En lidt for ‘hemmelig’ classic rock klassiker fylder 30 år

”Nils og Billy Cross var et perfect match på ‘Return From Zombie Beach’ “

Fotograf: Brian Selander

 Det sker ikke ret ofte at ’ikke amerikanere’ kvalitetsmæssigt kan matche den store amerikanske ‘classic rock’ sangskat skabt af koryfæer som Tom Petty, John Hiatt, Bob Seger, Bonnie Raitt, John Mellencamp og Bruce Springsteen etc.

Herhjemme er det dog med spredt fægtning i årenes løb lykkedes for blandt andet Kajsa Vala, Barrow og Aske Jacoby, og som en lille kronjuvel indenfor de bedste danske bud i genren står NILS (Nils Baastrup Poulsen) og hans debutalbum ”Return from the Zombie Beach”. Et album, der udkom den 14. februar 1992, og som derved nu runder de 30 år.

Et album, som jeg personligt jævnligt og vedholdent er vendt tilbage til i årenes løb, og genhørt her på 30-års dagen fremstår det lige så slidstærkt og levedygtigt nu, som dengang. Skulle det anmeldes den dag i dag ville det være så snublende tæt på at tage de maksimale seks ‘side 33 skiver’.

Tidløst velproduceret af Billy Cross, der også selv medvirkede som musiker, leveres der med luftighed og spillemæssigt overskud, 12 iørefaldende og lyttelækre numre, som har masser af både bid og blink i øjet på tekstsiden.

Numre som ”Zombie Beach”, ”Good people”, “Spanish Lover” lyder simpelthen som ‘classic rock” klassikere på linje med f.eks. “Real fine love” (Hiatt), “Check it out” (Mellemcamp) og “A face in the Crowd” (Petty). Der er melodi, klang, bund og masser af lyd, med rummelighed til håndspillede finesser og lækre musikalske lag fra mundharmonika, harmonika, hammond orgel, diverse strengeinstrumenter mv.  Samtidig fik melankolien og inderligheden også sin plads. Afslutningsnummeret ”Comfort me” er ikke bare stemningsfyldt, det har også en afbalanceret nerve og en nødvendighed, der bør kunne mærkes af enhver der kender til følelsen “home is where the heart is”.

Det var pladeselskabsmanden JOF aka Jens Ove Friis, der ligesom han gjorde det 25 år senere hos Jacob Dinesen, hørte den vægtige kvalitet i den unge Nils Poulsens sange, og syntes, at det kunne være fedt at udgive et album med ham via den toneangivende pladeselskab Polygram. The rest is another history!

Nils Poulsen udgav nemlig i perioden frem til 1999 blot yderligere to album. Og de ramte da, men ikke lige så præcist og skarpt som debuten. Men både “Sings with the X-Prom Kings”, og “Rainbow Mile” er fyldt med velskrevne sange og en ægte classic-rock lyd bagt på fuldkorn. Men så blev der stille.

 “Der gik flytning til landet, kone, børn og nyt job i den. Men jeg har hele tiden holdt ved at skrive sange” forklarede Nils, da vi mødte ham i 2017, da han endelig var parat med et nyt album, hele 18 år efter det seneste. For første gang sang han på dansk, og det klædte ham sørme også ulasteligt godt.  Meget passende hed albummet “I en bedre verden”. Jeg vil nemlig til mine dages ende påstå, at verden simpelthen bliver et lidt bedre når musikere som Nils Poulsen for alvor udtrykker sig. Der er noget på spil. Langt udover dem selv.

I en bedre verden vil ”Return From Zombie Beach” fremover af mange flere blive anerkendt som en regulær rockklassiker i dansk musikhistorie – som en slags lydhør dansk pendant til Tom Petty’s “Full Moon Circle”. Og så kan man jo bare håbe, at NILS bedre sent end aldrig vender tilbage til the Zombie Beach, og får lavet en naturlig opfølger sammen med Billy Cross.

FOTO: Henrik Hildebrandt

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.