En af de to overlevende og originale medlemmer fra The Doors, Robby Krieger, fylder i dag den 8. januar, 75 år og stadig stærkt kørende, hvilket han beviste med sit seneste og roste soloalbum ‘The Ritual Begins At Sundown’ – udsendt medio august sidste år. Krieger har siden midten af 60’erne som del af den legendariske amerikanske kvartet, i eget navn og i diverse andre konstellationer demonstreret stor spændvidde i valg af genrer og udtrykt – en glimrende guitarist med et betydelig virtuost håndelag, hvis spil er præget af udpræget melodiøs opfindsomhed og sonisk kant.
Robbie Krieger voksede i 50’erne op med Elvis Presley (der jo også er født 8. januar – bare 11 år før) og udforskede i teenageårene flamencomusikkens ædle kunst samt blues, folk og jazz. Sammen med den klassisk uddannede keyboardspiller Ray Manzarek, trommeslageren John Densmore og den karismatisk stærkt dragende shaman af en frontman, Jim Morrison, dannede han i 1965 The Doors, og resten er (næsten) historie.
Poeten og vildmanden Morrison var særlig begejstret for Kriegers bluesmættede slidespil og hans fleksible fingerteknik på den seksstrengede. Derudover bød Krieger ind med et veludviklet håndelag for sangskrivning og forædlede en lang række Doors klassikere med frodige soli, iørefaldende guitarfigurer og hårdt huggende riffs efter behov.
The Doors fortsatte som trio efter Morrisons død i 1971 med Krieger som vokalist på ‘Other Voices’ og ‘Full Circle’ 1971-72 uden den store kunstneriske som kommercielle succes – magien gik af fløjten med bandets forgudede Lizzard King Six feet under på Pére Lachaise kirkegården i Paris. Det resterende Doors samledes dog nogle år senere for at tonesætte en række af Morrisons digte, der kastede ‘An American Prayer’ af sig i 1978, et absolut værdigt punktum for gruppen som albumproducerende enhed.
Densmore fulgte med Krieger over i Butts Band, der nåede at udsende to rockorienterede plader mellem 1973-75, før Krieger valgte at gå solo og debutere i eget navn i 1977 med det jazzrock- og latinfarvede ‘Robbie Krieger & Friends’. Jazzrocken og fusionsmusikken dominerede ligeledes ‘Versions’ (1982), ‘Robby Krieger’ (1985) og ‘No Habla’ (1989), hvorefter tempoet blev sat mærkbart ned med få udgivelser siden 2000 til følge.
Der er ti år mellem ‘Cinematix’ (2000), ‘Singularity’ (2010) og ‘The Ritual Begins At Sundown’ (2020) alle med improviseret, instrumental og sine steder ganske avanceret fusionsmusik på programmet inklusiv flere Doors referencer flettet ind her og der.
Af de tre nævnte er ‘The Ritual….’ afgjort at foretrække, et album med viljestyrke, energi og solistisk bravour, hvor Krieger viser stålet sammen med flere forhenværende Frank Zappa musikere fra dennes sen 70’er og tidlig 80’er periode heriblandt tangentekvilibristen Tommy Mars og tromme-esset Chad Wackermann. Zappas ånd hviler hele vejen gennem ‘The Ritual…’
På livefronten i det nye årtusind dannede Krieger par med Manzarek, der turnerede som ‘The Doors of The 21st Century’ anført af Ian Astbury (ex The Cult) som forsanger. Efter en disput med Densmore om retten til at kalde sig noget med The Doors, blev comboen til Riders on the Storm, senere Ray Manzarek and Robby Krieger of the Doors og slutteligt Manzarek–Krieger, før Manzarek døde 74 år gammel i 2013.
Live og i studiet har Krieger desuden spillet og indspillet med navne som The Cult, Eric Burdon, Live From Daryl’s House, Fuel, Gov’t Mule og Alice In Chains. Stort tillykke med den halvrunde dag til Robby Krieger, ex The Doors guitarero med flair for flamenco som bevist på ‘Spanish Caravan’ fra ‘Waiting For The Sun’ og alt det andet. En af rockhistoriens absolut væsentlige instrumentalister.
