbårne ballader og up tempo numre, der fremført af Kings nærværende vokal, sans for timing og lyrisk enkelthed er i besiddelse af en intim og ukunstlet hudløshed, som blev de spillet direkte i dagligstuen.

Hele 318 uger har ‘Tapestry’ befundet sig på Billboard’s Top 200 albums heraf 15 uger i streg på første pladsen og 302 uger sammenlagt mellem 1971-76. James Taylor, der synger kor og spiller akustisk guitar på pladen, lå nærmest i konkurrence med King om de øverste hitlisteplaceringer med sin egen version af ‘You’ve Got A Friend’ inkluderet på hans tredje udspil ‘Mud Slide Slim and the Blue Horizon’ fra april 1971. De to lp’er blev næsten optaget samtidigt, og der er ydermere et vist overlap af de samme topprofessionelle studiemusikere på dem begge.

‘Will You Love Me Tomorrow?’ var oprindelig skrevet til pigegruppen The Shirelles, der slog igennem med den i 1960. King komponerede dette umanerligt smukke pophit sammen med Goffin blot 17 år gammel, en mindre og tekstligt moden genistreg, der lægger yderligere alen til Kings klasse. ‘Tapestry’ versionen er langsommere end hos The Shirelles, hvilket den ingenlunde bliver ringere af. Det gyngende og smittende Shuffle beat nummer ‘Smackwater Jack’ bærer ligeledes Goffin/King kvalitetsstemplet.

Det samme er tilfældet med albummets sidste skæring ‘(You Make Me Feel Like) A Natural Woman’, som Aretha Franklin forgyldte med sin soul vokal i 1967. Fire år senere tog Carole King ejerskabet retur til en af de største hymner og hyldester til kvindelighedens inderste væsen. Det er der jo en vis poetisk retfærdighed i. ‘Tapestry’ er så godt som umulig at overgå, og ‘Music’ fra samme år nåede ej heller de højder, selv om der er flere fine skud at hente på Kings treer. Storhedstiden lå i de produktive 70’ere, og 1974 scorede hun to habile singlehits med ‘Jazzman’ og ‘Nightingale’, der er faste bestanddele af repertoiret.

Ny magi med James Taylor

Tempoet røg markant ned i 80’erne, der bør huskes for den alt andet end uefne pop/rock udgivelse ‘City Streets’ med selveste Eric Clapton blandt musikerne, der lader strengene lyne på to sange. 90’erne bød kun på et regulært studiealbum, ‘Color of Your Dreams’ (1993), hvor Slash fra Guns’n’Roses sad ind. Carole King har ikke leveret nyt studiemateriale siden 2001 med ‘Love Makes The World’, en noget ujævn sag, der indeholder flere gengangere fra det ældre katalog i nye indspilninger, som intet nyt føjer til disse klassikere. Ærgerligt om det skulle ende som sidste udspil fra Kings hånd, hvilket en del jo tyder på.

Dog er hendes samarbejde og turnévirksomhed med James Taylor i 10’erne absolut at værd at bide mærke i bakket op af musikere fra studiegruppen, der kaldte sig The Section i 70’erne. Hold your horses, hvor de spiller de herrer suverænt. Carole King og James Taylors fælles koncertplade ‘Live At The Troudadour’ (2010) er ren nydelse ud i sangskriverkunst og performance og dyrkes jævnligt på matriklen her. 2018 udgav Elvis Costello ‘Look Now’, der indeholder ‘Burnt Sugar Is So Bitter’, en gedigen perle Costello skrev sammen med Carole King 20 år tidligere, efter de mødtes og faldt i snak på en restaurant i USA.

Som skuespiller har King i små roller medvirket i flere upåagtede film, og på tv siden er det mest komediedrama føljetonen ‘Gilmore Girls’ fra 2002-05, der vækker bredere genklang. Politisk tilhører King demokraterne, og hun støttede både John Kerry og Hillary Clinton i deres bestræbelser på at blive kørt i stilling som præsidentkandidater. King har desuden hjulpet Joe Bidens fundraising kampagner i 2014 ved at optræde gratis under dem. Hun er derudover engageret i kampen for mere økologi, bedre klimaforhold og kvinders rettigheder i samfundet. Ud over James Taylors nævnte succes med ‘You Got A Friend’ blev den ligeledes et mindre hit for Roberta Flack og Donny Hathaway. Ydermere har blandt andet Barbara Streisand, Helen Reddy, The Carpenters, Gloria Estefan, Linda Ronstadt, Celine Dion og The Crusaders haft glæde af at fortolke et eller flere numre fra Kings produktion.

Tillykke med den runde dag til Carole King, der nyder stor respekt og anseelse i den internationale musikbranche for evnerne til komponere, arrangere og medproducere sit eget materiale, så den bedste del af det fremstår som funklende diamanter, der næppe taber i karat og format de kommende sæsoner frem. King formåede samtidig i velmagtsdagene at inddrage elementer fra rock, pop, soul, r&b, latin og jazz på yderst elegant vis, der komplementerede den enkelte sang bedst muligt. Carole King Klein er ganske enkelt en stor personlighed og verdensdame af særlig støbning med pondus, integritet og et gyldent øre for hitpotentiale.

BONUSINFO (fra redaktionen):  

I 2021 blev Carole King optaget i Rock ‘n’ Roll Hall of Fame – for anden gang – og Taylor Swift åbnede showet og hyldede King ved at synge “Will You Love Me Tomorrow ” fra 1971 og samtidig konstatere: “Jeg kan ikke huske en tid, hvor jeg ikke kendte Carole Kings musik.”

Carole King var før blevet optaget i Rock ‘n’ Roll Hall of Fame i 1990 sammen med sin tidligere mand Gary Goffin. Blot 16 musikere er optaget to eller flere gange og Carole King er blot den tredje kvinde. De andre er Stevie Nicks og Tina Turner.

Af hendes fire børn er det hendes ældste datter Louise Goffin (født 1960) der mest aktivt er gået i hendes fodspor som udøvende sanger og sangskriver. Louise Goffin har siden 1979 udgivet 9 album i eget navn, senest ”Two different movies” (2020), og hun bidrog også med 3 nyskrevne julesange, og var producer, da Carole King i 2011 udgav det ikke helt uefne studiealbum ”A holiday Carole”.

I anledning af albummets 10 års jubilæum sidste år blev der udsendt en digital bonus EP med tre bonus tracks fra de oprindelige sessions – en version af Wham klassikeren ”Last Christmas”, samt “Lo, How a Rose e’er Blooming” og en akustisk version af Louise Goffin’s fine “New Years Day”.

Også datteren Sherry Goffin Kondor (født 1962) har udgivet et enkelt album i eget navn, og har ved flere lejligheder i årenes løb optrådt som baggrundssanger for moderen.

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.